Annoncørbetalt - Toyota

Mistede benet som 14-årig: Nu slås han om medaljer

Der skal mere end et manglende ben til at holde 24-årige Daniel Wagner tilbage. Efter flere topplaceringer ved De Paralympiske Sommerlege stiller han nu op på snowboard i Pyeongchang  

Daniel Wagner kort efter ulykken. Foto: Privat
Daniel Wagner kort efter ulykken. Foto: Privat

Sidste år vandt den ben-amputerede Daniel Wagner VM-guld i længdespring for para-atleter.

Nu stiller han op til de Paralympiske Vinterlege i sydkoreanske Pyeongchang, der begynder den 9. marts. På snowboard. Og som den eneste dansker ved legene overhovedet.

De flotte resultater stod dog bestemt ikke skrevet på væggen den skæbnesvangre dag for ti år siden, da den dengang 14-årige springgymnast landede forkert efter et trampolinspring.
 
Det var i forsøget på at lave en dobbelt forlæns salto til en opvisning i springgymnastik, at det gik helt galt. 

- Det var et svært spring for mig på det tidspunkt, men ikke et specielt vildt spring. Jeg landede med al min vægt på det højre ben, så knæet gik af led. Men i stedet for at knæskallen gik ud til siden, røg den op på låret og gjorde stor skade. Jeg kom på hospitalet og blev lagt i fuld narkose, og da jeg vågnede op, havde de fjernet mit ben, fortæller 24-årige Daniel Wagner.

Daniel Wagner på snowboard. Foto: Natasja Vos
Daniel Wagner på snowboard. Foto: Natasja Vos

Kampen tilbage
Den største udfordring ved at komme tilbage efter ulykken, fortæller Daniel, var at vende sig til livet med et ben, og se mulighederne i stedet for begrænsningerne.

- Lige efter ulykken var jeg var indstillet på, at jeg skulle gå med krykker resten af mit liv - jeg vidste slet ikke, at der var noget, der hed en benprotese. Så der var mange nye ting, mange nye muligheder, som jeg skulle finde ud af at vænne mig til. Men jeg vidste fra starten, at jeg ville tilbage til mit gamle liv via sporten, så jeg satte mig hurtigt mål og blev ved med at sætte nye, i takt med at jeg nåede dem, fortæller Daniel Wagner, der hele sit liv har været en aktiv sportsudøver.

Den dengang 14-årige dreng blev altså ikke slået ud af sin ulykke. Tværtimod satte det noget i gang: Lysten til at gøre det umulige. Og det er netop, hvad han har gjort.

Daniel Wagner med sit snowboard. Foto: Toyota
Daniel Wagner med sit snowboard. Foto: Toyota

Skriver historie
Daniel Wagner skriver nemlig historie med sin deltagelse ved Vinter PL (Vinter-OL for handicappede), da han er den første medaljevinder fra et Sommer-PL, der kvalificerer sig til et Vinter-PL, ligesom han også er den eneste danske deltager ved Vinter-PL.

Og at Daniel er god til at nå sine mål, taler hans mange resultater i atletik selv for.

Ved de Paralympiske Lege i 2012 vandt han bronze i længdespring, og i 2016 genvandt han bronze i samme disciplin ved legene i Rio og vandt derudover sølvmedalje i 100 meter løb. Sidste år -  ved VM i para-atletik i London - vandt han sølv i 100 meter løb for benamputerede og guld i længdespring.

Her kan du se Daniel løbe om kap med OL speed skateren Elena Møller Rigas, der her løber på rulleskøjter

Men de gode resultater på atletikbanen er ikke nok for Daniel. I sin kamp for at nå det umulige har han sat sig nye mål.

- Der er mange, der undrer sig over, hvorfor jeg stiller op på snowboard til Vinter-PL. Men snowboard var faktisk en af de første sportsgrene, jeg kom tilbage til efter ulykken, siger han og uddyber:

- På snowboard er jeg tvunget til at bruge mit handicap i stedet for eksempelvis at stå på ski på et ben. Og jeg vil gerne bruge min svaghed og vende det til en styrke. Siden er jeg blevet ret god til det, fortæller Daniel Wagner, der i 2015 vandt VM-bronze i para-snowboard - VM i snowboard for handicappede.

Kendt for det umulige
Og nu har han altså kvalificeret sig til Vinter-PL, hvor han skal forsvare de rød hvide farver i jagten på en god placering - og måske en medalje.
- Jeg har fokuseret på Vinter-PL siden 2014 og været til en del konkurrencer for at kvalificere mig. Jeg ved godt, at jeg kommer i ukendt terræn, og min bedste placering i kvalifikationskonkurrencerne har været en syvende plads. Men jeg er kendt for at gøre det umulige, så nu vil jeg også prøve det her, siger Daniel Wagner, hvis drømmemål til Vinter-PL er en top fem placering.

Daniel Wagner er udvalgt til at være en del af Team Toyota, hvilket bl.a. betyder, at han kører i en hybridbil fra Toyota. Foto: Toyota.
Daniel Wagner er udvalgt til at være en del af Team Toyota, hvilket bl.a. betyder, at han kører i en hybridbil fra Toyota. Foto: Toyota.

Nå det umulige
Når Daniel stiller op til Vinter-PL, er det kulminationen på mange års træning, og at kvalifikationen lykkedes, betyder ufatteligt meget for ham, fortæller han. Men der ligger mere i det for Daniel end blot den sportslige del.

- Det betyder ufatteligt meget for mig at kunne vise andre, at man kan nå sine mål uanset de begrænsninger, man oplever. Det er også derfor, jeg er teamet op med Toyota, der som toppartner ved OL og PL støtter budskabet: At intet er umuligt, forklarer han og fortsætter:

- Jeg håber, at folk vil se på mig og tænke, at jo, der er bump på vejen i livet, men det skal ikke holde én tilbage. Man skal sætte sig mål og gå efter dem – det kan godt lade sig gøre, det er jeg bevis på, siger han.

Her kan du høre Daniel Wagner fortælle meget mere om ulykken og vejen tilbage til top idrætsmand


Artiklen er sponseret af Toyota, der er toppartner ved de Paralympiske Lege i Pyeongchang

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen