Tøffe drillet efter spådom: Men jeg trækker ikke i land!

Plæneklipperen giver sig ikke en tomme, selv om et hold allerede har undermineret hans prognose: Vi tales ved efter syv runder!

Allan Sousa jubler, efter han har headet Vejle på 1-0 i Brøndby i søndags. Jacob Schoop er på vej med lykønskninger. Foto: Jens Dresling
Allan Sousa jubler, efter han har headet Vejle på 1-0 i Brøndby i søndags. Jacob Schoop er på vej med lykønskninger. Foto: Jens Dresling

JEG HAR JO MÅTTET HØRE en del for mine postulater, inden Superligaen gik i gang. Det er næsten ligegyldigt, hvem jeg ringer til for tiden, så lider de af hukommelsestab og skal åbenbart spørge: ’Hvordan var det lige, det gik Vejle i weekenden?’ – eller ’hvem vandt egentlig kampen mellem Vejle og Hobro?’

Det er rigtig god lir, og det er jo det, fodbold kan, dejligt medlevende diskussioner og drillerier. Jeg må konstatere, at Ekstra Bladet åbenbart har mange læsere i Vejle. Men jeg bliver altså lige nødt til at gøre folket opmærksom på, hvad jeg rent faktisk påstod, da jeg stak vejlenserne nul stjerner før sæsonstart:

Når syvende spillerunde i Superligaen er overstået, har Vejle stadig ikke vundet en kamp!

Okay, det HAR I jo så i og med, I slog Hobro i premieren – det kan selv jeg ikke nægte, og det er selvfølgelig noget pis, at min forudsigelse ikke holder vand. Det ændrer ikke en tøddel på, at jeg forudser problemer, men hatten af for jeres start. Lad os tales ved efter syv kampe, og så vil det måske vise sig, at jeg ikke ramte så langt fra igen.

Det korte af det lange er: Jeg trækker ikke i land!

Thomas Gravesen er efterhånden blevet dygtig til at køre plæneklipper på de sociale medier... Screendump
Thomas Gravesen er efterhånden blevet dygtig til at køre plæneklipper på de sociale medier... Screendump

JEG SKAL SELV DERNED mandag aften – inviteret af min ven Thomas Gravesen, der lige pludselig er blevet rigtig dygtig til at køre plæneklipper på sociale medier – og jeg glæder mig vanvittigt. Vejle-AGF! Så bliver det historisk set ikke større i Jylland, og jeg vil så lige for de tungnemme bare gentage følgende:

Jeg er vild med Vejle Boldklub! Jeg elsker traditionsklubber – og opgøret mellem Vejle og AGF er og bliver et brag, selv om der i trupperne næppe er én eneste spiller, der har nogen som helst anelse om, hvad kampen er for en størrelse.

Onkel Stig skal gerne hjælpe dem lidt på vej.

John Sivebæk strækker sig forgæves, og Morten Donnerup kan score til 2-0 foran 22.500 tilskuere i Aarhus. Med sejren kom AGF a point med vejlenserne, der dog fire runder senere kunne triumfere. Guldet gik til Vejle, AGF måtte nøjes med sølv. Foto: Lars Krabbe
John Sivebæk strækker sig forgæves, og Morten Donnerup kan score til 2-0 foran 22.500 tilskuere i Aarhus. Med sejren kom AGF a point med vejlenserne, der dog fire runder senere kunne triumfere. Guldet gik til Vejle, AGF måtte nøjes med sølv. Foto: Lars Krabbe

DA VEJLES MÅLMAND Alex Nielsen efter seks minutter flæskede Lars Lundkvist og blev udvist den 21. oktober 1984 på Aarhus Stadion, stod jeg som 15-årig ovre ved fanklubben og så det. Jeg husker topkampen glasklart, som var det i går. Dengang havde man kun to udskiftere på bænken og ingen reservemålmand, så derfor måtte John Sivebæk tage handskerne på og leverede over 84 minutter en indsats, der vel kunne have kastet en kontrakt i den skotske 4. division af sig…

Det ændrer dog ikke på, at min et år ældre kammerat Henrik ’Super’ Mortensen efter 25 minutter scorede til 1-0, og Morten Donnerup slog sejren fast tæt på slutfløjt. Der var 22.500 tilskuere på stadion i en sæson, hvor AGF ellers aldrig var over 6.600 tilskuere.

Det var sindssygt, og det er nostalgi, så det fløjter – og det er det, de lokalopgør lever af. Tro mig! Der skal nok være folk, der minder nutidens unge spillere om, hvem der hader hvem inden kampen mandag aften.

Brian Steen Nielsen er den hidtil sidste, der har fået debut på A-landsholdet med Vejle Boldklub stående på spillercertifikatet. Thomas Gravesen var smuttet til Hamburg, da han fik debut. Foto: Viggo Landau
Brian Steen Nielsen er den hidtil sidste, der har fået debut på A-landsholdet med Vejle Boldklub stående på spillercertifikatet. Thomas Gravesen var smuttet til Hamburg, da han fik debut. Foto: Viggo Landau

JEG BIBEHOLDER MIN SKEPSIS. Jeg trækker ikke i land, fordi jeg stadig – som jeg skrev i min klumme dengang – ikke kan se, hvad det er, Vejle vil. Det ER en rodebutik med spillere fra Bahrain, Kina, Congo, Albanien og Færøerne med flere, og jeg kan stadig ikke finde hoved og hale i det, når sportschef Jacob Krüger siger, at en tredjedel af spillerne i truppen skal være af egen avl, en tredjedel solide danske spillere – og en tredjedel skal være dygtige udenlandske spillere.

Nå! Når jeg kigger på de 28 spillere i truppen, finder jeg 17 udlændinge fra 13 forskellige lande (der manglede åbenbart en irer!) og en italiensk træner, mens jeg kan anerkende Arbnor Mucolli, Thomas Gundelund og Lucas From som værende talenter af ’egen avl’. Men vi skal stadig tilbage til februar 1990 for at finde ’talentfabrikkens’ sidste A-landsholdsdebutant: Brian Steen Nielsen.

Arbnor Mucolli er en spændende spiller i en klub, hvor det vrimler med udenlandske spillere. Foto: Jens Dresling
Arbnor Mucolli er en spændende spiller i en klub, hvor det vrimler med udenlandske spillere. Foto: Jens Dresling

JEG ANERKENDER, at holdet især mod Brøndby leverede optimistisk og boldbesiddende fodbold og ikke bare parkerede bussen. Typer som Mucolli, Allan Sousa, Imed Louati og Jacob Schoop, som jeg altid har været vild med, gør fodbold sjovt at se. Vi skal heller ikke glemme målmanden Pavol Bajza.

Men jeg så også Vejle i foråret, hvor holdet alt andet end funklede i uafgjorte hjemmekampe mod Thisted, Skive, Fremad Amager og i et nederlag til Brabrand - hvor otte af dem, der startede inde mod Brøndby, var med - inden de så sikrede oprykningen med syv sejre i de sidste otte kampe.

Der er ikke mange af dem, der har Superliga-erfaring, og det har måske været en kæmpe fordel: De unge og udlændingene er alt andet end benovede. Men jeg vil nu gerne se holdet præstere konstant, også når tørken er overstået – og over en hel sæson.

Stig Tøfting i duel med Vejles anfører Finn Christensen. Plæneklipperen har aldrig tabt til VB - som AGF-spiller. Foto: Claus Bonnerup
Stig Tøfting i duel med Vejles anfører Finn Christensen. Plæneklipperen har aldrig tabt til VB - som AGF-spiller. Foto: Claus Bonnerup

PERSONLIGT HAR JEG en fremragende statistik mod Vejle. Jeg har som AGF’er aldrig tabt til VB: Tre sejre og fem uafgjorte – og så ikke et ord om de to nederlag, jeg har haft til VB med henholdsvis OB og Randers…

Jeg tror, AGF napper dem på fysikken, på power og fart, men jeg lover at opføre mig som en eksemplarisk gæst under hele mit ophold i Vejle på mandag!

Thomas Gravesen og Stig Tøfting strækker ud efter at have kæmmet håret. På mandag sidder de to kammerater side om side på Vejle Stadion og holder i den grad med hvert sit hold. Foto: Jens Dresling
Thomas Gravesen og Stig Tøfting strækker ud efter at have kæmmet håret. På mandag sidder de to kammerater side om side på Vejle Stadion og holder i den grad med hvert sit hold. Foto: Jens Dresling

TØFFES HIT: Viktor Fischers indhop i anden halvleg mod Stjarnan. Et mål og en assist! Han viser IGEN, hvilken klassespiller han er, og hvor vigtig han er for FCK.

TØFFES SKIDT: Det er den rene ynk at se Hobro forsvare sig, det er jo som at se et lilleputhold. Der bliver jo ikke tacklet igennem, og hvis de har tænkt sig at fortsætte i den stil, så gruer jeg for deres overlevelse.

FCK er ikke et hak bedre end året før, skriver Stig Tøfting i sin klumme. Foto: Jens Dresling, Ritzau/Scanpix Stig Tøfting - 22. jul. 2018 - kl. 07:45 Tøffe går i kødet på FCK: Hvorfor flæsker Ståle sine egne?

Vi nåede lige akkurat at få et billede af Martin Pusic i Horsens-trøjen. Dagen efter FCK-kampen bad ham om at få kontrakten ophævet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau/Scanpix Superligaen - 19. jul. 2018 - kl. 17:20 Tøffe om Superliga-bombe: - Det skal de ikke græde snot over

Se også: Tøffe hylder oprykkerne - men der er noget ved Brøndby, han ikke kan lide

28 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere