Markant opsang til tophold i dansk fodbold

AGF og AaB har våbnene til at levere en underholdende jysk klassiker, men tør David Nielsen og Morten Wieghorst åbne op

DET ER SKØNT, at Superligaen er tilbage for fuld udblæsning og med tæt kamp om tv-pengene efter en dødssyg landskampspause, hvor hverken den røvkedelige 0-0-kamp i Dublin eller venskabskampen i Herning fik mig til at længes efter den næste landskampspause i november.

I mine øjne er søndagens jyske klassiker mellem AGF og AaB rundens mest interessante opgør.

Nu sidder der måske nogle kloge hoveder og tænker, at hvis jeg var ved at falde i søvn over landskampen mod Irland, hvad fanden vil der så ikke ske, når jeg skal overvære David Nielsen og Morten Wieghorst krydse klinger i Superligaen…

De seneste to opgør mellem AGF og AaB er endt 0-0, begge hold lukker få mål ind og scorer heller ikke mange i den anden ende. Det lugter ikke ligefrem af noget festfyrværkeri i Aarhus, men derimod af en taktisk langgaber… 

Edison Flores (tv) og Martin Spelmann i kamp under nullerten i Aalborg sidste sæson. Foto: René Schütza
Edison Flores (tv) og Martin Spelmann i kamp under nullerten i Aalborg sidste sæson. Foto: René Schütza
 

BÅDE DAVID NIELSEN og Morten Wieghorst har en doktorgrad i at vinde mange kampe med få mål. Det må man sgu, trods alt, have en smule respekt for.

Men nu arbejder jeg i underholdningsbranchen og har en ukuelig tro på, at der nok skal komme mål! Også selv om hverken Nielsen eller Wieghorst tilsyneladende går op i at underholde…

Uanset hvad, så bliver det interessant at følge de to største, jyske byer i direkte top seks-duel. Hvis man udelukkende kigger på Superliga-klubbernes størrelse, så er netop AGF og AaB to af de mandskaber, jeg vil placere i top seks sammen med FCK, Brøndby, FCM og OB.

Men nu er det jo ikke altid, at potentiale bliver forløst i fodboldverdenen. Sådan har det også været jævnligt med AaB og særligt AGF i de senere sæsoner. Selv om begge klubber p.t. er at finde, hvor det er sjovt, så er det langt fra sikkert, det stadig er tilfældet, når regnestykket gøres op efter 26 runder.

Morten Wieghorst og co. går tilsyneladende ikke op i at underholde. Foto: René Schütze
Morten Wieghorst og co. går tilsyneladende ikke op i at underholde. Foto: René Schütze
 

INDEN SÆSONSTART havde jeg AGF på et af de yderste mandater i top-seks, men jeg frygter, at de mange uafgjorte kampe kan komme til at koste. 

Defensiven ser bundsolid ud, men jeg er stadig ikke tilhænger af, at David Nielsen stædigt holder fast i sin startformation med kun en enkelt angriber. 

Det virker til, at frygten for at tabe vinder over lysten til at sejre, og der kommer ganske enkelt for lidt fra AGF i den udgave. Jakob Ankersen, Mustapha Bundu og Tobias Sana har X-faktor, og selv om trioen har scoret otte af klubbens 14 mål, så er det stadig kun i glimt, de viser klassen.

Alligevel har jeg aarhusianerne som favorit mod AaB. AGF har lukket næstfærrest mål ind i ligaen, en bedre formkurve end nordjyderne og så har man hjemmebane, hvor GF’erne ikke har tabt hele sæsonen.

Tobias Sana tilfører AGF X-faktor. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Tobias Sana tilfører AGF X-faktor. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

AAB HAR HENTET 11 af sine 18 point på udebane dette efterår, men nordjyderne har i de seneste syv kampe kun fået en sejr og blot høstet seks point. Alligevel har aalborgenserne lidt overraskende fastholdt sin tredjeplads i tabellen.

Det kan man takke målmand Jacob Rinne for. Svenskeren har den højeste redningsprocent i ligaen (75,5 %) og flest clean sheets af alle. Sammen med bomstærke og forudseende Jores Okore har keeperen holdt fanen højt i det bagerste geled, men oppe foran er det underligt uforløst.

AaB’s nuværende offensiv kendetegner en Morten Wieghorst-offensiv i tiden efter FCN. Hvis man tager Wieghorsts periode i både AGF og AaB, så har hans hold lavet lige godt et mål i snit pr. kamp.

Hvis man piller 5-0-afklapsningen af Hobro ud af ligningen, så har AaB blot scoret ni mål i 11 kampe denne sæson. Det er langt fra det champagnebold, AaB senest blev mester med…

Jacob Rinne har holdt AaB på toppen. Foto: René Schütze
Jacob Rinne har holdt AaB på toppen. Foto: René Schütze
 

DET ER NU, tingene spidser til for Morten Wieghorst i Aalborg. Han har kontraktudløb til sommer, og hvis aftalen skal forlænges, er der nærmest et nordjysk folkekrav om, at cheftræneren skal få offensiven og særligt de tre nyerhvervelser til at spille.

Tom van Weert ligner den fuldblodsangriber, som AaB har sukket efter, mens både Philipp Ochs og Lucas Andersen ser spændende ud og kan bruges på flere pladser i offensiven.

Her kan AaB gøre ondt på AGF:

Kasper Kusk skal ind i kampen for AaB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kasper Kusk skal ind i kampen for AaB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

+ AaB har omstillingerne som det giftigste våben mod AGF. Særligt fordi Mikanovic og Højer Nielsen er meget offensive backs, og Tobias Sana ikke er Superligaens bedste returløbsspiller. Det kostede mod OB, og her kan Kasper Kusk passende vise, hvorfor han blev hentet hjem.

+ AGF er ikke et hold, der gør krav på bolden under David Nielsen. Derfor får Morten Wieghorst alle muligheder for at sætte sig på boldbesiddelsen og sætte de offensive esser i scene.

Her kan AGF gøre ondt på AaB:

Lynhurtige Mustapha Bundu er et giftigt AGF-våben. Foto: Niels Husted/Ritzau Scanpix
Lynhurtige Mustapha Bundu er et giftigt AGF-våben. Foto: Niels Husted/Ritzau Scanpix
 

+ Mustapha Bundus fart kan fælde AaB. Hvis angriberen kan havne i omstillinger og direkte løbedueller mod Okore og Kasper Pedersen, så trækker Bundu det længste strå.

+ Hvis Tobias Sana går til et frispark på kanten af feltet, så tæsker svenskeren næsten med statsgaranti bolden i nettet for tiden.

Kort sagt - begge hold har potentialet til at spille mere frit og målsøgende, så det er egentlig kun David Nielsen og Morten Wieghorst, der kan ødelægge mine forventninger til en underholdende søndag på stadion i Aarhus!

Dame N'Doye jubler sammen med Nicolai Boilesen. Den hjemvendte afrikanske angriber har haft stor succes i FCK - og han scorer stadig højt, når der skal uddeles bøder. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaens bødekasser: Se hvad tis, prutter og snus koster stjernerne

David Nielsen har forvandlet AGF. Foto: Claus Bonnerup. Sport og Spil Mobberi, kritik, gaver og en slagtet topscorer: Kom med bag David Nielsens første år i AGF

Se også: AGF føler sig snydt: - Det sker hele tiden mod os

Se også: - Her brænder lokummet!

1 af 2 Frygten for at tabe vinder over lysten til at sejre i AGF, mener Stig Tøfting. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2 af 2 
25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen