Kæphøj Stig Tøfting: Dén ramte jeg lige i smasken

Stig Tøfting vover pelsen og kommer med tre nye påstande om de kommende seks Superliga-runder - sådan gik det med de gamle spådomme

Alexander Zorniger og Ståle Solbakken står helt lige efter ni dueller i ligaen og to i pokalen. Gæt hvem der kommer ud af skyggen søndag først på eftermiddagen. Foto: Jens Dresling
Alexander Zorniger og Ståle Solbakken står helt lige efter ni dueller i ligaen og to i pokalen. Gæt hvem der kommer ud af skyggen søndag først på eftermiddagen. Foto: Jens Dresling

SÅ ER DET eksamenstid igen. Jeg tager med jævne mellemrum pulsen på Superligaen og kommer med nogle påstande, som indebærer, at jeg må finde mig i at stå med rumpetten i klaskehøjde, når de ikke holder stik.

Denne gang synes jeg nu, jeg har ramt den nogenlunde lige i røven!

I starten af september efter de første syv runder påstod jeg, at Esbjerg i de næste syv opgør maksimalt ville tabe én gang. Jeg vidste godt, at jeg pressede mig selv lige voldsomt nok, for Esbjerg mødte i runde otte FCK, så jeg kunne være slemt på den allerede efter én kamp.

Sådan kom det også til at gå, men jeg er altså ikke bleg for at tage chancer, og jeg kan godt afsløre, at jeg var på nippet til at melde ud med to nederlag – men… Man skal risikere noget, og den melding lød alligevel for fesen, så meldingen blev, som den blev.

Esbjerg tabte siden til Vejle, men selv om det altså blev til to nederlag, så synes jeg nu, jeg var tæt på et pletskud.

Nicklas Helenius ærgrer sig. Det gør Stig Tøfting også... Foto: Jens Dresling
Nicklas Helenius ærgrer sig. Det gør Stig Tøfting også... Foto: Jens Dresling

SÅ ER DET STRAKS værre med forudsigelsen om, at Nicklas Helenius ville score mindst fem gange i de kommende syv kampe. Han lavede kun to, så han har snydt mig ad helvede til. Det er jo ikke fordi, OB-angriberen ikke har haft chancer, men han har ikke kendt sin besøgelsestid.

Det var et sats – og en ren forbier. Jeg kunne sagtens finde på undskyldninger så som, at Helenius målt på minutter i de syv runder kun har spillet tre kampe sammenlagt, men jeg stikker ikke halen mellem benene og æder den bare. Den gik ikke hjem!

Martin Schwäbe bokser forhåbentlig til bolden i denne situation fra kampen for nylig i Herning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Martin Schwäbe bokser forhåbentlig til bolden i denne situation fra kampen for nylig i Herning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

TIL GENGÆLD SAD pilen lige i bulls eye med påstanden om, at Brøndby maksimum ville levere ét clean sheet i de syv runder. Den kunne jeg roligt have strammet, for Alexander Zornigers hold leverede ikke ét.

Jeg tænkte ellers, at den melding var lige voldsom nok, men fakta er, at Brøndby ikke har holdt nullet i de seneste ti Superliga-opgør.

Summa summarum: Jeg ramte relativt langt fra med Helenius, havde en tæt på med Esbjerg – og én der sad lige i smasken i forhold til Brøndby. Det er okay! Det er god lir, så derfor præsenterer jeg nu tre nye påstande for de næste seks kampe frem mod vinterpausen:

1: AaB får maksimum én sejr i de næste seks kampe!

Nordjyderne har slet ikke knækket koden, når det kommer til målscoring, og når de foreløbig kan holde femtepladsen i ligaen, skyldes det en formidabel start, hvor de hentede 12 point på sølle fem scoringer i de første fem runder. De har kun én sejr i de sidste ni kampe, og blot fire hold har scoret færre gange end de 16, det trods alt er lykkedes AaB at komme på tavlen. De fem af dem faldt oven i købet i afklapsningen af Hobro, der var helt væk i det opgør.

AaB's angreb er lige så bovlamt som en Kusk uden hest. Her ærgrer AaB'eren efter et mislykket forsøg mod Vendsyssel sidste søndag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB's angreb er lige så bovlamt som en Kusk uden hest. Her ærgrer AaB'eren efter et mislykket forsøg mod Vendsyssel sidste søndag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

2: Vendsyssel, Vejle og Hobro ligger fortsat nederst i ligaen og med hul op til de øvrige!

Jeg er ikke så langt fremme i skoene, at jeg sætter placeringer på de tre mandskaber, men min påstand er, at trioen ligger isoleret i bunden, når vi når til julepausen. I dag er der faktisk kun seks point fra Hobro til AGF på sjettepladsen, men den forskel er øget markant om seks runder. Der er slået et hul fra de tre og op til det hold, der ligger fjerde sidst.

Vi måtte et smut til ProfaGroupPark for at finde et billede af Ryan Mmaee i rollen som målscorer. Her er han - til højre. Vi lader billedet stå et øjeblik. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Vi måtte et smut til ProfaGroupPark for at finde et billede af Ryan Mmaee i rollen som målscorer. Her er han - til højre. Vi lader billedet stå et øjeblik. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
 

3: Ryan Mmaee scorer maksimum ét mål!

Det er jo en voldsom påstand, for David Nielsen kan jo sætte belgieren til at skyde straffespark… Han har godt nok scoret mod Næstved og Aarhus Fremad i pokalen, men i ligaen har han ramt plet NUL gange i de seks kampe, han har været på banen. Og han har trods alt spillet fuld tid i de sidste to.

Angriberen vader ikke ligefrem i chancer på et hold, der i det hele taget ikke scorer vanvittigt mange mål, og intet tyder på, det bliver ham, der skyder AGF i top 6. Han blev ellers hentet som afløser for Kasper Junker, der med David Nielsens ord var ’livsfarlig’ - hvorefter han lod ham gå til Horsens…

Jeg vender tilbage en uge før juleaften. Mon ikke der er bingo denne gang?

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ståle Solbakken og Alexander Zorninger. Den står helt lige mellem de to efter ni ligadueller og to kampe i pokalen. Foto: Jens Dresling
Ståle Solbakken og Alexander Zorninger. Den står helt lige mellem de to efter ni ligadueller og to kampe i pokalen. Foto: Jens Dresling

Zorniger vs. Ståle

ALEXANDER ZORNIGER vs. Ståle Solbakken… Tyskeren har som Brøndby-træner mødt FCK ni gange i ligaen, og hvordan er de opgør så endt? Jo, tre sejre, tre uafgjorte og tre nederlag. I pokalen deler de også lige over. En sejr til hver.

Det er sjovt, hvor lige det er mellem de to og de to hold, når man tænker på, hvor voldsom afstanden er mellem klubberne i tabellen lige nu. Det siger bare alt om, at de kampe lever deres helt eget liv – og sådan bliver det også søndag fra kl. 12.30 og frem.

SELV I SÆSONEN 12/13, da Brøndby reddede sig i sidste runde med en 1-0 sejr i Horsens, og FCK vandt mesterskabet i sikker stil, spillede rivalerne tætte og målfattige kampe: 1-1 i Parken, så tabte Brøndby 0-1 i Parken – og så spillede de 0-0 i Brøndby i runde 30.

Det fortæller alt om, at selv i en sæson, hvor folkene fra Vestegnen kæmpede for overlevelse i ligaen, blev alt andet sat ud af spil, og der blev gået til Stålet, når de mødte rivalerne inde fra byen.

Ståle Solbakken i en sydøstnorsk polka uden violinledsagelse, mens Alexander Zorniger i dreven stil arbejder koncentreret med at holde overkroppen samlet. Foto: Jens Dresling
Ståle Solbakken i en sydøstnorsk polka uden violinledsagelse, mens Alexander Zorniger i dreven stil arbejder koncentreret med at holde overkroppen samlet. Foto: Jens Dresling

I DE SIDSTE 13 derbyer er det kun sket to gange, at kampene har budt på flere end to mål, og de står fuldstændig lige: Fire sejre til hver og fem uafgjorte.

Det kan godt være, at Brøndby i den grad leder efter sig selv, og at FCK har fundet konceptet, er i balance med sig selv, spiller bedst og trods seks udskiftninger også gjorde det mod FCM i pokalen torsdag aften, selv om de tabte 0-2.

Det kan godt være, Brøndby famler ad helvede til – faktisk famler helt uhørt meget. Det kan også godt være, Brøndby er ligaens dårligste hjemmehold, der skal op mod det bedste udebanehold – det første kommer bag på mig, det sidste gør ikke!

Det kan også godt være, at jeg i den svære jagt på en forklaring på, hvorfor i alverden Brøndby dog skulle kunne vinde den kamp, skal gennempløje statistikkerne og nævne, at Brøndby på hjemmebane har vundet de sidste to opgør med 1-0 og 2-1.

Finland møder Senegal. Paulus Arajuuri og Dame N'Doye i duel i Parken. Foto: Jens Dresling
Finland møder Senegal. Paulus Arajuuri og Dame N'Doye i duel i Parken. Foto: Jens Dresling

MEN DETTE TØR JEG GODT LOVE, mens jeg holder mig til det engelske ordsprog ’Never catch a falling knife’: Det bliver en fight!

Det bliver ikke den mest velspillede kamp – ikke noget teknik-mærke-kursus - mellem to hold, hvor Brøndby har flere profiler at holde øje med end modsat.

De vil begge stå højt på banen, og der vil blive et hav af dueller, og så er det spændende, hvordan Brøndby reagerer på det trofaste publikums opbakning – og krav…

Det er nok i øvrigt en god idé, hvis de gule kan undgå at begå frispark de første 30-35 meter fra eget mål…

Se også: Tøffe med klar melding om FCK-komet

Se også: Overrasket Tøfting: - Spændende valg

Se også: For god til FCN: 'Kom nu væk, Hjulmand!'

25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere