Tøffe om topholdet: - Ren Cirkus Benneweis

Stig Tøfting er ikke imponeret over FC Midtjyllands offensiv

Sory Kaba og resten af FCM-offensiven er ikke et tophold værdigt... Foto: Lars Poulsen
Sory Kaba og resten af FCM-offensiven er ikke et tophold værdigt... Foto: Lars Poulsen

SÅ ER DET TID til endnu et Superliga-topbrag mellem FCM og FCK. I en fed kulisse på et propfyldt stadion!

Jeg har høje forventninger, og jeg glæder mig, men det er alligevel et topopgør med en bismag.

Jeg kan fornemme på stemningen i det midtjyske, at de ikke føler, de får nok kredit, selv om FCM har slået deres pointrekord og hentet 38 point af 45 mulige.

Selv assistenttræner Bach Baks kone har skrevet en blog om emnet – altså kulturen om, at det tilsyneladende ikke længere er godt nok ’bare’ at vinde (skal vi ikke lige minde hende om, at FCM røg ud af Europa mod Rangers og Fremad Amager i pokalen – begge i første hug).

Kristian Bach Baks (forgrunden) bedre halvdel har været ude med riven i sin blog. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kristian Bach Baks (forgrunden) bedre halvdel har været ude med riven i sin blog. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Men ved I hvad? Jeg er sgu heller ikke imponeret over spillet!

JEG HAR KIGGET alle FCM’s sæsoner i Superligaen igennem, og kun tre gange af de 19 foregående sæsoner har FC Midtjylland scoret færre mål i de første runde 15 end nu, hvor man har lavet 21 mål. Vi skal helt tilbage til 2009, for at finde den seneste sæson under de 21 – her lå man på 19 mål.

Når man er vant til at se FC Midtjylland høvle mange kasser ind, så er det da klart, fans og eksperter reagerer, når det ikke sker.

Men 9 ud 12 sejre er kommet i hus med en etmålssejr. Fint nok, men det bliver ikke ved med at gå! Det vil begynde at tippe på et tidspunkt, med mindre midtjyderne finder melodien offensivt.

Junior Brumado bliver for ofte den lille... Foto: Jens Dresling
Junior Brumado bliver for ofte den lille... Foto: Jens Dresling

Lige nu har Superligaens tophold den absolut mindst målfarlige frontduo… Det er i sig selv bemærkelsesværdigt. Og det bliver sgu ikke bedre af, at Sory Kaba og Junior Brumado tilsammen har kostet omtrent 40 mio. kr. Så det er på ingen måde fordi, FCM er gået på kompromis her!

Men lige nu er FCM-offensiven ren Cirkus Benneweis.

DER GÅR FOR LANG TID, før man spiller chancerne farlige. Det virker til, at mål skal være et ’sturt sturt nummer’, hvor der indgår en piruette, en tunnel og minimum en berøring til samtlige offensiv-spillere, inden bolden kan sparkes i kassen foran mål – og det kan Kaba og Brumado så heller ikke finde ud af…

Sory Kaba på glatis. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sory Kaba på glatis. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Nu skal det ikke lyde som om, at FC Midtjylland slet ikke kan spille fodbold. De ligger, hvor de gør, af en årsag. Og det er deres defensiv…

Jesper Hansen er Superligaens bedste keeper og har suverænt den bedste redningsprocent med 85,7 procent!!!

Foran ham ligger ligaens bedste forsvarsduo i Scholz og Sviatchenko. Ni ud af 15 kampe er endt med et clean sheet.

Jesper Hansen har en stor aktie i FCM's succes. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jesper Hansen har en stor aktie i FCM's succes. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

HVIS JEG IGEN skal bruge min gennemgang af samtlige SL-sæsoner for FCM, så er seks indkasserede mål det laveste antal nogensinde efter 15 runder. Ja, rent faktisk det laveste i hele Superligaens historie.

Stor kredit for det, og det kan være, at man i Midtjylland kan dække sig ind under flosklen om, at angrebet sælger billetter, mens forsvaret vinder mesterskaber… Måske er det her, fru Bach Bak skal finde sit svar…

I København er man sluppet igennem den svære periode, hvor man i fem SL-kampe kun skrabede fire point sammen. Det sejlede også i Hillerød i pokalen, og rent faktisk blev det i nedgangsperioden kun til to sejre i ni kampe i alle turneringer…

På trods af de få sejre kan FCK stadig selv afgøre tingene i Europa, og det var imponerende senest i pokalen mod FC Nordsjælland.

Solbakken og Priske har affyrret lidt skyts mod hinanden. Foto: Lars Poulsen
Solbakken og Priske har affyrret lidt skyts mod hinanden. Foto: Lars Poulsen
 

I Superligaen har FCK hentet lige så mange point som i fjor og har fint fat i FCM på trods af det tætte kampprogram. Hvis ikke FCK taber i Herning, er alt faktisk fryd og gammen, selv om alarmklokkerne så småt var begyndt at ringe på et tidspunkt.

OPTAKTEN TIL TOPBRAGET har som sædvanligt været fyldt med små spydige hilsner til hinanden hen over landet. Det hører med, og det er fedt med noget lir!

Jeg synes i øvrigt, at Ståle Solbakken fik forklaret sig fint i ’Offside’-studiet, da han uddybede sin ’stikpille’ til FCM, hvor han udtalte, at hvis midtjyderne havde haft FCK’s skader og kampprogram, så var ligaen allerede afgjort nu.

Ståle Solbakken har ikke kunnet dy sig for at sende en lille stikpille mod det midtjyske. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ståle Solbakken har ikke kunnet dy sig for at sende en lille stikpille mod det midtjyske. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

Den slog Brian Priske tilbage på og sendte Ståle Solbakken retur til skolebænken, da det ville være første gang i Danmarkshistorien, at et mesterskab ville være afgjort allerede efter 15 runder. God lir!

Jeg tror virkelig, nordmanden mener det, når han siger, at han er imponeret over FCM’s pointsnit, der er ’out of this world’. Hans pointe er blot, at FCK er en international klub, mens FCM sagtens kan udfordre nationalt. Lige på dette punkt vil jeg ikke sige Ståle imod…

FCM FORSVARER sig med, at FCK selvfølgelig skal kunne spille i tre turneringer med det spillerbudget, og det er da også rigtigt, at når N’Doye og Wind går i stykker, så køber man bare Santos og henter Bendtner ind. Dermed bevarer man bredden og spilkonceptet.

FCK har midlerne til at fylde op med bl.a. Michael Santos, når andre angribere får skader. Foto: Jens Dresling
FCK har midlerne til at fylde op med bl.a. Michael Santos, når andre angribere får skader. Foto: Jens Dresling
 

Men jeg ville sgu gerne se et hvilket som helst andet hold, hvor du piller de to altoverskyggende, offensive profiler ud af holdet i en længere periode og kommer igennem det på den måde, FCK har gjort. Det er der i hvert fald ikke andre i Superligaen, der ville kunne løse.

Det skulle da lige være FC Midtjylland, da hverken Sory Kaba eller Junior Brumado kan score mål alligevel…

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tøffes spåkugle – dagens kampe:

Søndag kl. 12.00

Hobro – FC Nordsjælland

Hobro taber sjældent hjemme. Nordsjælland vinder sjældent ude. Det lugter af et kryds… Nederlag er særligt et ’no go’ for Peter Sørensen, der er uden sejr i de seneste seks opgør.

MIT BUD: 1-1

UNDERHOLDNING:

 

Søndag kl. 14.00

Lyngby – OB

De seneste tre indbyrdes opgør er endt med uafgjort. Sådan går det igen. Lyngby får trukket en del point i land hjemme, og en pointdeling mod rækkens nummer fire vil også være acceptabelt.

MIT BUD: 1-1

UNDERHOLDNING:

 

Søndag kl. 14.00

AGF – SønderjyskE

Efter tre nederlag i træk skal der point på kontoen for sønderjyderne. Det kommer til at gå ud over underholdningen, men SønderjyskE taber sjældent ude. Jeg tvivler på, David Nielsens overfaldsfodbold og omstillingsspil er nok til sejr.

MIT BUD: 1-1

UNDERHOLDNING:

 

Søndag kl. 16.00

Brøndby – Esbjerg

Efter fem nederlag i træk til vestjyderne kan Brøndby vel ikke undervurdere Esbjerg. Jeg tror da også, stimen brydes i dag, og Brøndby får en smal sejr - selv uden Wilczek. Esbjerg er ligaens dårligste udehold med ét point i seks kampe.

MIT BUD: 1-0

UNDERHOLDNING:

 

Søndag kl. 18.00

FC Midtjylland – FC København

Et udsolgt topbrag, jeg kun kan glæde mig til. Der bliver knald på! Midtjyderne har overhånden hjemme i Herning med fuldt udbytte de seneste fem indbyrdes kampe, men jeg tror ikke, værternes sløve offensiv giver mere end et point.

MIT BUD: 1-1

UNDERHOLDNING:

 

Junior Brumado i aktion mod FCK. Foto: Jens Dresling. Stig Tøfting - 20. okt. 2019 - kl. 11:35 - Han er ufarlig som en paradentose-ramt ulv

Foto: EA Sports Sport og Spil Stor guide: Sådan bliver du god til FIFA 20

Brøndbys Hany Mukhtar på knæ foran dommer Jens Maae. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen Indefra: Skønhedsdronning scorer Esbjerg-bomber

121 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere