Annonce:
Annonce:

Kulturminister svarer igen på kritik

Regeringen vil stoppe kompensation på 4,1 million kroner til Team Danmark, som efterspørger flere midler

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen rejste til Paris for at være med til hylde Jonas Vingegaard, der vandt årets Tour de France. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen rejste til Paris for at være med til hylde Jonas Vingegaard, der vandt årets Tour de France. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) stod onsdag på mål for regeringens forslag om at stoppe det ekstra tilskud på 4,1 million kroner, som Team Danmark i 2017 fik bevilget som kompensation for mindre støtte.

Det skete i et åbent samråd, som Venstres idrætsordfører, Stén Knuth (V), havde taget initiativ til.

Kulturministeren lagde vægt på, at det ikke handlede om modvilje over for Team Danmark, der har hjulpet danske atleter til stor international succes de seneste år.

- Vi anerkender og har den største respekt for Team Danmarks arbejde, men det var en midlertidig bevilling, som nu løber ud.

- Forslaget til den nye finanslov handler om at få pengene til at række i en tid med inflation, så folk kan betale deres regninger, lød det blandt andet fra Ane Halsboe-Jørgensen i samrådet.

Annonce:

Hun peger på, at Team Danmark samlet set stadig får i omegnen af 120 millioner kroner fra offentlige midler, primært gennem Danske Spils overskud.

Men for Team Danmark handler det meget om signalet i at gå ned i støtte i en tid, hvor konkurrenterne i udlandet skruer op for midlerne i jagten på medaljer ved OL og store mesterskaber.

- Vi står med en stor udfordring midt i forberedelserne til OL i 2024. Vi er i et kritisk moment i eliteidrætten, da alle andre lande opruster, men vi står stille. Det er den forkerte vej, siger Team Danmarks direktør, Peter Fabrin.

Han peger på, at Team Danmark har brug for endnu flere midler og ikke færre, som regeringen lægger op til i sit forslag.

- Vi mangler 50 millioner. Vi ville spørge regeringen, om de vil bidrage med 25 millioner mere, hvis vi selv forsøger at skaffe 25 millioner fra fonde og andre steder, men nu stikker regeringen en kæp i hjulet på os.

Annonce:

- Det var fint, at vi fik anerkendelse til samrådet, men vi fik ikke svar på, om de vil trække forslaget tilbage. Det håber vi sker i de videre forhandlinger, siger Peter Fabrin.

Den kommende finanslov ventes først at være endeligt på plads til november. Venstre vil i sit kommende forslag finde de 4,1 million kroner.

- I første omgang vil vi i vores forslag lukke hullet på 4,1 million, men på længere sigt tager vi gerne den store snak om, hvad vi vil med hele dette område på sigt, så man kan lave en mere langsigtet plan, siger Stén Knuth.

Han finder det paradoksalt, hvis man som minister hylder de danske atleter for deres sportspræstationer med selfies sammen med dem, hvis man samtidig fjerner støtte til dem.

- Det er et paradoks at stille sig ved siden af Jonas Vingegaard i Paris, mens man tager penge fra atleterne. Med den linje vil vi få færre topatleter på sigt. Så når kulturministeren står på mål for forslaget, må hun have andre ambitioner end os andre, lyder det fra Venstres idrætsordfører.

Annonce:

Ane Halsboe-Jørgensen understregede, at hun ikke kunne forhandle på et samråd og pointerede, at der endnu ikke er sat to streger under den kommende finanslov.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: