Opsang til landsholdet: Ud af det beskyttede værksted!

Ekstra Bladets fodboldkommentator efterlyser både seværdig fodbold og større åbenhed fra landsholdet

Åge Hareide og Mathias Zanka Jørgensen klapper ud til de danske tilskuere, men der er nu ikke meget at klaffe af, mener Stig Tøfting. Foto: Lars Poulsen
Åge Hareide og Mathias Zanka Jørgensen klapper ud til de danske tilskuere, men der er nu ikke meget at klaffe af, mener Stig Tøfting. Foto: Lars Poulsen

JEG HAR LEDT og ledt. Uden held. Efter en smule landsholdseufori, der burde være der.

Hvor mange landshold kan prale af at have spillet 21 kampe i træk, vundet de 10 og spillet de sidste 11 uafgjort? Og nej, jeg tæller ikke cirkuskampen i Slovakiet med!

Det er altså en voldsom bedrift, men det hører jeg ikke mange tale om.

Næh, i stedet handler det om landsholdskonflikten – og om, hvor kedeligt det egentlig ofte er at se landsholdet spille.

I forhold til det sidste så gav landskampen i Irland bare ny næring til den diskussion. Jamen, det er lige før jeg hellere vil se græsset gro end sådan en langgaber…

Artiklen fortsætter under billedet.

Thomas Delaney i kamp med Shane Long. Foto: Lars Poulsen
Thomas Delaney i kamp med Shane Long. Foto: Lars Poulsen
 

DA JEG KIGGEDE på min blok efter kampen, stod der destruktivt, primitivt og kedeligt! Det kan godt være, at Hareide gik ud for at vinde kampen, men at det kun blev til én defensiv indskiftning fortæller bare en anden historie.

At få Andreas Christensen ind i stedet for Kasper Dolberg vidner ikke ligefrem om en fuldbyrdet satsning på de tre point.

Sådan vinder man hverken mig eller ret mange andre tilbage som landsholdsfans, og det er jo lige præcis det, som det nuværende danske landshold kæmper med.

Danmark var et af VM’s mindst seværdige hold, og vi pløjer bare videre i samme spor. Hvorfor? Måske fordi det giver resultater, men hvis man gerne vil ramme fodbold-Danmark i hjerterne, så skal der sættes mere på spil end blot at være en kopi af Island.

At Simon Kjær og Mathias Zanka Jørgensen var bedste spillere mod et helt ordinært hold, fortæller i hvert fald mig, at vi har store problemer i den sjove ende af banen. Irland havde kun tre skud på mål og blot et enkelt indenfor rammen, som Kasper Schmeichel tog sig sikkert af.

Der er ingen tvivl om, at defensiven er dette holds største styrke, men skal vi ikke kunne mere end det? Jo, selvfølgelig.

ET KIG I DE ellers flotte resultat-lister fortæller da også, at indenfor det sidste år har Danmark spillet fem (!) gange 0-0 og tre gange 1-1 ud af 13 kampe. Ikke ligefrem noget, der får folk op af sæderne.

DBU’s nytiltrådte direktør Peter Møller har det som erklæret mål at vinde danskerne tilbage. Ja, tak!

Han mener formentlig, at DBU og landsholdet har tabt en del medvind i befolkningen efter konflikten. Det skal nok være rigtigt, men det er ikke hovedårsagen til, at danskerne vender landsholdet ryggen.

Opskriften er vel egentlig meget enkel. Skaf resultater, spil seværdig fodbold – og få spillerne til at forstå, at de ikke er i deres beskyttede klubværksteder, hvor man kan isolere sig som det passer en, fordi fansene nok skal støtte op alligevel.

Spillerne skal droppe den facade, som mange af dem stiller op med, når pressen stiller spørgsmål. Skal danskerne elske landsholdet igen, så skal de se noget oprigtighed og ægte engagement, når spillerne stiller op til interviews.

Skal man lave ti interviews for at give noget af sig selv eller stille op til fotosessions og autografskrivning, så må det være sådan. Det er en del af at møde folk i øjenhøjde og skal være en del af det at være på landsholdet.

Artiklen fortsætter under billedet.

David Nielsen har forvandlet AGF. Foto: Claus Bonnerup. Sport og Spil Mobberi, kritik, gaver og en slagtet topscorer: Kom med bag David Nielsens første år i AGF

ATTITUDEN STARTER selvfølgelig hos landstrænerteamet, hvor Åge Hareide i starten gjorde meget for at være den joviale ’dansker’ med norsk pas.

Nu ser vi meget mere af temperamentet hos Hareide, og det er sådan set fint nok, men han skal sgu’ ikke blive tøsefornærmet over spørgsmål om Bendtner og Bjelland.

Svar nu bare på spørgsmålene. For selvfølgelig skal både trænere og spillere forholde sig til spørgsmål, som optager den almindeligt fodboldinteresserede dansker.

Jeg synes, at Peter Møller er en god genvej til danskerne, men hans sværeste job bliver at få spillerne til at forstå, at de skal levere. Også udenfor banen.

Det skal jo helst ikke være sådan, at man tæller dagene til Superligaen starter igen, bare fordi landsholdet er samlet!

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tøffes top og flop

Top: Pione Sisto. Ikke nogen vild landskamp, men alligevel en kamp, der pegede i den rigtige retning for Sisto efter blamagen mod Wales, hvor han blev flået ud i pausen. To gange skar han ind i banen for at skyde på mål samt en fin boldomgang. Den eneste mod Irland, der kunne og turde udfordre sine direkte modstandere.

Flop: Thomas Delaney. Helt håbløst, at han stopper med at spille, da ireren sætter sig ned. Vil du ha’ et spilstop, så hak bolden ud af stadion. Selvfølgelig skal dommeren ikke stoppe spillet, selvom flere af landsholdsspillerne åbenbart mente lige netop det. Spil til dommeren fløjter!

Jess Thorup blev onsdag  præsenteret som ny træner i Gent. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Medier tog grueligt fejl: Sådan scorede Thorup drømmejobbet

Youssef Toutouh har måtte acceptere, at de glæde løndage i FCK er slut. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Superligaen indefra: AGF-scoop tager kæmpe løndyk

 

96 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere