Annonce:
Annonce:

Ingen i nærheden: Magtdemonstration!

FCK og FCM spillede med musklerne i transfervinduet og trak endnu længere fra Superliga-rivalerne, mener Stig Tøfting

FC København og FC Midtjylland var ude i rene magtdemonstrationer i januar. Ingen kommer i nærheden af de to klubber, mener Stig Tøfting. Foto: Lars Poulsen
FC København og FC Midtjylland var ude i rene magtdemonstrationer i januar. Ingen kommer i nærheden af de to klubber, mener Stig Tøfting. Foto: Lars Poulsen
Annonce:

Superligaen har ligget i vinterhi, men det samme kan ikke siges om sportscheferne i de danske klubber. 

Jeg er stadig oppe at køre over januars transfervindue, og måske er det min langtidshukommelse, der svigter, men jeg kan ikke huske et vildere våbenkapløb i Superligaen hen over en vinter. 

FC Midtjylland og FC København har på papiret leveret rene magtdemonstrationer, og det bliver interessant at følge guldduellen mellem de to rivaler. Ingen andre bør komme i nærheden oven på de to klubbers indkøb.

Peter 'PC' Christiansen havde brug for en tiltrængt pause i Portugals sol efter et vildt transfervindue. Foto: Tariq Mikkel Khan
Peter 'PC' Christiansen havde brug for en tiltrængt pause i Portugals sol efter et vildt transfervindue. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Kampen om top seks risikerer at være forbi, før den er kommet i gang, hvis Silkeborg vinder mod Vejle og AGF taber i SønderjyskE, så er top seks-kampen afgjort. 

Aarhusianerne er i min optik det eneste mandskab, der kan presse sig ind i top seks, men det kræver, at AGF får fundet en måde at score mål på … 

Annonce:

I bunden kan hullet til Vejle og Sønderjyske blive så stort, at spændingen ryger, inden nedrykningsspillet begynder… 

Her får I lige et servicetjek på de 12 Superliga-klubber, hvor mit bud i øvrigt er, at fodboldeuforien fortsætter, og tilskuerrekorden på gennemsnitligt 8645 tilskuere fra 08/09-sæsonen står for fald.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

FC Midtjylland

Vagner Love er forhåbentlig en forstærkning på banen og ikke kun brasiliansk babysitter i Midtjylland. Foto: Anders Brohus
Vagner Love er forhåbentlig en forstærkning på banen og ikke kun brasiliansk babysitter i Midtjylland. Foto: Anders Brohus

Midtjyderne sluttede sløjt af i efteråret med ét point i tre kampe, og dermed er der stadig spænding om mesterskabet. Max Meyer er et indkøb, der kan gøre forskellen. 

Jeg formoder, Steinlein og co. lærte af van der Vaart-fadæsen, så jeg tillader mig også at have forventninger til 37-årige Vagner Love, der forhåbentlig skal mere i Herning end at være en yderst velbetalt brasilianer-barnepige. 

Annonce:

Det farlige: Det er en sprængfarlig trup, Bo Henriksen råder over. På flere måder. Mange individualister, store egoer og et hav af skuffede spillere på bænken og tribunen. Heldigvis er FCM med i tre turneringer, så der kommer minimum 19 kampe på tre måneder.

FC København

Stig Tøfting er vild med, at Nicolai Jørgensen er tilbage i København. Foto: Tariq Mikkel Khan
Stig Tøfting er vild med, at Nicolai Jørgensen er tilbage i København. Foto: Tariq Mikkel Khan

Jess Thorup har fået sine lynhurtige kanter i Mukairu og Amoo. Han fik også tre angribere i Babacar, Karamoko og Nicolai Jørgensen til at dække for salget af Jonas Wind. Det vrimler med spændende folk i offensiven. Bredden er stor, men jeg ser ikke samme stjernenykker i FCK, som jeg gør i FCM. 

I defensiven bliver det til et gensyn med Denis Vavro. Han var god, da han sidst var i København, men det var i høj grad også Andreas Bjellands fortjeneste. Vavro er næppe blevet bedre af de sølle 32 kampe, han har spillet for Lazio og Huesca siden sommeren 2019. 

Det glæder jeg mig til: Jeg er vild med, at Nicolai Jørgensen er vendt tilbage til FCK. Jeg er overbevist om, at han finder formen i FCK-trøjen igen. 

Brøndby 

Dine profiler er igen solgt, Niels. 'Ja, okay. Whatever.' Foto: Tariq Mikkel Khan
Dine profiler er igen solgt, Niels. 'Ja, okay. Whatever.' Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Annonce:

Jeg går ikke sådan og har ondt af trænere, meeen jeg sender da en trøstende tanke til Niels Frederiksen. Nu skal han igen genopfinde sit Brøndby-hold efter salg af topscorer og midtbanemotor. Bankmanden har før fået meget ud af lidt.  

Mikael Uhre har været involveret i næsten halvdelen af Brøndbys mål det seneste halvandet år enten som målscorer eller assistmager. Carl Björck, der er kommet fra Norrköping, bliver næppe en Uhre fra dag ét. Dermed levner jeg heller ikke Brøndby mere end den berømte ene procents guldchance… 

Det var held i uheld: Det er selvfølgelig ikke sjovt for Andreas Maxsø, at hans store skifte glippede for andet vindue i træk. Nu kan han se Uhre og Frendrup tjene kassen, mens han selv skal finde motivationen i Superligaen. For Brøndby var det til gengæld det bedste, der skete i transfervinduet…

AaB

Kom du nu bare til Aalborg, Lars Friis. Foto: Lars Poulsen
Kom du nu bare til Aalborg, Lars Friis. Foto: Lars Poulsen

Annonce:

Det har været ren Monty Python at følge trænersituationen i AaB. Først tovtrækkeriet med Hammarby om Cifuentes, så forhandlingerne med Thomasberg, der blev ført i medierne og så ansatte man til sidst Lars Friis, som man ikke vil betale nok for at hente øjeblikkeligt til Aalborg. 

Hvem end der skal stå i spidsen for AaB i foråret, må krydse fingre for, at man ikke bliver ramt af skader. 22 spillere tæller jeg i førsteholdstruppen. Det er eddermaneme tyndt! 

Det skal løses: Få nu bare muldvarpen frem i forårslyset, Inge André! Vis, du vil have din nye cheftræner!

Randers FC

Thomas Thomasberg er stadig i Randers, hvor han kan skimte bronzen. Foto: Jens Dresling
Thomas Thomasberg er stadig i Randers, hvor han kan skimte bronzen. Foto: Jens Dresling

Kronjyderne er et notorisk dårligt forårshold, og de seneste fem sæsoners pointsnit er sammenlagt 0,80 i forårets grundspilskampe. Den statistik tror jeg, Randers kan pynte gevaldigt på, for det er virkelig en stærk trup, Søren Pedersen og co. har fået samlet. 

Erik Marxen er røget ud, men to gange Andersson er hentet ind for at lukke hullet, og selvom jeg ikke kender meget til hverken den ene eller anden svensker, så har de normalt godt styr på indkøbene i Randers. 

Annonce:

Det forlanger jeg: Bronze! Ja, jeg synes Randers har den tredjebedste trup i Superligaen!

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Silkeborg

Silkeborg holdt bl.a. på sin U-landsholdsspiller Rasmus Carstensen (15). Foto: Marton Monus/Ritzau Scanpix
Silkeborg holdt bl.a. på sin U-landsholdsspiller Rasmus Carstensen (15). Foto: Marton Monus/Ritzau Scanpix

Sæsonens positive overraskelse sluttede af med otte kampe uden nederlag og flest scorede samt færrest indkasserede mål i den periode. Jeg tvivler på, oprykkerne fortsætter de gode takter på grund af deres svære program. 

Jeg har min egen lille tese om, at Silkeborg maksimalt får fem point i de fem grundspilskampe, hvor de udover Vejle kun møder top-seks-hold. 

Det faste holdepunkt: Silkeborg formåede at holde sammen på sin spændende trup med Carstensen, Vallys og Jørgensen. Dermed er muligheden for top-seks bestemt til stede, og hvem havde regnet med det inden sæsonen? Ikke mig!

AGF

Stilhed før stormen i AGF? Foto: Ernst van Norde
Stilhed før stormen i AGF? Foto: Ernst van Norde

Også et stille vindue i AGF, men i Silkeborg bruger man kontinuitet til at bygge på en succes, mens man i AGF forsøger at reparere noget, der ikke har fungeret. 

Annonce:

Kampprogrammet mod nummer 10, 11 og 12 samt Viborg og Brøndby gør, at jeg alligevel tror, aarhusianerne kan snige sig i mesterskabsspillet. 10 point skal der til, hvis SIF får de fem, som jeg regner med. 

Det bliver livsfarligt: David Nielsen har kniven for struben, og der er INGEN plads til slinger i valsen. Hvis ikke AGF som minimum henter 10 point med dette program i grundspilskampene, så har de heller ikke noget at gøre i top-seks…

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Viborg FF

Fortsætter Friis Friis' stil i Viborg? Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fortsætter Friis Friis' stil i Viborg? Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Friis er blevet erstattet af Friis, men kan Viborg fortsætte de flotte takter fra efteråret? 

Tabet af Sebastian Grønning kan blive dyrt, for han var altid en mundfuld at forholde sig til. Ud over de seks mål, så krævede han konstant opmærksomhed fra modstanderen, når han kom flyvende ind i hver duel. 

Det vil jeg holde øje med: Formår Jacob Friis at videreføre det aggressive presspil på modstanderens banehalvdel, som Lars Friis havde succes med? 

OB 

Svenske Björn Wesström (th) skal have tid til at løfte OB væk fra middelmådighedens suppedas. Foto: Fredrik Sandberg/Ritzau Scanpix
Svenske Björn Wesström (th) skal have tid til at løfte OB væk fra middelmådighedens suppedas. Foto: Fredrik Sandberg/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Hvad skal jeg sige om OB – bortset fra at fynboerne er blevet den bløde mellemvare i Superligaen. Det flugter hverken med ambitioner, budget eller forventninger på Fyn. 

Björn Wesström skal have tid til at bygge et nyt OB op, men for andet vindue i træk er der ikke sket en skid. Truppen har spillet sammen længe, men kvaliteten er langt fra god nok til top seks. 

Det bliver altafgørende: Slår OB Sønderjyske og Vejle i grundspillet, så rykker de stribede IKKE ned. Snubler man, så må blikket rettes stift imod nedrykningsstregen, selvom det ikke er OB værdigt. 

FC Nordsjælland 

Pssst, Flemming! Vi er nødt til at gøre noget helt andet! Foto: Jens Dresling
Pssst, Flemming! Vi er nødt til at gøre noget helt andet! Foto: Jens Dresling
 

I Farum har de gjort noget, vi ikke har set i mange år. Der er hentet etablerede spillere ind for at forstærke startopstillingen. De ved godt, røven er på kogepladen. 

Jeg synes til gengæld, det er klogt, for Andreas Hansen, Erik Marxen og Benjamin Nygren kan lukke de huller, der var på FCN-holdet. Der er endda blevet krydret med Mads Bidstrup og Mads Hansen. Stærkt transfervindue i Farum. 

Annonce:

Det skal fortsætte: I modsætning til Randers, så er FC Nordsjælland et fantastisk forårshold. De seneste fem sæsoners pointsnit er sammenlagt 1,90 i grundspilskampene i foråret. 

SønderjyskE 

Nicolaj Thomsen skal forsøge at rejse sig selv og SønderjyskE. Foto: Jens Dresling
Nicolaj Thomsen skal forsøge at rejse sig selv og SønderjyskE. Foto: Jens Dresling
 

Har de amerikanske ejere indset deres fejl i tide og fået rettet skuden op? Det vil vise sig i foråret, hvor to gange Hansen, Esben og Henrik, er kommet ind i ledende roller. Det dufter mere af SønderjyskE end i efteråret. 

Også på spillerfronten er der hentet danske profiler i Nicolaj Thomsen og Emil Berggreen, som begge får muligheden for at vise klassen og gøre forskellen i Haderslev. 

Det kan blive nøglen. Det danske islæt er tilbage i SønderjyskE, og det virker til, at der igen er tro på projektet på de kanter. 

Vejle 

Hvad er det nu, mine spillere hedder? Der er nok at tænke over i Vejle. Foto: Lars Poulsen
Hvad er det nu, mine spillere hedder? Der er nok at tænke over i Vejle. Foto: Lars Poulsen
 

Jeg er faktisk ret vild med Vejle, men hold nu kæft, hvor er VB blevet en svingdør!!! 

Vejle er ikke stoppet med at spille lotto i transfervinduet, og det er nogle gedigne kuponer, der er hentet ind. Jeg tror, historien gentager sig, og Zolotkos gambling-problem kommer til at koste Superliga-livet. 

Annonce:

Det skal sikre overlevelse: Peter Sørensen skal finde en måde at få sit hold til at vinde på udebane. Nul point væk fra Nørreskoven har sat kursen stensikkert mod næstbedste række. 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: