Nedtur! Første hjemmebanenederlag

FC Barcelona led første hjemmebanenederlag under Xavi, da catalonierne blev slået 1-0 af Real Betis

Memphis Depay kommer et øjeblik for sent til at kunne få en chance. Det var lidt den generelle historie for Barcelona i hjemmekampen mod Real Betis. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Memphis Depay kommer et øjeblik for sent til at kunne få en chance. Det var lidt den generelle historie for Barcelona i hjemmekampen mod Real Betis. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Følg Sport

Xavi Hernandez har ikke fået en drømmestart som cheftræner for hjerteklubben FC Barcelona, og lørdag løb han ind i det første nederlag i egen hule.

Det 26-foldige mesterhold havde bolden meget, men offensiven var ganske ineffektiv. Det udnyttede Real Betis til at vinde 1-0 på Camp Nou efter en sen kontrascoring.

Med nederlaget forbliver Barcelona på syvendepladsen i La Liga med hele 13 point op til Real Madrid i front. Betis ligger nummer fem med 27 point.

Succes for Nacho Doce og Real Betis. Foto: Nacho Doce/Ritzau Scanpix
Succes for Nacho Doce og Real Betis. Foto: Nacho Doce/Ritzau Scanpix
 

Det unge Barcelona-mandskab sad på spillet i kampens begyndelse, hvor især den ellers kritiserede brasilianer Philippe Coutinho var farlig ved et par lejligheder.

Langsomt fik gæsterne dog ædt sig ind i kampen. Især stikningerne bagom Barcelonas bagkæde gav storklubben problemer, men i sidste øjeblik lykkedes det hver gang Barcelona at afværge de helt store chancer.

Xavis mandskab havde svært ved at skabe chancer i anden halvdel af første halvleg. Det vidner skudstatistikken på 6-2 til Betis om.

Hjemmeholdet blev også ramt af, hvad der lignede en potentielt slem skade til midtbanetalentet Gavi godt ti minutter før pausen.

Barcelona formåede at lægge et tryk lidt tættere på Betis-feltet i anden halvleg. Det blev sværere og sværere for gæsterne at afværge hjemmeholdets tryk, men målet manglede.

Betis' modtræk var kontraangrebene, som dog aldrig blev spillet helt farlige. Og de sydspanske gæster fra Sevilla signalerede med udskiftningerne gennem anden halvleg, at 0-0 ville være ganske tilfredsstillende for dem.

Zavi havde travlt for at sikre de tre point på Camp Nou - i stedet blev det til nul point... Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Zavi havde travlt for at sikre de tre point på Camp Nou - i stedet blev det til nul point... Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
 

Betis behøvede dog ikke at lade sig nøje. Godt ti minutter før tid blev Sergio Canales sendt afsted i et kontrastød.

Via den tidligere Barcelona-spiller Cristian Tello blev Juanmi sat op til et frit skud mod Marc-André ter Stegen, og han trillede sikkert føringsmålet ind.

Barcelona forsøgte med et tungt pres til sidst, men målet kom ikke. Dermed er Xavis tre første hjemmekampe endt med 1-0 over Espanyol, 0-0 mod Benfica i Champions League og nu 0-1 mod Betis.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.