Undrer sig over Brøndby: 'Hvordan fa’en hænger det sammen?'

Klubben fra Vestegnen skal sælge spillere for 44 mio. kr., men det vil være som at save den gren over, som de selv sidder på, hvis Brøndby siger farvel til både Mukhtar og Wilczek

Brøndby bør ifølge Stig Tøfting gøre alt for ikke at sælge både Hany Mukhtar og Kamil Wilczek i det kommende transfervindue. Foto: Jonas Olufson
Brøndby bør ifølge Stig Tøfting gøre alt for ikke at sælge både Hany Mukhtar og Kamil Wilczek i det kommende transfervindue. Foto: Jonas Olufson

MEGET KAN man sige om Brøndby, men kedelige bliver de aldrig! Til gengæld kan de være svære at blive kloge på.

Jeg er næppe den eneste i fodboldkongeriget, der har svært ved at finde rundt i udmeldingerne fra Vestegnen. De kommer, som vinden blæser: I alle retninger. Så skal de den ene vej, så den anden. 6.4 mig her, 6.4 mig der. Forhåbentlig har Brøndby selv styr på det …

PÅ BANEN er det begyndt at se bedre ud. Jeg letter gerne på hatten over den tredje pokalfinale på tre år, og i semifinalen mod AaB så vi en snert af det genpres, som Alexander Zorniger implementerede.

Det var rigtigt at skille sig af med den egenrådige tysker. Bruddet var uundgåeligt, og selvom der ikke ligefrem har været en Ole Gunnar Solskjær-effekt, har Martin Retov gjort det solidt og skal sætte alt ind på at vinde pokalfinalen. Det kan redde sæsonen.

SER VI FREM mod den næste sæson, er jeg mere bekymret. Jeg kan forstå, at der skal skrues op for blusset og bruges endnu flere penge på truppen. Det er den rigtige vej at gå, men hvordan fa’en hænger det sammen med, at der skal sælges spillere for 44 mio. kr. til sommer?

Hany Mukhtar og Kamil Wilczek kan sagtens indbringe det ønskede beløb, men det vil være som at save den gren over, som Brøndby selv sidder på. De vil løse et problem – og skabe et nyt og større.

Hvis Brøndby skal gøre sig håb om at kunne udfordre FC København og FC Midtjylland, kræver det, at klubben ikke en gang til holder sommerudsalg blandt profilerne. Jeg behøver næppe minde Jan Bech om, hvordan det gik, da man gjorde det sidst.

MAN MÅ GIVE rigmanden, at han ikke er nærig, når det kommer til sin klub. Det er imponerende, hvordan Brøndby gang på gang er i stand til få lokket penge ud af folks lommer.

Hvis de var lige så dygtige til at bruge dem, havde det seneste årti været meget sjovere for de mange tilhængere, som skaber en unik stemning.

Brøndby er et fedt sted at gå til fodbold. Det oplevede jeg selv så sent som torsdag aften, og den særlige Brøndby-stemning kan bruges som lokkemiddel over for den kommende træner. Skjule problemerne kan den dog ikke, og et større oprydningsarbejde venter den nye mand på posten. 

KASPER HJULMAND ville i mine øjne være det perfekte valg, men beklager, Brøndby-fans, det virker efterhånden kun som en drøm. Han er et varmt navn blandt flere topklubber i Belgien, og det ville undre mig, hvis ikke en af dem bed på og nappede ham.

Surt for Brøndby, men klubben må ikke gå i panik, selvom det ville være rart at få den nye træner på plads så hurtigt som muligt.

Martin Retov kan godt holde skuden flydende, indtil den rette mand er fundet. Der er ikke råd til forbiere, når Zornigers permanente afløser skal vælges. Og der er heller ikke råd til at sælge profilerne.

Så pak nu bare alle de fine planer sammen og brug den sunde fornuft. Man indhenter altså ikke FC København og FC Midtjylland ved at sælge sine bedste …

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tre gratis råd fra ’Tøffe’

Brøndby skal holde fast i profilerne til sommer og tilføre lidt ekstra kvalitet, hvis de igen skal være guldbejlere. Jeg hjælper dem gerne lidt på vej.

Her er tre gratis råd om spillere, som klubben bør gå efter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

OB-keeper Sten Grytebust ville pynte i Brøndby. Foto: Jens Dresling
OB-keeper Sten Grytebust ville pynte i Brøndby. Foto: Jens Dresling

Sten Grytebust. Hvis FC København da ikke allerede har snuppet ham, bør Brøndby sætte alle sejl ind. Der er i den grad brug for en opgradering på målmandsposten, og nordmanden kan hentes transferfrit i OB.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Stig Tøfting kunne godt se FCN's Mads Valentin i Brøndby. Foto: Jens Dresling
Stig Tøfting kunne godt se FCN's Mads Valentin i Brøndby. Foto: Jens Dresling

Mads Valentin. Den lille back ville passe godt ind med sin hurtighed og aggressivitet. Han har været et varmt emne i FC Midtjylland, og hvis han stadigvæk er det og ender der, kan Brøndby passende hente Marc Dal Hende.

Ja, ja, jeg ved godt, at han har en fortid i FCK’s system, men han ville med sin attitude være perfekt til Brøndby.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

U21-landsholdsprofilen Mathias Jensen ville pynte på Brøndby-midtbanen. Foto: Jens Dresling
U21-landsholdsprofilen Mathias Jensen ville pynte på Brøndby-midtbanen. Foto: Jens Dresling

Mathias Jensen. Den tidligere FC Nordsjælland-mand har det svært i Celta Vigo. Det ville være et scoop at få ham hjem som dirigent på midtbanen.

Jeg ser en spiller, der har potentialet til at udvikle til at blive den dominerende 6’er, som Christian Nørgaard var i sin sidste sæson.

Ante Erceg fik rødt kort. Foto: Jens Dresling Brøndby - 5. apr. 2019 - kl. 06:49 Midt i jublen: Brøndby-træner ked af dommeren

Fremtidens Brøndby handler om flere egenproducerede spillere på Superligaholdet, men det handler også om dyrere profiler i stil med Hany Mukhtar. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Sådan bliver fremtidens Brøndby

Nu træder nye ændringer i kraft, men vi slipper nok ikke for diskussioner som i Champions League-finalen, hvor Sissoko fik dømt et straffespark mod ham. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Markant lovændring: Her er alle de nye fodboldregler

 

292 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere