Tøffes dom: Han er efterårets bedste indkøb

Ekstra Bladets klummeskribent Stig Tøfting kårer Brøndby-profil som Superligaens bedste indkøb denne sæson

Thomas Kahlenberg har styrket Brøndbys midtbane dette efterår. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Thomas Kahlenberg har styrket Brøndbys midtbane dette efterår. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Superligaen går i vinterhi efter denne weekend, og derfor er det oplagt at gøre status.

Med sin skarpe pen er Stig Tøfting mand for den opgave, og den tidligere landsholdsspiller har både ris og ros på blokken, når han uddeler stjerner og strafpoint til spillere og trænere i den bedste danske fodboldrække.

Se også: Surt show, FCK: Ronaldo indtager Parken

Både oprykkere og de danske mestre er repræsenteret i "Tøffe Awards", og der er også blevet plads til en gammel kending i form af Thomas Kahlenberg.

Den hjemvendte søn har ifølge Stig Tøfting løftet Brøndby, og den forhenværende Wolfsburg-spiller er derfor endt som sæsonens bedste indkøb.

- Han er måske ikke decideret kampafgørende, og skader har også ødelagt lidt af Kahlenbergs efterår, men hans ankomst gjorde bare, at tingene lige pludselig faldt på plads i Brøndby, skriver Tøfting.

Se også: Trænerne: Her er efterårets Superliga-profil

- Kahlenberg kom med noget rutine, overblik og skabte den ro, der straks smittede af på de andre – og derfra begyndte tingene at glide.

- Derfor er han i mine øjne det bedste indkøb i efteråret, og hvis ellers han kan holde skaderne fra døren, så bliver han en endnu større profil i foråret.

Det værste indkøb spiller ifølge 'plæneklipperen' i FC København. Se hvem, der får den tvivlsomme ære herunder i EKSTRA-artiklen, hvor du også finder samtlige af de andre kåringer.



0 kommentarer
Vis kommentarer