NU ER DET ikke, fordi jeg har hoppet rundt med klaphat og landsholdstrøje den sidste uge, men jeg må alligevel indrømme, at jeg også var blevet grebet af lidt rød-hvid feber.
Fordi det her landshold har et kæmpe potentiale, ja endnu støre end de landshold, jeg selv spillede på, vil jeg påstå.
Derfor var det også et ordentlig gok i nødden at se så forfærdelig en første halvleg og en mareridtsstart på anden mod Polen.
JEG HAVDE FAKTISK troet, at Danmark måske kunne lave et godt resultat, og selv om et 3-2-nederlag indikerer, at man var tæt på, så glem det. Der var flere niveauers forskel på de to hold, da kampen blev afgjort, nemlig i første halvleg.
Det gjorde specielt ondt, at det dyreste forsvar, Danmark nogen sinde har haft, sejlede sådan rundt.
Simon Kjær er den højest betalte danske fodboldspiller nogensinde, Jannik Vestergaard den dyrest handlede dansker i historien og vil formentlig blive overgået af Andreas Christensen, hvis Gladbach kan købe ham fri.
MEN DET VAR jo pinligt, at man ikke dækker tæt nok op i feltet og ikke mindst dækker færdigt, til situationen er afværget.
Specielt når man har en af verdens måske bedste angribere gående lige ved siden af sig, nemlig Robert Lewandowski.
Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvem der egentlig er styrmanden i det forsvar.
Simon Kjær er anfører, men i mine øjne ikke en Agger-typer, der konstant dirigerer det øvrige forsvar. Vestergaard heller ikke – og for en 20-årig Andreas Christensen er det også en ordentlig mundfuld, og det magtede han heller ikke mod Polen.
ÅGE HAREIDE HAR efter kampen slået fast, at systemet ikke bliver lavet om, men så er han jo efterhånden lige så stædig som Morten Olsen …
Jo, det gav måske mening mod Polen og deres to klasseangribere at være en ekstra mand inde centralt. I teorien, altså – for i praksis virkede det ikke, og der var usikkerhed omkring, hvem der skulle gøre hvad.
'Historiens værste': Nu vækker Bale og co. opsigt med nyt provo-billede
ET 3-5-2-SYSTEM risikerer også at binde mange mand i defensiven.
Får man ikke brugt kanterne, så er det jo fem mand, så har du William Kvist og Pierre-Emile Højbjerg, der heller ikke bidrager voldsomt offensivt, så er vi oppe på syv – og læg så Schmeichel oven i, jamen, så er der kun tre mand til det overraskende og uforudsigelige.
Når Christian Eriksen så bliver pillet helt ud af kampen, som det skete mod Polen, så er det jo klart, at de ikke havde noget problem med at lade Danmark have bolden. Specielt når kanterne er så usynlige, og både Højbjerg og Kvist har problemer med at holde tempo i spillet.
JEG KAN GODT se, at der ikke er tid til at træne ret meget i et nyt system, men ser vi det samme mønster på tirsdag i Parken mod Montenegro, så må han gøre det undervejs – og skifte over til den 4-3-3, der blev prøvet mod Liecthenstein.
De kunne jo nemt se sådan ud: Kasper Schmeichel – Peter Ankersen, Simon Kjær, Andreas Christensen, Riza Durmisi – William Kvist, Thomas Delaney, Christian Eriksen – Viktor Fischer, Yussuf Poulsen, Nicolai Jørgensen.
DET ER I ØVRIGT også et system, hvor en Pione Sisto kan falde mere naturligt ind som en af de forreste kanter, for selv om den tidligere FCM-spiller kun fik de sidste 15 minutter mod Polen, så kunne man se, at han havde de ekstra våben. Det overraskelsestrick, der kunne have gjort ondt på polakkerne.
Selvfølgelig kan det også hedde 4-4-2 med en diamant eller noget helt fjerde. Der er nok at vælge mellem.
Polen havde i hvert fald læst Danmark fuldstændig. Eriksen tæt dækket op, lad Simon Kjær føre bolden op, og angrib på Ankersen, der i øvrigt manglede opbakning fra Simon Kjær og William Kvist.
Derfor blev Danmark alt for forudsigelige.
SELVFØLGELIG VIL Hareide også gerne have oprejsning til det system, han selv har indført, og forhåbentlig får han det, men man skal jo ikke være alt for stædig, men tværtimod ultrafleksibel.
Som en Guardiola, der ikke er bleg for at skifte system flere gange i en kamp.
Så er der også blevet talt om et ungt hold, og at der vil komme udsving. Ja, ja – og det er nok også rigtigt med en gennemsnitsalder på 24,6 mod Polen, men jeg er bare af den holdning, at hvis du er god nok, så er du også gammel nok – og langt de fleste spillere er i aktion uge efter uge for masser af tilskuere, larm og ballade.
INDSTILLINGEN OG viljen var skuffende – og hvis spillerne tanker selvtillid fra en nogenlunde godkendt anden halvleg, så skal de passe gevaldigt på, at det ikke er falsk optimisme.
For når man kan spille så uengageret og hovedløst som den første halvleg, så kan man også få problemer mod andre hold.
Der skal simpelt hen være nogle stykker, der går forrest og viser nogle – ja, undskyld udtrykket – nogle nosser. Det kan vel ikke allerede være efter syv kampe, at Hariede har problemer med at sætte sit mandskab op?
De kan så passende bevise i morgen mod Montenegro i Parken, at det ikke er tilfældet.
Rigmænd og fattigrøvene: Alle landsholdsspillernes løn afsløret
Højbjerg savner kvalitet - fundamentet er skrøbeligt
Hareide varsler ændringer mod Montenegro
Se lige Thomas Delaneys gudekasse igen - det kan sagtens tåle det:
Sex, million-fup og skandaler: De forlod landstrænerjobbet i skam