I er hykleriske: I lader jer styre af pengene!

Giroen lader sig styre af penge ved at placere løbets start i et af verdens brændpunkter, mener Michael Rasmussen

Chris Froome ved Team Skys præsentation i tirsdags i Jerusalem. Briten har øjensynligt fået omkring 15 millioner kroner for at stille op til start i Giro d'Italia, som af uransagelige årsager begynder i et af verdens brændpunkter. Foto: Ariel Schalit/AP
Chris Froome ved Team Skys præsentation i tirsdags i Jerusalem. Briten har øjensynligt fået omkring 15 millioner kroner for at stille op til start i Giro d'Italia, som af uransagelige årsager begynder i et af verdens brændpunkter. Foto: Ariel Schalit/AP

RYGTET VIL VIDE, at briten Chris Froome får to millioner euro – cirka 15 millioner kroner – for at stille til start i årets Giro d’Italia. Beløbet er ikke bekræftet fra officielt hold, men sikkert er det, at Froome bliver modtaget af Giro-arrangør RCS Sport med åbne arme, selvom han har en dopingsag hængende over hovedet.

Samtidig gør RCS Sport et stort nummer ud af agere moralens øverste vogter ved at nægte Lance Armstrong enhver adgang til Giro d’Italia. Den syvfoldige, amerikanske Tour-vinder er en populær vært på sin egen podcast, og han har udtrykt ambition om at dække de første etaper af årets løb, som skydes i gang i Israel.

MEN DET KAN HAN skyde en hvid pind efter, hvis han ellers havde tænkt sig at komme tæt på begivenhederne som enhver anden reporter eller kommentator. ’Lance Armstrong er ikke længere en del af vores verden. Hvad cykelsport angår, så eksisterer han ikke mere’, erklærer RCS-boss Paolo Bellino.

Ikke længere en del af vores verden? Og det siger Bellino, selvom Armstrong vandt Tour de France syv gange – og til trods for dopingindrømmelse og straf stadig står noteret for to Tour-etapesejre, VM-sejren i 1993 og et par semiklassikere.

Ikke en del af cykelsporten? Lance Armstrong er i høj grad en del af cykelsporten på godt og ondt. Han er bare ikke længere god for forretningen, og derfor kan Bellino selvretfærdigt ofre ham.

Bellino byder derimod Froome hjerteligt velkommen og hiver det store checkhæfte frem for at sikre sit løb ekstra opmærksomhed. Pengene har han givetvis skrabet sammen i Israel, hvortil man har henlagt årets Giro-start af uransagelige årsager. Det er et udtryk for pengenes magt, hykleriets magt. Så længe, det er godt for forretningen, kan alt godtages.

Briten deltager i årets første Grand Tour med en dopingsag hængende over hovedet. Foto: Ariel Schalit/Ritzau Scanpix
Briten deltager i årets første Grand Tour med en dopingsag hængende over hovedet. Foto: Ariel Schalit/Ritzau Scanpix

GIROEN FORDØMMER Armstrong ud fra en moral, der er styret af penge, og Giroen lader sig samtidig styre af penge ved at placere løbets start i et af verdens brændpunkter, hvor de stridende parter ikke synes at skele til moral og etik. Giroen skydes i gang i et politisk minefelt, hvor det er næsten umuligt ikke at træde ved siden af og støde en af parterne i konflikten fra sig.

Giroen lader efter min bedste overbevisning sig misbruge i et politisk spil, som cykelsporten ikke er tjent med at optræde i. Men pengene er utvivlsomt gode, og – som vi har set det alt for mange gange – er det vigtigere end alt andet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: UCI retter Giro-chef: Froome kan blive frataget sejr

Urs Zimmermann fører feltet an i Motorola-trøjen i 1991. Foto: All Over Press. Sport og Spil Enspænder undgik feltet: Smidt ud for at køre i bil på hviledag

Chris Froome hæver Tourens største check på 500.000 kroner for at vinde løbet. Foto: AP/Christophe Ena Sport og Spil Tror du, Tour-rytterne scorer kassen? Så tro om igen!

Lucien Georges Mazan blev berømt under navnet Lucien Petit-Breton, da han vandt Tour de France to gange i træk. Foto: All Over Press. Sport og Spil Trodsede streng far: Tour-vinder kørte under falsk navn

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere