Gå nu på ferie, Caroline

Caroline Wozniacki bør gå på ferie nu og tage fire lektier med sig

Caroline Wozniackis sæson har været lige til glemmebogen, og hun bør gå på ferie nu, mener Ekstra Bladets tennis-journalist (Foto: AP)
Caroline Wozniackis sæson har været lige til glemmebogen, og hun bør gå på ferie nu, mener Ekstra Bladets tennis-journalist (Foto: AP)

Onsdagens klare nederlag til Angelique Kerber blev et trist punktum for Caroline Wozniackis sæson.

Eller rettere: Det burde blive et punktum.

For Caroline burde virkelig gå på ferie nu i stedet for at stille op til turneringen i Linz i næste uge.

Det er synd for Wozniacki, at hun på skift har været ramt af sygdom og skader og derfor aldrig fandt sit topniveau i en sæson til glemmebogen.

Men for at gøre 2016 til en sæson med modsat fortegn, bør hun nu smide benene op, lade sin krop hele og lade de mentale batterier på ny.

En god, lang ferie er, hvad en mentalt og fysisk slidt Caroline tydeligt ser ud til at trænge til.

Når hun så igen er frisk og tager en ketsjer i hånden, er der masser af potentiale til at forbedre og udvikle sit spil og komme tilbage til niveauet fra sidste halvår 2014. Gerne med mere variation oven i hatten.

Se også: Nødråb fra skadestuen: Kort WTA-sæsonen af

Se også: Ny fysioterapeut til Caroline

Det kører ikke for Caroline Wozniacki for tiden (Foto: AP)
Det kører ikke for Caroline Wozniacki for tiden (Foto: AP)
 

Hun er nødt til at kunne overraske sine modstandere mere, og Piotr Wozniacki kunne blandt andet give sig selv og Caroline følgende lektier – både til brug mod de store slagmaskiner og de mere jævne modstandere, som hun i år ikke altid har magtet at slå:

*Skærp andenserven. Den er stadig for sårbart et angrebspunkt, som straks bringer Caroline i defensiven.

* Angrib modstanderens andenserv. Der er masser af piger på WTA-turen, der har samme problem, men Caroline straffer dem alt-alt for sjældent.

*Øv dig i at komme til nettet bag de rigtige angrebsslag. Det falder stadig ikke Caroline naturligt, og i dag vælger hun for ofte forkert på en pludselig indskydelse, og resultatet bliver derefter.

*Lær dig at lægge en knivskarp stopbold. Maria Sharapova var i samme alder, da hun opdagede, hvor effektivt et våben det kan være.

Og læg så et turneringsskema med omhu, især i et OL-år. Slutter Caroline udenfor Top 10 for første gang siden 2008, er kravene til at stille op noget lempeligere. Udnyt det frirum.

Spiller hun alligevel i Linz, vil hun formentlig gøre alt for at vinde og tage en succes med sig på ferie. Der vil i det mindste være en ny, personlig fysioterapeut til stede, men er det prisen værd at slide sig selv yderligere ned?

Nej. God ferie.

Se også: Fræk leopard: Wozniacki vinder ny pris

Se også: Piotr: Caroline har problemer med banen

Det har været en hård sæson for Wozniacki - i juli blev hun vred på journalist (se dagens nederlag over artiklen)

75 kommentarer
Vis kommentarer