Annonce:
Annonce:

Zlatan, for satan

KOMMENTAR: Den svenske stjerne træder på migrantarbejderne i Qatar

Zlatan er da ligeglad. Alt er så fint i diktaturstaten Qatar. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Zlatan er da ligeglad. Alt er så fint i diktaturstaten Qatar. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Annonce:

JEG HAR altid haft en svaghed for Zlatan Ibrahimovic. Lige siden han som en ung dreng i ghettoen Rosengaard i Malmø blev opdaget af den danske talentspejder John Steen Olsen, som sendte ham til Ajax Amsterdam.

Der var også noget jovialt over, at Zlatan til fra Amsterdam ofte lagde turen forbi Restaurant Hercegovina i Tivoli i København for at lade sig bespise af Ivan Juric. Og så er han bare en forbandet god fodboldspiller, som kan langt mere end de fleste.

MEN DER har også været de dage, hvor Zlatan Ibrahimovic har ladet munden løbe uden at tænke sig om, eller hvor egoismen på banen har været så stor, at han har ødelagt det for sit hold.

Og så vil han gerne provokere. Nu har han gjort det igen. Som 41-årig er han udtaget til Sveriges EM-kvalifikationskampe, og han var det naturlige midtpunkt på holdets første pressemøde.

Annonce:

HER FIK han fortalt, hvor vild han er med Qatar, hvor han i december overværede VM-finalen mellem Frankrig og Argentina.

- Det var fantastisk, siger Zlatan Ibrahimovic på pressemødet i den svenske landsholdslejr.

- Vi, jeg og familien, var der i to dage. Organisationen, ti point. Oplevelsen, ti point. Kampen, ti point. Menneskene, ti point. Maden, ti point. Rejsen, ti point. VM, ti point. Alt var ti point, siger Zlatan Ibrahimovic.

DA JOURNALISTEN fulgte op med at fortælle, at Qatar anklages for at bryde menneskerettighederne og igen spurgte, hvad Zlatan Ibrahimovic mon så mener om VM og Qatar, svarede han igen kækt.

- Ti point, lød det uden tøven.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Zlatan Ibrahimovic har tidligere spillet i Qatar-ejede PSG. Foto: Ritzau Scanpix
Zlatan Ibrahimovic har tidligere spillet i Qatar-ejede PSG. Foto: Ritzau Scanpix
 

OG SÅ er det man tænker, at det ikke er alle, der bliver klogere med alderen. Hans udtalelser er en provokation over for det svenske fodboldforbund, som på linje med DBU har været kritisk over for menneskerettighedssituationen i Qatar.

Annonce:

Men hans glorificering af diktaturstaten Qatar må især gøre ondt på de hundredtusindvis af migrantarbejdere, som har lidt, og som er blevet snydt af VM-værterne. Og så har jeg slet ikke nævnt de mange efterkommere efter de tusindvis af migrantarbejdere, som er døde, siden Qatar fik tildelt VM 2. december 2010.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I øjeblikket bliver tusindvis af migrantarbejdere deporteret fra Qatar. Uden at få den løn, de har til gode. Foto: Lars Poulsen
I øjeblikket bliver tusindvis af migrantarbejdere deporteret fra Qatar. Uden at få den løn, de har til gode. Foto: Lars Poulsen

ZLATAN IBRAHIMOVIC har selv indvandrerbaggrund. Det bruger han, når det er belejligt. Men migrantarbejderne i Qatar har han åbenbart intet til overs for. De kunne lige nu godt bruge en støttende stemme fra fodboldverdenen, for situationen i Qatar er på flere områder værre end nogensinde.

En uge efter VM afbrød myndighederne i Qatar samarbejdet med den internationale fagforening, BWI. Organisationens få medarbejdere i Qatar blev sendt ud af landet, og dermed døde tanken om et migrantarbejder-center i Doha også.

DESUDEN HAR Qatar de seneste måneder deporteret tusindvis af migrantarbejdere. Vel at mærke uden af de har fået den løn, de har optjent gennem flere måneder. Det gælder blandt andet hundredvis af de sikkerhedsvagter, som arbejdede for FIFA på VM-stadionerne under slutrunden.

Annonce:

Så Zlatan, for satan. Dine udtalelser på det svenske pressemøde er det mest usympatiske og stupide, du har ladet munden løbe over med i mange år. Selv for en spiller af din kaliber må der være grænser for, hvor lavt man kan synke for at få opmærksomhed.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Der er meget mere om Qatar, Infantino, FIFA og Afrika i dagens hele to nye afsnit af Ekstra Bladets prisvindende podcast 'Blodbold'. Her fortæller årets sportsjournalist, Jan Jensen, om den beskidte del af det smukke spil.

Ekstra Bladet var med ved FIFA's kongres i marts i Rwanda, hvor Gianni Infantino blev genvalgt som præsident. Hør mere i 'Blodbold' med Ekstra Bladet+

 
    

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: