Tøfting tordner mod FCM-boss: - Nej, din assistent har ret!

Plæneklipperen er alt andet end imponeret af FC Midtjylland, der spildte gylden chance for at nærme sig Champions League mod ordinære Astana

Jess Thorup og Kristian Bach Bak er ikke helt enige, når de udlægger teksten oven på CL-skuffelsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jess Thorup og Kristian Bach Bak er ikke helt enige, når de udlægger teksten oven på CL-skuffelsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

DER SKAL DRYPPE BLOD fra støvleknopperne, og hjertet skal hænge uden på blusen, når man går hjem fra jobbet efter en arbejdsdag, hvor man kunne være kommet et skridt nærmere Champions League.

Det var slet ikke tilfældet, da en flok slukørede FC Midtjylland-spillere onsdag aften stemplede ud af CL-kvalen mod Astana.

Jeg mener, Jess Thorup begik en kæmpe taktisk brøler ved at gå så defensivt til værks. Jeg synes langt fra, spillerne leverede det, man kan forvente på hjemmebane i så stor en kamp – og som et næsten udsolgt stadion med fuld ret kom for at se:

Et ulvekobbel med viljen lysende ud af øjnene, adrenalinen pumpende for fuld hammer og knivskarpe, blottede hjørnetænder. Ulve er farligst, når de kommer blæsende ud over stepperne – det kom FCM-koblet aldrig!

(Artiklen fortsætter under billedet)

Junior Kabananga er et ordentligt skrummel af en congolesisk angriber, men Bubarcarr Sanneh havde fuldstændig styr på Astana-angriberen. Her er det dog Erik Sviatchenko, der har fornøjelsen i en luftduel. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Junior Kabananga er et ordentligt skrummel af en congolesisk angriber, men Bubarcarr Sanneh havde fuldstændig styr på Astana-angriberen. Her er det dog Erik Sviatchenko, der har fornøjelsen i en luftduel. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Stig Tøfting kommer med sine meninger om Superligaen her hos Ekstra Bladet. Foto: Claus Bonnerup
Stig Tøfting kommer med sine meninger om Superligaen her hos Ekstra Bladet. Foto: Claus Bonnerup

JESS THORUP HAR BAGEFTER travlt med at forklare, at Astana er et ’klassemandskab’, og at FCM havde risikeret en snitter, hvis holdet var kommet buldrende fra start. Han taler om, at gameplanen blev fulgt til punkt og prikke, at der blev sat flere offensive kræfter ind undervejs, om marginaler og dygtighed, når man er oppe mod de ’ypperste’ modstandere.

Ypperste? For mig at se er FC Astana lysår fra de mandskaber, de altid refererer til på heden – nemlig Southampton og Manchester United. Jeg har i de to kampe set et yderst ordinært hold, der næppe ville være i stand til at ramme top 4 i Superligaen!

Folkene fra Kasakhstan var ikke synderligt farlige, havde ingen kanter med fart – og der kom intet derfra – og så havde de godt nok den kæmpestore congoleser Junior Kabananga oppe foran, men ham havde Bubacarr Sanneh fuldstændigt styr på.

De kom ikke med noget overraskende, og alligevel kunne de have scoret tre mål, fordi FCM-spillerne var uopmærksomme, lavede grove fejl og ikke var resolutte nok, når der skulle tackles igennem.

Astana kunne have vundet, men holdet var slet ikke skarpt nok, og Jesper Hansen havde flere store redninger og var sammen med Bubacarr Sanneh bedst hos FCM. Men redningerne var alle fremtvunget af medspillernes mange fejl – ikke af modstandernes giftighed.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Skuffelsen er til at få øje på, men de har kun sig selv at takke. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Skuffelsen er til at få øje på, men de har kun sig selv at takke. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC MIDTJYLLAND SKULLE netop være kommet buldrende fra start. Så tit får man altså heller ikke lov til at nyde duften af Champions League, så spillerne ærgrer sig selvfølgelig voldsomt over, at de og holdet ikke var i stand til at investere mere i drømmen.

Enhver, der har spillet fodbold, ved, hvor svært det er at trykke på knappen og skrue op for gassen, hvis man er startet fra et alt for lavt udgangspunkt. Hvad er FCM’s kendetegn? Jamen, det er jo bl.a., at holdet især på hjemmebane kan spille med en voldsom aggressivitet – i stedet gik de taktisk til værks med en for mig at se alt for lad indstilling på banen og spillede, som om de havde et resultat at forsvare.

FCM ville spille primitiv fodbold, lokke Astana frem på banen, satse på lange bolde og håbe på en enkelt scoring. Spillerne turde intet, og de fandt aldrig roen, de lavede et hav af tekniske fejl – adskillige af dem uforklarlige. De er skuffede, tilskuerne er skuffede – og jeg står også med en flad fornemmelse. FCM spillede ikke på holdets styrker, og det er da pisseærgerligt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Et 'klassemandskab' og noget af det 'ypperste' siger Jess Thorup om Astana. Stig Tøfting er flere sømil fra at være enig. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Et 'klassemandskab' og noget af det 'ypperste' siger Jess Thorup om Astana. Stig Tøfting er flere sømil fra at være enig. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

MEN RISIKERER MAN IKKE – som Jess Thorup siger - at løbe ind i den åbne kniv, hvis man går offensivt til værks? Nej! Ikke mod dem her. Den kniv er ikke set sløvere i nyere tid. De kunne ikke have parteret en gennemkogt høne med den!

Jeg er til gengæld helt på linje med assistenttræner Kristian Bach Bak, der noget overraskende har et helt andet syn på præstationen end sin chef!

Han udtaler på FCM’s egen hjemmeside: ’Vi skaber ikke det, vi skal. Vi har et fyldt stadion. Vi skal bare ud over stepperne, jeg synes, vi skaber for lidt, og det er det, jeg er mest skuffet over. Jeg synes ikke, vi spillede vores chance 100 procent, og sådan er vi nok mange, der har det.’

Enig!

FC Midtjylland sætter overliggeren højt – og det kan jeg sgu godt li’ – når man siger europæisk gruppespil tre gange inden 2020. Hatten af for det. Det afspejler sig så bare ikke lige i den måde, man går på banen på.

Champions League er det største. Jamen, så spil da for helvede jeres chance! Set i bakspejlet havde det faktisk været bedre, hvis holdet var kommet bagud efter 18 minutter – det havde da tvunget spillerne til at slække håndbremsen. Nu skete det først 20-25 minutter før slut, og det var alt for sent.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kasper Hjulmand ser lige en anelse mere tilfreds ud end kollega Rikard Norling efter triumfen i Stockholm. Foto: Ritzau Scanpix
Kasper Hjulmand ser lige en anelse mere tilfreds ud end kollega Rikard Norling efter triumfen i Stockholm. Foto: Ritzau Scanpix

TØFFES TOP: En gennemsnitsalder på 21, og så smutter FC Nordsjælland lige til Stockholm og ordner topholdet AIK. Det er sgu imponerende – også at Kasper Hjulmand gang på gang hiver en ny kanin op af hatten.

Bo Henriksen demonstrerer muligvis, at Horsens-spillerne løb lidt ved siden af sig selv i Haderslev. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Bo Henriksen demonstrerer muligvis, at Horsens-spillerne løb lidt ved siden af sig selv i Haderslev. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

(Artiklen fortsætter under billedet)

TØFFES FLOP: Horsens var virkeligt pivhamrende ringe i SønderjyskE. Holdet havde intet – som i INTET -  at komme med, og det er vi altså ikke lige vant til at se fra Bo Henriksens mandskab.

Se også: FCM-stjerne fatter det ikke: - Hoppede bare over hans 'fire meter lange arme'

Se også: FCM-boss er pisse skuffet: Offensiv udmelding sekunder efter CL-exit

Se også: Kasakhisk kindhest til FCM: De var høje og langsomme

113 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere