Læserne griller Caroline: Her betaler jeg min skat
BEMÆRK: DENNE ARTIKEL ER FRA 2016. Caroline Wozniacki besvarer spørgsmål fra Ekstra Bladets læsere om slag-repertoire, forberedelser, dansk mad, skatteforhold og valget af Monaco som base
Det kører for Caroline Wozniacki i US Open, hvor hun er klar til kvartfinalen mod Anastasija Sevastova. Inden da har hun givet sig tid til at besvare spørgsmål fra Ekstra Bladets læsere. Foto: AP
Ekstra Bladet
NEW YORK (Ekstra Bladet): Dagens tidlige træning er overstået i kølig blæst, og Caroline Wozniacki skutter sig lidt i sofaen i den udendørs players lounge med et håndklæde over skuldrene.
Men humøret er selvsagt fint efter den flotte stribe sejre ved US Open, og der er flere smil undervejs, mens hun dagen før sin kvartfinale besvarer spørgsmål fra Ekstra Bladets læsere.