Storholdets lange nedtur: Her gik det helt galt

Der er ikke meget at glæde sig over hos McLaren. Ekstra Bladets Formel 1-ekspert, Jason Watt, ser nærmere på nedturen

Jason Watt er ikke imponeret over udviklingen hos McLaren. Foto: Hamad I. Mohammed/ Ritzau Scanpix
Jason Watt er ikke imponeret over udviklingen hos McLaren. Foto: Hamad I. Mohammed/ Ritzau Scanpix

Da jeg begyndte at følge Formel 1 i de gode, gamle 80’ere, var det Ayrton Senna i McLaren, der var den klare favorit.

Der var ingen, der kom forbi brasilianeren i de berømte Marlboro-farver – hvis det da ikke lige lykkedes for Alain Prost, ligeledes i en McLaren.

Det gjorde så stort indtryk på mig, at da jeg som 15-årig købte min første pakke smøger, så var det selvfølgelig en pakke Marlboro – hvad ellers? Jeg var dog ved at blive kvalt i de første par hiv, så min nye, seje hobby blev lagt på hylden i en fart.

Sammenlignet med dengang kan man vist roligt sige, at det engelske team fra Woking i dag har mistet det ellers så tjekkede image.

McLaren som team har på mange måder været med til at definere F1 i en årrække, men det er vist ingen fornærmelse at påstå, at teamet nu om dage totalt har mistet overblikket over den viden, det kræver at konstruere en konkurrencedygtig Formel 1-bil.

Jeg er ikke overbevist om, at teamet har haft de rigtige folk på de rette poster – snarere tværtimod.

Artiklen fortsætter under..

McLaren havde det svært efter Lewis Hamilton skiftede til Mercedes. Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix
McLaren havde det svært efter Lewis Hamilton skiftede til Mercedes. Foto: Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix
 

Da Lewis Hamilton i 2013 meddelte, at han ville forlade McLaren til fordel for Mercedes, hvor Michael Schumacher havde haft det svært, var jeg yderst skeptisk. McLaren var et absolut topteam, der altid var med, hvor gassen brændte. Der tog jeg dog helt fejl, for det var nøjagtigt her, at det begyndte at gå ned ad bakke i Woking.

Men i 2015 kom der nye boller på suppen. På et pressemøde kunne teamboss Ron Dennis meddele, at kong Fernando Alonso var blevet signet til teamet, og NU skulle man tilbage på toppen af podiet. Honda var ny motorpartner, og med japanernes blændende fortid med turbomotorer kunne det da slet ikke gå galt – eller hvad?

Fernando Alonso og team-kammeraten Jenson Button endte som nummer 16 og 17 i det samlede kørermesterskab, og den deprimerende fiasko forsøgte teamet at tørre af på Honda, som faktisk betalte millioner og atter millioner kroner for at få lov til at levere motorer til prægtige McLaren.

Den japanske hybrid-enhed havde for vane at brænde sammen, men kritiske røster pegede på, at bilen var designet med meget lidt køling til motor og tilbehør, og at det var en del af årsagen.

I forsøget på at få teamet på ret kurs ansatte Ron Dennis i 2016 tyskeren Jost Capito, som succesfuldt havde sikret VW hele tre VM-rally-titler på stribe for både kørere og konstruktører.

Det hele gik dog i vasken, og bestyrelsen fratog Ron Dennis al magt i teamet, og Jost Capito, som var Ron Dennis’ opfindelse, blev opsagt efter bare fire måneder på posten som teamchef.

Ind fra højre kom den amerikanske forretningsmand og hobby-racerkører Zak Brown, og han blev sat til at styre hele molevitten. Jeg ved ikke, hvem han har haft evnen til at smøre eller snøre i McLarens bestyrelse, men den ansættelse har jeg ikke meget begejstring tilovers for.

Artiklen fortsætter under..

Zak Brown. Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix
Zak Brown. Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix
 

Det viste sig hurtigt, at det var noget af en Alonso-fanboy, teamet havde fundet sig. Nu var det faktisk mere Alonso, der styrede teamet, end det var Zak Brown. Hvis Brown havde kigget lidt på Alonsos tid hos Ferrari, kunne det være, at han havde taget ved lære af de åbenlyse tegn, der var på, at Alonso er meget bedre til at køre bil, end han er til at have en ledende rolle i et team.

Én ting, som dog passer fint til McLaren, er Zak Browns arrogante fremtoning – det runger blot lidt hult, når teamet skraber bunden af feltet.

I år går det heldigvis meget bedre med McLarens resultater på F1-banerne, og mon ikke det er Gill De Ferran, man må give en del af æren for det?

Artiklen fortsætter under..

Fernando Alonso. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Fernando Alonso. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
 

Den tidligere Indycar-mester og Indy 500-vinder har alle dage fået ros for sin analytiske tilgang til motorsporten, og det tror jeg, at McLaren har hårdt brug for i disse tider.

I det mindste har De Ferran noget erfaring fra motorsport i den rette liga, og han var selv en ret dygtig kører, og ingen af delene kan Zak Brown prale af.

Senest har Brown brilleret ved at hyre en samling amerikanske gutter, som skulle sikre Alonso den berømte titel Indy 500-mester. Desværre har det været en fiasko af dimensioner, idet Alonso ikke engang kørte hurtigt nok til at kvalificere sig til løbet.

Måske skulle Zak Brown overveje, om ikke Alonso har brug for hans støtte derovre i USA, så de sammen kan varme op til 2020-udgaven af Indy 500.

Formel 1 - 25. maj. 2019 - kl. 16:20 Ren thriller i Monaco: Fænomenalt Kevin-show

Formel 1 - 25. maj. 2019 - kl. 13:05 Ferrari-flop: Smadrer racer før kval

Se også: Hvis Kevin bestemte: Mere race - mindre røvsyg teknologi

Sport og Spil Eksperten advarer i F1-manager: Pas på dem!

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere