Caroline Wozniacki har brudt mange grænser i sin karriere.
Tænk, at en dansk tennisspiller pludselig var verdens nummer et. Hvor stærkt var det ikke at rejse sig fra en grim skade sidste år og på kort tid avancere fra ranglistens 74. plads tilbage til verdenstoppen? Og hvor vildt – om end måske ikke så klogt - var det ikke at gennemføre et maratonløb midt i karrieren?
Nu må hun meget gerne bryde en grænse til. En forbandelse, som har fulgt hende gennem hele hendes seniorkarriere. Den tidligere juniormester har nemlig aldrig formået at spille sig videre fra fjerde runde i Wimbledon.
Mandagens kamp mod Coco Vandeweghe bliver således hendes sjette forsøg på at avancere til kvartfinalen, og jeg tror, hun er rustet til at gøre det.
Det siger jeg bestemt ikke af mangel på respekt for amerikaneren, som spiller glimrende på græs og har nogle af de store våben med sig, der normalt gør ondt på Caroline på dette hurtige underlag.
Jeg bygger selvfølgelig en del af min optimisme på lørdagens store fightersejr over Anett Kontaveit, som længe præcisionsbombede kridtstregerne på Bane 1.
Baghånden tilbage i topklasse
Men den hviler nu mest på det samlede indtryk af hendes præstationer på græs de seneste to uger, hvor hun har afmonteret vidt forskellige modstandere og kun er blevet regulært servet ud i Eastbourne-finalen.
Hun har vist næsten alle redskaber frem undervejs, og mod Kontaveit var også hendes største våben, baghånden, tilbage i topklasse.
Hvor har jeg savnet signaturslaget ned langs linjen fra den side de seneste måneder.
Kan hun få samlet hele pakken mod Vandeweghe, er Caroline i mine øjne den bedre spiller med det bredeste repertoire. Og har hun både hovedet og fighterhjertet med sig ind på Bane 3, så bør hun også avancere yderligere og bryde endnu en grænse.
Hun virker i strålende humør i øjeblikket, og tillader man sig – i forventning om en sejr - at kigge lidt frem, så ser de mulige kvartfinale-modstandere ret appetitlige ud.
Men som Piotr Wozniacki så køligt og rigtigt formulerer det: ’Hvis du møder en spiller i en kvartfinale, så har hun været bedre end de andre spillere i den ottendedel af lodtrækningen’.
Og nu skal Caroline jo altså først lige forbi den forbandede, fjerde runde.
Det er ærlig talt på høje tid.
