Tøfting forvirret: Hvad sker der, AGF

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor AGF har ændret et succesfuldt system, skriver Ekstra Bladets fodboldkommentator, Stig Tøfting

AaB vinder jysk klassiker med 2-0 over sejrsløse AGF. Se højdepunkterne.

ET LIV MED AGF er en rutsjebane. Op og ned. Hele tiden.

Det ved jeg bedre end de fleste – og de mest inkarnerede AGF-fans er nok ikke overrasket over, at der efter to sæsoner med succes følger en nedtur.

Mest af alt er jeg bare dybt forvirret over AGF! Altså, hvad er det, I vil?

NEDTUREN KOMMER ikke ud af det blå.

De sidste 22 kampe har blot givet tre sejre, og kigger vi på denne sæsonstart, der både har budt på et gigantisk europæisk flop med det samlede nederlag til nordirske Larne og blot to point i fire kampe, så er konklusionen klar: AGF er i både spille- og pointmæssig krise.

Færdig.

Alarmklokkerne ringer ikke endnu hos AGF, hvor man henviser til sæsonen 2019/20, hvor man efter fem kampe blot havde to point og sluttede sæsonen med bronze.

Omvendt er AGF også rykket ned efter at have ført Superligaen efter syv runder, så der er ingen garantier for, at statistikken hjælper.

Artiklen fortsætter under billedet ...

AGF's cheftræner David Nielsen har ikke haft held med sit systemskifte i AGF.  (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
AGF's cheftræner David Nielsen har ikke haft held med sit systemskifte i AGF. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
 

NOGET AF DET, jeg undrer mig allermest over, er det systemskifte David Nielsen har foretaget, og som har gjort AGF fuldstændig tandløs. Var det virkelig, hvad der var i værktøjskassen?

Med tre centrale forsvarsspillere, to wingbacks, der står lavt – og så to defensive midtbanespillere, jamen så har AGF syv(!) spillere plus målmanden, der ikke bidrager voldsomt offensivt.

DEN 5-2-3-opstilling – som de godt nok selv kalder 3-4-3 - har resulteret i:

  • AGF virker alt for passive og presset på modstanderne bliver halvhjertet og slattent, fordi man står så langt tilbage.
  • Afstanden op til modstandernes mål bliver for lang ved AGF-erobringer.
  • Holdet brækker over – og de tre mand i front er for ofte overladt til sig selv..
  • Patrick Olsen kommer alt for langt tilbage i banen, hvor hans evner slet ikke kommer i spil.
  • Midtbanen kommer alt for tit i undertal.

Igen tænker jeg: HVORFOR?

Artiklen fortsætter under billedet ...

Yann Aurel Bisseck er ny mand i AGF-trøjen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Yann Aurel Bisseck er ny mand i AGF-trøjen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

AGF HAVDE EN velfungerende fire-back-kæde, så hvorfor ændre? Frederik Tingager og Yann Aurel Bisseck burde kunne klare ærterne centralt – og så må Anthony D'Alberto og Eric Kahl kunne spille de backs de vel er hentet ind til som afløsere for Casper Højer og Kevin Diks.

Det vil frigøre endnu en midtbanespiller eller give plads til Dawid Kurminowski bag Patrick Mortensen. Dermed vil AGF få noget mere power frem i banen.

Udtrykket på AGF-holdet er også bovlamt. Der mangler den intensitet, der i de seneste sæsoner fik de lige kampe til at tippe til aarhusianernes fordel. Det sker ikke i denne sæson, hvis ikke der sker noget på den front.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Skuffede AGF-spillere forlade banen efter nederlaget i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Skuffede AGF-spillere forlade banen efter nederlaget i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

AGF'S NYE SPORTSDIREKTØR, Stig Inge Bjørnebye, har ikke ligget på den lade side, men det var også forventet, at han skulle passe sit job, når man vidste, at Kevin Diks, Casper Højer, Kamil Grabara og Bror Blume skulle erstattes.

Jeg er jo ikke faldet på røven over nogle af afløserne, bortset fra Jesper Hansen, der har holdt sædvanligt højt niveau. Nogle eksempler:

  • Oliver Lund var klart en overskudsvare i OB, men vupti, lige ind i AGF’s startopstilling. Det er vel ikke sådan man bygger på sidste sæsons fjerdeplads?
  • Dawid Kurminowski har åbenbart været topscorer i Slovakiet, men jeg ved ikke lige i hvad… I hvert fald ligner han ikke en mand, der skal spille helt i front, men hvad er planen så? I min verden burde han ligge bag Patrick Mortensen, hvor han umiddelbart virker bedre placeret.
  • Eric Kahl er hentet for 11 millioner kroner, men er det på kvalitet eller talent for fremtiden de mange penge er postet ud?

NU VENTER FCK i eftermiddag i en kamp mellem to klubber, der sidste sæson gav os nogle af de mest underholdende kampe i Superligaen. Nogle vil nok hævde, at det er det værste tidspunkt for AGF midt i en krise at møde FCK, men sådan ser jeg ikke på det.

Ja, det bliver da svært for AGF, men omvendt så er det en gylden mulighed for at lukke krisesnakken – og mod FCK bør motivationen og intensiteten foran et tætpakket Aarhus Stadion komme helt automatisk. Her kan ingen AGF-spillere gemme sig, men er nødt til at vise, hvad de indeholder og hvorfor de spiller i klubben.

For efter FCK-kampen venter Viborg, OB, Vejle, Silkeborg og SønderjyskE – og med al respekt for de hold, så ligner det en gave til AGF, hvis de slipper helskindet fra FCK-kampen.

Det gør de bare ikke, hvis den samme passivitet, samme defensive indstilling og manglende intensitet og mandsmod stadig præger AGF-holdet.

OG JA, JEG har lige et sidste nyrehug til AGF: Hvad fanden sker der med den udebanetrøje med de små hvide prikker? Det ligner jo en nattrøje, og jeg bliver da helt bekymret for, om det er den der luller ’De hvii’e’ i søvn …

Hvem ryger - og hvem bliver. Ekstra Bladet gennemgår de varmeste salgsemner fra Superligaen (PLUS+)