Superligaklub tog røven på Stig Tøfting

Esbjerg fB er sæsonens store overraskelse i Superligaen, men Ekstra Bladets fodboldekspert langer alligevel ud efter sydvestjyderne på et punkt

Highlights: Kauko sendte Esbjerg på tredjepladsen og tog tredje sejr i streg mod Brøndby. Video: Discovery Networks Danmark

Jeg kan jo lige så gå til bekendelse.

Inden sæsonen gav jeg Esbjerg en ud af seks stjerner og smed prædikatet RODEBUTIK efter klubben.

Over sæsonen har jeg selvfølgelig ændret opfattelse og er lige som så mange andre dybt imponeret over den udvikling holdet og træner John Lammers har været igennem.

Oprykkerne fra Esbjerg er sæsonens helt store, positive overraskelse. Uanset hvordan de ender i mesterskabsslutspillet.

Man kan altid diskutere, om det er Superligaens middelmådighed, der har kastet Esbjerg helt op i toppen af dansk fodbold, men det skal ikke tage noget fra sydvestjyderne.

Jeg løfter i hvert fald på kasketten.

Esbjerg er en rigtig fodboldby, og alene af den grund er det fedt, at de er ligger, hvor de gør, men på et punkt skuffer de mig alligevel.

5400 er tilskuergennemsnittet på hjemmebane og det er sgu for sølle.

Kom nu, esbjergensere!

Burde være i selskab med de store
I har et kongestadion og et hold i toppen af Superligaen. Så skal der altså ikke være så mange ledige stolesæder.

Esbjerg burde være med i den kategori af hold, der har flere tilskuere hjemme end ude. Det har FCK, Brøndby, AaB og OB – og Esbjerg skal da med i det selskab.

Der er heller ikke langt. Udebanesnittet hedder 5700, så vi nærmer os da.

Når jeg kigger på Esbjerg – og ja, jeg har taget fejl af dem flere gange – så ser jeg nu heller ikke et hold, hvor jeg bare tænker: Wauw – her har vi et Superliga-tophold.

Stig Tøfting i åbenhjertig snak med Ekstra Bladet og kammeraten Thomas Gravesen. Foto: Ernst van Norde
Stig Tøfting i åbenhjertig snak med Ekstra Bladet og kammeraten Thomas Gravesen. Foto: Ernst van Norde

De vil i min optik ikke være favorit mod et eneste af de andre hold i top-seks, men det har de heldigvis modbevist flere gange.

Jeg har det også stadig sådan, at ender Esbjerg på den plads, hvor de skal møde en af gruppevinderne fra nedrykningsspillet om en Europa League-plads, så vil jeg heller ikke have dem som favoritter.

Den værdighed tilfalder AGF eller AaB.

Ryger under radaren
Så Esbjerg er altså den type hold, der ryger under radaren - fortjent eller ej. Det er jo heller ikke sådan, at jeg tænker på to-tre store sommersalg af spillere, der har brændt Superligaen af i denne sæson.

- Hvad vi lavede? Vi drillede John Sivebæk, fortæller Thomas Gravesen om sin indtog i Real Madrid i 2005. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Tøffe og Graver afslører: Sådan var den vilde tur til Madrid

Det ændrer bare ikke på, at de har gjort det fremragende, og tilmed ser det ud til, at de har styr på truppen.

Kun Markus Halstis kontrakt udløber til sommer – og den kontrakt skal bare fikses med det samme. Nordmanden har virkelig haft godt af skiftet fra FCM og har været en af de bærende kræfter på Esbjerg-holdet.

Nu lyder det måske som om, at Esbjerg hverken kan stikke eller bekende, men sådan har jeg det ikke. Et godt fodboldhold, der ikke er bange for at have bolden – og som gerne vil have den hurtigt på kanten og gennemføre omstillinger derfra.

Er det så også holdet uden de store profiler? Tjae, måske, men selvfølgelig er det spillere, der falder i øjnene. Jeg har fundet dem her:

• Jeppe Højbjerg. Store, fæle fejl som mod AGF og AaB, men også mirakler på stregen. Det er stærkt af John Lammers at holde fast i Højbjerg trods de store udsving. Det har givet pote.

• Rodolph Austin. Det har virkelig gavnet hans spil, at han er flyttet fra midtbanen til midterforsvaret. Han laver færre frispark, da han tydeligvis tænker over, at de kan have større konsekvenser nu. 

• Lasha Parunashvili. Den løbestærke midtbaneprofil binder meget af Esbjergs spil sammen og har været lidt en åbenbaring hos Esbjerg.

• Joni Kauko. Den finske Messi, men lidt hårdere i duellerne end den argentinske udgave…Flittig målscorer og masser af fight.

• Carlo Holse. Godt set af Esbjerg og nærmest en tro kopi af den måde Yussuf Toutouh kom til Esbjerg fra FCK på og blomstrede op. Har styrket offensiven, men det er nok tvivlsomt, om Esbjerg kan gøre aftalen permanent.

Endelig synes jeg, at John Lammers er vokset på trænerposten. Han fik god støtte af Johnny Mølby indtil vinterpausen, men kan sagtens stå på egne ben. Behageligt gemyt og ærlig i analyserne af kampene.

Så Esbjerg har i den grad taget røven på mig, hvis vi spoler tiden tilbage til sæsonstarten, men det gør absolut ingenting.

Se også: Tabte hovedet i Superligaen: - Det er uacceptabelt

Se også: Pokal-feber i Brøndby - FCM halter

Se også: Fodboldspiller meldt til politiet efter kamp

Dommertrioen eskorteres væk fra banen og ind i relativ sikkerhed. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Skraldemanden' fra Vejle: Undskyld! Det er godt nok noget lort, jeg har lavet

Al Hadji Kamara har været i forrygende form for Vendsyssel. Spørgsmålet er, om nordjyderne kan lande en permanent aftale med den nye Superliga-bomber? Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Kaos kan koste aftale med super-bomber

- Når man spiller mod de store hold, er det fedt. Det er dem, jeg gerne vil måle mig med, så jeg skal vise, at jeg kan være på niveau med dem. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Hjemme hos Braithwaite: Ronaldos hus var også ledigt

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere