Konens drøm gik i opfyldelse: Rørende ord til Schumacher

Corinna Schumacher, kone til den tidligere racerkører Michael Schumacher, takker og lovpriser sin mand i sjældent interview

29. december 2013 var Michael Schumacher ude for en tragisk ulykke. Få et kort overblik. Redigering: Signe Skov.

Verdenspressen har stået klar til at holde en mikrofon op foran Schumacher-familien, lige siden Michael Schumachers tragiske skiulykke i 2013, der sendte ham i en koma. Den tidligere syvdobbelte verdensmesters tilstand har efterfølgende været belagt med mystik, da familie og venner har valgt at holde vagt om den tidligere Ferrari-kørers privatliv.

I et meget sjældent interview efter ulykken åbner hustru Corinna Schumacher nu en smule op over for tyske 'She's Magazine'. Mest af alt snakker hun om sin egen ridekarriere, og hvilken rolle hendes husbond spillede i at lade hende udleve sin drøm, skriver tyske Bild.

- Da jeg var 30 og drømte om at eje en hest, fløj han mig til Dubai for at se på en araberhest, fortæller hun. Det blev starten på hendes passion, som kulminerede, da 'Schumi' på deres 10-års bryllupsdag i 2005 forærede hende en ranch i gave.

Altsammen takket være Michael
Al den omgang med heste har også båret sportslig frugt. I så høj grad, at først Corinna og siden den 22-årige datter Gina Maria er endt med at hive metal hjem til familien. Corinna blev i 2010 i europamester i westernridning, og i juli fulgte datteren trop med samme hæder.

- Det gør mig lykkelig, at hun kan gøre, hvad hun elsker, og at hun har opnået så meget, siger Corinna i interviewet, inden hun igen udtrykker sin taknemmelighed over for sin mand.

- Jeg glemmer ikke, hvem jeg har at takke for alt det her. Det er min mand, Michael, fastslår Corinna.

Michael Schumacher har selv været holdt fuldstændig væk fra offentlighedens søgelys, siden han på en skiferie i franske Méribel kom slemt til skade den 29. december 2013. Ulykken efterlod ham med slemme hjerneskader, og han har siden været gennem kunstig koma, adskillige indlæggelser og er stadig under konstant pleje i familiens hjem. 

Mens offentligheden har hungret efter klarhed om, hvordan det står til med Schumacher, har alle omkring ham efter hans ønske holdt kortene tæt ind til kroppen. Senest i år har en hjernekirurg, der behandler den tidligere sybdobbelte verdensmester med en ny form for stamceller, været ude med en forsigtig, men alligevel nedslående melding.

- Jeg kan ikke udføre mirakler, sagde læge Phillipe Menasché ved den lejlighed om behandlingen af den tyske motorsportslegende.

Schumachers læge bryder tavsheden: Kan ikke lave mirakler

Medie: Schumacher udskrevet efter blodtransfusion

Kritiserer Schumachers familie: Det er en skam

Kritiserer Schumachers familie: Det er en skam Medie: Schumacher er ved bevidsthed

Kritiserer Schumachers familie: Det er en skam Medie: Schumacher er ved bevidsthed

Kritiserer Schumachers familie: Det er en skam Medie: Schumacher er ved bevidsthed

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+