Nederlag sender GOG til Moskva i European League

GOG tabte til Rhein-Neckar Löwen i en kamp, hvor begge hold sparede på kræfterne

Stig-Tore Moen Nilsen og resten af GOG-holdet led et klart nederlag i Tyskland. Foto: Uwe Anspach/Ritzau Scanpix
Stig-Tore Moen Nilsen og resten af GOG-holdet led et klart nederlag i Tyskland. Foto: Uwe Anspach/Ritzau Scanpix
Følg Sport

De danske håndboldvicemestre fra GOG skal en tur til Moskva i ottendedelsfinalen i European League.

Det står klart, efter at fynboerne tirsdag aften tabte den sidste gruppekamp mod Rhein-Neckar Löwen. Hjemme i Mannheim vandt tyskerne med 32-24.

'Belønningen' for nederlaget er et dobbeltmøde med CSKA Moskva i første playoffrunde. Og rent sportsligt vil GOG-lejren sandsynligvis ikke være så ked af det.

Var det blevet til en sejr tirsdag aften, ville GOG formentlig være kommet op imod Montpellier fra Frankrig, der vurderes som en stærkere modstander.

Træner Nicolej Krickau forsikrede dog på forhånd, at hans hold ikke var kommet til Tyskland for at tabe med vilje. Men der ville dog blive taget hensyn til, at der allerede på fredag venter en kamp i den danske liga.

Eftersom Rhein-Neckar Löwen allerede før kampen var sikker på at slutte på gruppens førsteplads, er det ikke så mærkeligt, at kampen manglede nogle procents intensitet.

Til gengæld var det en god anledning til at teste stregspillet uden korsbåndsskadede Anders Zachariassen.

Svenske Oscar Bergendahl og unge Steven Plucnar Jacobsen fik mest spilletid. Men også den sædvanlige bagspiller Frederik Clausen spillede nogle minutter på stregen efter pausen.

Som varslet fik Mathias Gidsel et hvil, og en anden VM-guldvinder, Morten Olsen, blev sparet i en stor del af opgøret.

Mest overraskende var det faktisk, at Emil Jakobsen brændte to ud af tre straffekast.

Ottendedelsfinalerne skal afvikles 23. og 30. marts.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.