Tøffe om tandløs FCK-offensiv: Ståle har svigtet!

FCK’s evne til at lave mål er uacceptabel, mener Ekstra Bladets Stig Tøfting i sin faste og hårdtslående kommentar, der også runder Thomas Franks skæbne i Brøndby

En presset Ståle Solbakken under pokalbraget mod Randers, hvor FCK heller ikke formåede at score i ordinær tid. Foto: Lars Poulsen
En presset Ståle Solbakken under pokalbraget mod Randers, hvor FCK heller ikke formåede at score i ordinær tid. Foto: Lars Poulsen

SCORINGSKRISE i FCK? Scorede de ikke fem mål i pokaltriumfen over Randers…

Det kan da godt være, at det gav lidt selvtillid at se netmaskerne blafre i straffesparkskonkurrencen, men helt seriøst: FCK har et kæmpe problem med at udnytte det overtag de har i spillet og de chancer de spiller sig frem til.

Fuldstændig tydeligt i kampene mod OB og Randers, hvor de ikke formår at score i sammenlagt 210 minutter trods massivt spilovertag.

Se også: Ståle: Et mentalt boost før Brøndby-kamp

I SUPERLIGAEN har FCK blot scoret sølle 21 mål i 19 kampe og det vidner jo om et godt forsvar, at man kan ligge nr. to i ligaen med så få scoringer.

Topscorerne på holdet er Andreas Cornelius og Nicolai Jørgensen med hver fem mål og det er jo hovedrystende lidt. Uacceptabelt.

OVEN I KØBET bruger de to offensive kort et hav af chancer for at score de fem mål.

Nicolai Jørgensen har brugt 61 afslutninger – altså 12,2 afslutninger per mål.

Andreas Cornelius har brugt 51, men det tal lyver fordi to af hans scoringer er faldet på straffe. Trækker man de to straffesparksscoringer fra, så bruger han mere end 16,3 afslutninger per scoring!

De er heller ikke ligefrem assistkonger, for det er kun Cornelius, der har lagt op til et enkelt mål.

Se også: FCK skal møde Esbjerg i semifinalen i DBU Pokalen

DET VISER tydeligt, at skarpheden ikke er i top hos de to angribere og når nu Ståle Solbakken har brugt cirka 130 millioner kroner på nye spillere, hvilket er et vanvittigt beløb i dansk fodbold, så har han svigtet i front.

Det er da sindssygt, at tredjefarligste FCK-spiller er Bashkim Kadrii, der kun har spillet otte kampe, men man kan sige, at FCK er meget konstante. De er nemlig helt ufarlige…

Sidst FCK nettede var mod FCV i Parken:

HVERKEN STEVE De Ridder eller den nye islænding Björn Sigurdarson virker som den rette makker for Andreas Cornelius og heller ikke typer, der presser ham til træning.

Corner spiller jo hver gang – og måske kunne det være sundt for Cornelius og FCK, at han blev så presset, at han en gang imellem startede på bænken!

Jeg synes dog, at Cornelius’ arbejdsindsats og næse for at komme til chancerne er intakt og efter vinterpausen er der knapt så meget bryderi fra hans side, men alligevel er han den spiller i Superligaen, der har begået flest frispark. 42 er det blevet til.

Guldet skal hjem, Glen. Ellers tror Ekstra Bladets Stig Tøfting ikke, at FCM-træneren får en chance mere. Foto: Ernst Van Norde Stig Tøfting - 28. feb. 2015 - kl. 15:02 Tøffes dom: Guld eller goodbye, Glen!

NICOLAI JØRGENSEN er i spillet på banen et niveau over alle andre, men han mangler også den sidste farlighed, men er klart bedst, når han kommer ude fra venstrekanten, hvor han kan udnytte rummet mellem modstandernes midtbane og forsvar.

Et problem for FCK er selvfølgelig, at de sjældent kan true i dybden fordi alle modstanderne står lavt og kompakt, når de møder københavnerne. Det vil sige, at de fleste mål skal falde hvor feltet er stærkt befolket og det er selvfølgelig svært.

ET ANDET af de klassiske FCK-våben, nemlig dødbolde har også været så sløvt, at få hold har slået sig på det. 197 dødbold er forvandlet til sølle tre mål. Hvor er Gravgaard, Albäck, N’Doye-typerne samt kombinationerne, afvekslingen i udførelsen samt screeningerne i feltet.

Alt andet spiller ellers godt i FCK. De kværner jo modstanderne også selvom Ståle Solbakken i løbet af sæsonen har brugt ni forskellige spillere til de fire midtbanepladser, men tandløsheden foran mål er blevet et stempel på FCK’s sæson.

Stig Tøfting mener, at Brøndby-træner Thomas Frank går et vanskeligt forår i møde. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Superligaen - 21. feb. 2015 - kl. 11:05 Tøffes dom: Han er Superligaens mest pressede mand

MORGENDAGENS modstander fra Brøndby har haft samme problem med ikke at score i deres gode perioder, men de får trods alt noget mere plads at spille på fordi modstanderne gerne vil gå højt på Brøndby og det vil FCK med garanti også i morgen.

FCK-Brøndby-kampe har selvfølgelig deres helt eget liv, men det er et sindssygt presset Brøndby-hold, der kommer til Parken. Uden Elmander, Kahlenberg, Christian Nørgaard og Dario Dumic ligner det en kæmpe mundfuld. Også selvom FCK har svært ved at score.

ALLEREDE INDEN Superligaen rullede forudså jeg en mareridtsstart for Brøndby og den har de fået. Jeg havde ikke engang talt en pokalskuffelse med, så hvis det også ender med et nederlag i Parken, så ser sæsonmålet om en tredjeplads og en tur i Europa ud til at være faldet på gulvet.

NU KAN ET nederlag i Parken til FCK isoleret set næppe kalde på en fyreseddel med mindre Brøndby bliver skilt ad og får en ordentlig lussing.

Derfor tror jeg, at kampen mod OB i næste uge bliver Thomas Franks skæbnekamp. Den ellers sympatiske Brøndby-træner SKAL simpelthen til at vinde fodboldkampe for ellers vokser presset dag for dag og til sidst, så føler Brøndby-ledelsen at de skal handle.

Jeg kan ikke se, at den sejr skulle komme i Parken, men vi får et københavner-derby, hvor der igen er en masse på spil – og det bliver fedt.

Her kan du se Brøndbys træner, Thomas Frank, tale om søndagens brag mod FCK

Se alle seks kasser fra Brøndbys nederlag til SønderjyskE:

80 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere