Wilbek fyrede sig selv

Da sportschefen gik i ryggen på Gudmundsson i Rio, gravede han sin egen grav

Her kan du høre Ekstra Bladets sportskommentator Jan Jensen vurdere, hvorfor Ulrik Wilbek er færdig som sportschef i Dansk Håndbold Forbund

DA SPORTSCHEF ULRIK Wilbek efter OL-nederlaget til Kroatien holdt møde med seks spillere, herunder Niklas Landin og Mikkel Hansen, og præsenterede muligheden af at fyre Gudmundur Gudmundsson pronto, tændte han i stedet ild under sin egen stol.

Som landstræner gjorde Wilbek mange overraskende ting og ofte med held. Han havde det strejf af galskab, der skulle til for at redde holdet ud af penible situationer.

Han har ikke på samme måde haft heldet med sig som sportschef. Man kan snarere sige tværtimod. Og da TV2 og BT i weekenden kunne fortælle historien om, at Wilbek havde luftet muligheden for at fyre Gudmundsson - mens vi stadig levede i bedste velgående i OL-turneringen - var det vel kun et spørgsmål om tid, inden DHF måtte handle.

HISTORIEN FIK kun yderligere styrke af at Wilbek, også efter at Gudmundsson og holdet havde sikret os det historiske OL-guld, igen i følge flere medier spurgte spillerne, om de var interesserede i at skille sig af med vores islandske landstræner.

Det var på alle måder dårlig timing, hvilket kun understreger at Ulrik Wilbek, vores mest profilerede og mest vindende landstræner nogensinde, havde mistet situationsfornemmelsen.

I DET hele taget har Wilbek ikke som sportschef haft samme succes, som han havde, da han styrede spillerne fra bænken. Hans fyring af Jan Pytlick som træner for kvindelandsholdet på et tidspunkt, hvor der var fokus på det forestående VM på hjemmebane var uforståelig.

Ansættelsen af Klavs Bruun Jørgensen som Pytlicks afløser var overraskende, og selv var jeg umiddelbart begejstret. Ikke mindst fordi Klavs Bruun har det samme skær af galskab over sig, som Wilbek havde i sine velmagtsdage.

Men Klavs Bruun var ikke blevet klædt godt nok på af sin sportschef. Klavs Bruun tog ikke jobbet seriøst nok fra starten. Resultaterne blev derefter, og senest har spillerne i en skriftlig evaluering udtrykt mistillid til Klavs Bruun Jørgensen.

Gudmundur Gudmundsson er også Wilbeks opfindelse. Det gik skidt ved VM i Qatar. Billedet gentog sig ved EM i Polen i januar, mens der straks var fremgang at spore i OL-kvalifikationen på hjemmebane og i VM-kvalifikationskampene mod Østrig.

DERFOR VAR DET også med en vis portion optimisme, at holdet tog til OL med målsætningen om at hente medaljer.

I bagklogskabens ulideligt klare lys, var det ikke genialt tænkt at udnævne Wilbek som sportschef med nærmest diktatorisk magt. Han har konstant åndet landstrænerne i nakken. Han var der hele tiden og kastede skygge, og han var første mand som stod klar, når journalisterne ankom til træningslejre og kampe. I stedet for at blive en støtte virkede han undertiden som en belastning for trænerne.

JEG ER næppe den eneste der har tænkt den tanke, at hvis Gudmundsson var blevet fyret i Rio, så havde Wilbek sat sig selv på bænken. For han manglede at vinde OL-guld med herrerne.

NÅR DET er sagt, og når røgen efter hans fyring i dag har lagt sig, skal vi minde os selv om, at Wilbek genrejste dansk kvindehåndbold, og han gjorde os til en verdensmagt. På samme måde brød han forbandelsen hos herrerne og sikrede os flere gange EM-guld. Hans bedrifter  i dansk håndbold er enestående. Også derfor er det ærgerligt, at han ikke får en kønnere sortie.

Intern uro får Ulrik Wilbek til at stoppe

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+