Ryster på hovedet: 'Stædighed og naivitet koster bronzen!'

FC Nordsjællands fokus på udvikling frem for resultater kommer til at koste medaljer, mener Ekstra Bladets fodboldkommentator, Stig Tøfting

Kasper Hjulmands mandskab ser ud til at misse bronze-medaljerne. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Kasper Hjulmands mandskab ser ud til at misse bronze-medaljerne. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I første halvdel af sæsonen faldt fodbold-Danmark på halen over FC Nordsjælland - og med rette. Det var satme imponerende, hvad de leverede i Farum med et meget ungt hold, der uden besvær havde vinket farvel til Andreas Maxsø, Stanislav Lobotka og Marcus Ingvartsen i sommerpausen.

På trods af de mange spillerafgange holdt mælketænderne længe fast i toppen. Men jeg skal da lige love for, det har fået en brat afslutning i mesterskabsslutspillet.

I seks kampe har man tabt fire, spillet uafgjort mod Horsens og vundet hjemme over AaB.

Dertil kan man lægge et nederlag til Helsingør og en uafgjort hjemme mod FC Midtjylland inden mesterskabsslutspillet, så giver det én sejr i de seneste otte kampe.

Den dårlige form kommer til at koste FC Nordsjælland medaljerne. Det er i sig selv ikke nogen overraskelse, da jeg længe har forudsagt, at FCK ville sætte en slutspurt ind og løbe med metallet.

Der var vel heller ikke nogen, der havde regnet med, FCN skulle have medaljer i år, hvis man spåede inden sæsonstart. Jeg havde i hvert fald ikke.

Kasper Hjulmands mandskab ser ud til at misse bronze-medaljerne. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Kasper Hjulmands mandskab ser ud til at misse bronze-medaljerne. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Men det, som ville bekymre mig mest, hvis jeg var FCN-fan, er, at Kasper Hjulmand og co. stædigt holder fast i deres måde at spille på. Selv om Kasper Hjulmand siger det modsatte, så ligner det for mig, at det handler om udvikling frem for resultater i Farum. Og det koster dem bronzen!

FC Nordsjælland er det hold i ligaen, der har lukket flest mål ind på dødbolde. 21 mål imod, hvoraf 11 er på hjørnespark, er skræmmende læsning i det nordsjællandske.

Det kan godt være, Hjulmand sværger til zoneopdækning, men det ville sgu da give god mening at lade sine tre stærkeste hovedstødsspillere dække Brøndbys ditto mand til mand.

Særligt når man har Victor Nelsson, der er den spiller i Superligaen, som vinder næstflest hovedstødsdueller.

Ulrik Balling hænger skrigende i luften efter et spark af Viborgs Carsten Dethlefsen. Viborg-spillerne huskes som en af de hårdeste hunde i Superligaens historie. Foto: Viggo Landau Sport og Spil Superligaens hårdeste hunde: Her er de i dag

Vi fik i hvert fald syn for, at Mikkel Rygaard var chanceløs i zoneforsvaret på dødbolde. Skal han og resten af FCN-holdet have en mulighed i fremtiden mod Hermansson, Wilczek, og hvad der ellers kommer flyvende imod FCN-målet, så er man nødt til at gå mand-mand.

Zoneforsvaret kostede i hvert fald mål i begge kampe mod Brøndby.

Forsvarsspillet har været en akilleshæl for FC Nordsjælland sæsonen igennem. 55 mål er lukket ind, og der er kun tre hold i ligaen, der har været dårligere defensivt.

Jeg ved godt, FCN spiller mod stærkere hold lige p.t. end Lyngby, Helsingør og Silkeborg, men alligevel er det ikke en imponerende statistik for et tophold!

Farum-klubben har lukket et hav af mål ind. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Farum-klubben har lukket et hav af mål ind. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I 2018 er det gået helt skævt. Hvis man kigger på målscoren inden nytår, var den på +17 efter 19 kampe. Efter nytår er den +1 i 13 kampe. Man kan ikke bare skyde skylden på, at Emiliano Marcondes er smuttet til Brentford, for FCN scorer stadig masser af mål og ligger på cirka 1,7 mål pr. kamp i 2018.

Det er defensiven, der har kostet på pointkontoen. Man indledte året 13 point foran FCK – nu halter man tre point bagefter, dog med en kamp i hånden.

Fra La Liga til den japanske 2. division. Den kan Nicklas Bendtner alligevel ikke stikke, men det var hvad Michael Laudrup gjorde i sommeren 1996. Foto: Claus Lunde Sport og Spil Chokeret over Bendtners valg? Her er ti andre gakkede danske transfers

Man fristes til at sige, at FC Nordsjælland ’endelig’ oplever konsekvensen ved at spille med mælketænder, for resultaterne svinger ganske naturligt mere med unge spillere, og gassen synes at være gået af ballonen.

Okay, underholdningen fejler ikke noget i Farum, og jeg sidder heller ikke med indtrykket af, at FCN har været pivhamrende dårlige. Men FC Nordsjællands pointhøst på fire point i mesterskabsslutspillet læner sig op af en fiasko.

Den nye trend er, at man har så meget fokus på det offensive, at man glemmer at forsvare sig, og det var ugens semifinaler i Champions League et glimrende eksempel på.

Jeg har sagt, lige siden Kasper Hjulmand vendte hjem fra Mainz, at han IKKE kun skal være en udviklingstræner. Han er en mand, der skal ud og vinde mesterskaber og pokaltitler. Det kommer han ikke til i Farum, hvor han konstant er tvunget til at vinke farvel til de bedste spillere uden at erstatte dem direkte med nyindkøb.

Kasper Hjulmand vælger på grund af taktisk stædighed og naivitet at kaste bronzemedaljerne direkte i hænderne på FCK. Det er han alt for god en træner til!

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Sviner holdets største stjerne: - Det er krokodilletårer

Se også: Groteske scener: Storhold i protest udeblev og fik kæmpe bøde

Brøndby-spillerne har direkte kurs mod guldet i landets bedste række. Foto: Jens Dresling Sport og Spil De afgørende detaljer: Brøndby klar til guldfest

Diana Nadim har fundet lykken ved boksning efter en barndom med op- og nedture. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Storesøster er fodboldstjerne - lillesøster deler øretæver ud

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere