Kritikken hagler ned over russervenlige WADA

Dansk dopingjæger mener, at idrættens ledere holder hånden over Ruslands dopingsvindlere

Michael Ask mener, at idrættens ledere holder hånden over Ruslands dopingsvindlere. Foto: Tariq Mikkel Khan
Michael Ask mener, at idrættens ledere holder hånden over Ruslands dopingsvindlere. Foto: Tariq Mikkel Khan

I de seneste uger har aktive idrætsudøvere fra mange egne af verden angrebet Det Internationale Antidoping Agentur, WADA, for at anlægge en alt for blød linje over for Rusland.

Både WADA og IOC er ved at lukke russerne tilbage i varmen, selv om Putins folk langt fra har erkendt omfanget af landets statsstyrede dopingprogram som blev afsløret i 2015.

IOC’s præsident Thomas Bach og hans kollega i WADA, Craig Reedie, har stort siden siden de første afsløringer gjort sig stor umage for at Rusland skal slippe så billigt som muligt.

Direktøren for Antidoping Danmark, Michael Ask, tilslutter sig udøvernes kritik. 

– Det grundlæggende problem er, at WADA er for politisk. Der mangler uafhængige repræsentanter, som ikke sidder i en sportsorganisation eller i en regeringsrolle.

– Sagen om Rusland har vist, at der er alt for mange egeninteresser i de her beslutninger. Uafhængige repræsentanter ville kunne sikre, at WADA opnår mere troværdighed på den politiske del.

Det virker som om, at IOC og WADA er kede af, at russerne ikke er med fordi det går ud over det sportslige?

– Ja, Craig Reedie har for nyligt givet et interview til CNN, hvor han siger, at det var en skam, at det lige var Rusland, der faldt i det efterforskningsmæssige system, som WADA har opbygget. For Rusland er på mange måder en stærk nation. Måske den stærkeste, sagde han.

Artiklen fortsætter under billedet

Craig Reedie beskyldes for at være russervenlig. Foto: AP
Craig Reedie beskyldes for at være russervenlig. Foto: AP
 

– Det siger med al tydelighed, at alle ikke er lige for loven. Det er, hvad det handler om. Uanset om det er Rusland eller Cap Verde, der bryder regelsættet, skal det have de samme konsekvenser.

– Vi ved godt, at IOC har en interesse i at have Rusland med, fordi det er så stærk en sportsnation. Det gælder politisk, sportsligt og deltagermæssigt. De påtager sig ofte også at være arrangør af store begivenheder.

– Rusland sidder også tungt på lederposterne i nærmest samtlige idrætsforbund. Det er en bevidst strategi, og derfor har de også stor indflydelse i IOC. 

– Og IOC er jo halvdelen af WADA. Derfor har Rusland også stor indflydelse i WADA, og dertil kan man lægge, at den anden halvdel er politikere fra fem kontinenter, som ofte skiftes ud, og som derfor har svært ved at koordinere. Der er sjældent kontinuitet på regeringssiden, og det gør dem svage i forhold til IOC. 

– Det er vigtigt at slå fast, at det ikke er WADA som institution, vi angriber. På mange måder er WADA en succes. At man kan lave en institution, der stort set favner alle lande i verden og alle de olympiske sportsgrene er positivt. Efterforskningsdelen og det operationelle er også godt. Det skal vi passe på ikke at ødelægge.

– For alternativet, hvis vi lukker WADA ned, er at vi skal starte forfra. Jeg kunne være nervøs for, at IOC ville gribe den med kyshånd og sige, at så klarer vi det bare selv, og så ville regeringerne være helt uden for indflydelse.

– Det ville være en katastrofe, for så har vi slet ikke noget at arbejde med. Vi skal arbejde videre med det, vi har, men det skal tilpasses, så det stemmer med, at vi er i 2018, siger Michael Ask.

Nul troværdighed

Professor Verner Møller fra Aarhus Universitet tilslutter sig kritikken af WADA. Han har fulgt mange af cykelsportens sager i dopingsystemet, herunder Michael Rasmussen sag, som han også har skrevet en bog om.

– WADA blev etableret efter dopingproblemerne i Tour de France. IOC blev bange for, at politikere ville begynde at blande sig i sportens selvforvaltning. Man blev bange for, at sponsorer ville forlade sporten, fordi den fik et dårligt ry. 

– Politikerne insisterede på, at IOC’s troværdighed var for lav, og at der skulle være en uafhængig antidopinginstans i stedet. Så kom IOC med det geniale forslag, at vi kan da få regeringerne til at betale halvdelen af prisen, for ellers skulle IOC betale det hele.

– Det accepterede staterne, og så blev WADA dannet. Hvem satte man så i spidsen? Dick Pound fra IOC. 

– Det kalder man for en uafhængig instans. Men pengene triller. IOC styrer. Hvis man skulle have lavet et uafhængigt organ, skulle regeringerne alene have betalt. Det er helt oplagt. Og så skulle de have taget hårdere fat om sportsorganisationerne. Det var præcis det, IOC frygtede. 

– Jeg tilskriver ikke WADA nogen synderlig troværdighed, siger Verner Møller.

Duellen

Næste år skal WADA have ny præsident, og det tegner til at blive en barsk valgkamp mellem de to kandidater, norske Linda H. Helleland og polske Witold Banka. 

De er langt fra gode venner.

– Jeg er virkelig bekymret over, hvordan Helleland driver sin kampagne. Jeg frygter den kan føre til, at hele anti-dopingsystemet bryder sammen, siger Witold Banka til Ekstra Bladet.

Den nye præsident skal vælges i polske Katowice i november 2019.

* Linda H. Helleland, 41, er i dag børne- og ligestillingsminister i Norge og vicepræsident i WADA.

* Witold Banka, 34, er polsk sportsminister og har tidligere været på det polske landshold i atletik.

Begge kæmper om at overtage efter engelske Craig Reedie, 77, som har været præsident i WADA siden 2013.

Artiklen fortsætter under billedet

Linda Helleland vil være ny præsident for WADA. Foto: AP
Linda Helleland vil være ny præsident for WADA. Foto: AP
 

Reedie har været en kontroversiel præsident. Han er medlem af IOC og har været særdeles venlig overfor Rusland efter afsløringerne af statsorganiseret doping.

I 2019 er det en repræsentant for myndighedssiden, som skal vælges til præsident. Både Banka og Helleland ønsker ændringer i WADA, men de er stærkt uenige om metoderne.

Som vicepræsident i WADA har Helleland været voldsomt kritisk overfor Craig Reedie og hans håndtering af Rusland.

– Principielt skal WADA drive et uafhængigt tilsyn uden at den valgte ledelse skal involveres i det praktiske arbejde, siger Helleland til Ekstra Bladet med henvisning til, at Reedie personligt har brevvekslet med russerne.

På Twitter er hun også gået kraftigt til angreb på Reedie.

Det reagerer Witold Banka på.

– De som arbejder med anti-doping er i dag stærkt splittet. Og Helleland bidrager til splittelsen gennem sine angreb på aktørerne i antidopingkampen, herunder idrætsorganisationerne og Craig Reedie.

- At være WADA-præsident betyder, at du har et stort ansvar og må lære at samarbejde med alle, og ikke bare dem som støtter dig. Jeg er ikke sikker på, at Helleland har den evne, siger Banka til Ekstra Bladet.

Linda H. Helleland er mere optaget af at styrke myndighedssiden i WADA end at bygge bro. Hun mener, at IOC har for meget magt i WADA og at hendes forsøg på at samle alle regeringerne - One Voice - i kampen mod doping er vigtig.

– Myndighedssiden i WADA har været for sårbar. Der har været mangel på kontinuitet og koordinering.

– Jeg er derfor stolt af, at vi har fået etableret One Voice, som skal styrke myndighedernes position og dermed bidrage til bedre balance mellem WADA’s to ejere, siger hun til Ekstra Bladet.

Se også: Putin vidste besked: Sådan snød vi med dopingprøverne

Se også: Dansker indblandet i russisk dopingmystik: Død mand sladrer ikke

Se også: Får mundkurv på: Her er historien Putins fjende ikke må fortælle

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere