- Her brænder lokummet!

Ekstra Bladets fodboldkommentator, Stig Tøfting, tager temperaturen på Superligaen

Brøndbyspillerne samles efter nederlaget til Horsens. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix.
Brøndbyspillerne samles efter nederlaget til Horsens. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix.

Superligaen minder mest af alt om et Tour de France-felt klumpet sammen på en flad etape.

Afstanden mellem de forreste og bageste er forsvindende lille og Vendsyssel på næstsidste-pladsen har blot seks point op til AaB på tredjepladsen.

Ingen er stukket af og ingen – bortset fra Hobro – er faldet igennem. Alligevel har jeg kigget på, hvilke trænere og hvilke klubber der kan have det brede smil på – og hvem der bør have panderynker.

Ingen panderynker, men et bekymret blik - med god grund, Hobro tabte hele 5-2 til Midtjylland og ligger sidst i Superligaen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.
Ingen panderynker, men et bekymret blik - med god grund, Hobro tabte hele 5-2 til Midtjylland og ligger sidst i Superligaen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

HER BRÆNDER LOKUMMET

Hobro
Her slås Allan Kuhn for alvor. Både med at lukke en totalt hullet defensiv, at finde et koncept spillerne er trygge i – og så kæmper han også for at bevare opbakningen i omklædningsrummet efter en sæsonstart med blot seks point i 11 kampe.

Læg oven i, at man i de seneste to kampe har lukket 10 mål ind og er blevet smadret af AaB og FCM og når 14 ud af 29 mål mod Hobro er scoret efter standardsituationer, så har man blot lidt af det Allan Kuhn kæmper med. Ja, syv mand i eller omkring startopstillingen har været eller er skadet, men selv med den undskyldning kan Hobro og Allan Kuhn langt fra være tilfredse.

Brøndby
Man kunne mene, at landskampspausen kommer belejligt for Brøndby, men det sagde man også sidst – og så tabte Brøndby de tre næste kampe i Superligaen, nemlig til SønderjyskE, AGF og Horsens og lukkede i de tre opgør ni mål ind! Alexander Zorniger er nødt til at bevise, at han har værktøjerne til at hive Brøndby ud af den voldsomme krise, de er havnet i.

Det formåede han ikke, hverken i Leipzig eller Stuttgart, men nu står Zorniger trods alt i spidsen for et tophold, så materialet er til stede for at standse blødningen. Det afhænger i høj grad af, hvordan han forvalter situationen og om spillere og træner vil det samme!

AaB og OB mødtes i forrige spillerunde, her blev det til en 1-0 sejr til gæsterne på en scoring af Casper Nielsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
AaB og OB mødtes i forrige spillerunde, her blev det til en 1-0 sejr til gæsterne på en scoring af Casper Nielsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

SMIL BARE, MEN FAREN LURER

AaB
Seriøst: AaB burde have ligget nummer et i Superligaen nu. Med den fantastiske start på sæsonen og et kampprogram de sidste seks kampe, der har heddet Horsens, Esbjerg, Randers, Vejle, Hobro og OB, så burde den samlede pointhøst have været større end 18. De nævnte seks kampe har blot givet seks point og understreger, at AaB lige nu præsterer dårligere, end placeringen antyder. Derfor bør Morten Wieghorst være bekymret inden den afsluttende jagt på slutspilspladser.

OB
Fynboerne har det omvendt af AaB. Her er det en katastrofestart på sæsonen, der nu er afløst af en periode med stabilitet og to Superliga-sejre i træk. Kun et nederlag i otte kampe – inklusiv to pokalkampe – er godkendt. Træner Jakob Michelsen har sadlet om efter den håbløse start og haft fuld fokus på defensiven. Fair nok og nødvendigt i situationen, men vi må også være ærlige at sige, at OB ikke ligefrem tromler deres modstandere ned. Der skal bygges mere på offensiven, hvis slutspilspladserne skal i hus.

Fest og glade dage, især når man hedder Søren Reese og lige har scoret til 2-1 på udebane mod Brøndby. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix.
Fest og glade dage, især når man hedder Søren Reese og lige har scoret til 2-1 på udebane mod Brøndby. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix.

HER ER FEST OG GLADE DAGE

Horsens
Jamen, hvor er det enestående, at Bo Henriksen som igen og igen får smadret store dele af holdet i transfervinduerne, alligevel formår at finde folk, der går på banen med det ene formål i livet, at hive point hjem til Horsens. I denne sæson har de vundet over FCK, Brøndby og FCN – eller nr. 4, 2 og 3 i sidste sæson! Imponerende og jeg er sikker på, at Horsens er det hold som de andre er mest irriteret over at skulle møde. Lige nu er de på en slutspilsplads og Bo Henriksen og co. har ikke skabt den sidste overraskelse endnu.

FC Midtjylland
En førsteplads i Superligaen er selvfølgelig yderst tilfredsstillende for FCM, der i sejren over FCK spillede sæsonens absolut bedste kamp og fandt tilbage til de dyder, der gav DM-guldet i sidste sæson.Jess Thorup har – efter Europa League-skuffelsen – fået styr på sit mandskab, der er de sværeste at slå i Superligaen. Truppen er ligaens bredeste og der skal ikke bruges kræfter på Europa. Selvtilliden og troen på egne evner er i top på heden.

Bødekassen i Horsens savner Kim Aabech. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Horsens: Savner Kim Aabech

Pål Alexander Kirkevold er også topscorer i bødekassen i Hobro. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Hobro: Kirkevold også topscorer i bødekassen

Joel Kabongo måtte til lommerne efter sin udvisning mod Vendsyssel. Foto: René Schütze Sport og Spil Brøndby: Her har vi en 'stikkerbøde'

Se også: Opgivet i FCK - nu er han klar for AGF

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere