Annonce:
Annonce:

Ny dopingskandale: OL-bosser holder hånden over kæmpestjerner

En stribe positive dopingprøver fra OL i Kina i 2008 er blevet gemt af vejen og al efterforskning stoppet, afslører den tyske dopingjæger Hajo Seppelt

Det mandlige jamaicanske sprinterhold skulle ifølge ARD være blandt de atleter, der afleverede positive Clenbuterol-prøver under OL i Beijing i 2008. Foto: AP.
Det mandlige jamaicanske sprinterhold skulle ifølge ARD være blandt de atleter, der afleverede positive Clenbuterol-prøver under OL i Beijing i 2008. Foto: AP.
Annonce:

Adskillige dopingprøver afgivet af jamaicanske atleter under OL i Beijing i 2008 viste sig ved ny analyse sidste år at indeholde spor af det præstationsfremmende stof Clenbuterol, men samtlige sager er blevet gemt af vejen og al efterforskning stoppet af den internationale olympiske komite, IOC.

Det afslører den tyske dopingjæger Hajo Seppelt i en dokumentar på tv-stationen ARD, som også var affyringsrampe for Seppelts afsløring af statsautoriseret doping i Rusland.

Hvor mange prøver, der var positive, og hvis prøver, der er tale om, afslører ARD ikke, men der skal være tale om prøver fra blandt andet Jamaicas stjernespækkede, mandlige sprinterhold. Det største navn i den forsamling er Usain Bolt, som vandt guld på 100 og 200 meter i Beijing.

Annonce:

Ud over IOC er også det internationale antidopingagentur WADA opmærksom på positive prøver for Clenbuterol afleveret i Beijing af jamaicanske atleter.

- Jeg er bekendt med den kendsgerning, at nogle meget lave forekomster af Clenbuterol blev konstateret, siger WADA-direktør Olivier Niggli til ARD.

Hajo Seppelt er en af klodens mest ihærdige og succesrige dopingjægere. Foto: Play the Game / Thomas Søndergaard.
Hajo Seppelt er en af klodens mest ihærdige og succesrige dopingjægere. Foto: Play the Game / Thomas Søndergaard.
 

Clenbuterol er et stof, som atleter har fordel af at bruge, idet det er fedtforbrændende og muskelopbyggende. I kinesisk landbrug er stoffet blevet misbrugt i stor stil som vækstfremmer i kvægindustrien. Det betyder, at kinesisk kød ofte rummer rester af Clenbuterol, som siden kan vise sig i en dopingkontrol.

Da IOC og WADA ikke tør afvise, at de jamaicanske atleter har spist forurenet kød under deres ophold i Kina, har man opgivet at føre disciplinærsager, oplyser ARD. Andre atleter er ikke sluppet lige så let. Cykelrytteren Alberto Contador blev således i 2012 idømt to års karantæne efter fund af en minimal mængde Clenbuterol i hans organisme under Tour de France 2010.

Annonce:

Contador fremhævede på et pressemøde, at hans urinprøve indeholdt 0,00000000005 gram Clenbuterol, hvilket i sig selv ingen som helst præstationsfremmende effekt kan have haft.

Reglerne rummer imidlertid ingen bundgrænse, hvorfor enhver mængde Clenbuterol i organismen gør atleten hjemfalden til straf.

Når det gælder de positive prøver ved OL i 2008 tager sportens øverste myndighed imidlertid vidtgående hensyn til Jamaicas stjerner. IOC fastslår lige frem, at atleterne er uskyldige i doping - uden at levere noget bevis på, at madforurening ligger til grund for de positive prøver.

Cykelrytteren Alberto Contador blev i 2012 frataget sin Tour-sejr i 2010 på grund af en positiv prøve for Clenbuterol. Han fastholder, at stoffet kom ind i hans organisme via en forurenet bøf. Foto: AP.
Cykelrytteren Alberto Contador blev i 2012 frataget sin Tour-sejr i 2010 på grund af en positiv prøve for Clenbuterol. Han fastholder, at stoffet kom ind i hans organisme via en forurenet bøf. Foto: AP.
 

Frygten for positive Clenbuterol-prøver fik forud for legene IOC til at advare alle deltagende nationer om risikoen, og arrangørerne udøvede streng kontrol med fødevarer i den olympiske landsby.

Annonce:

Det har betydet, at kun én atlet er blevet fældet for Clenbuterol. Det var den polske kanoroer Adam Seroczynski, som blev idømt to års karantæne. Han forsvarede sig med påstand om, at han havde spist mad forurenet med Clenbuterol, men det blev pure afvist som en mulighed.

Ved legene i Beijing udviste netop den jamaicanske delegation ekstrem agtpågivenhed over for risikoen for madforurening, konstaterer ARD. Madvarer til OL-delegationen blev sendt direkte fra Jamaica til Beijing, hvor OL-holdets egen kok sørgede for tilberedning.

Sandsynligheden for, at adskillige - et nøjagtigt antal er ikke oplyst - jamaicanske atleter skulle teste positive for Clenbuterol på grund af madforurening under de omstændigheder, er uhyre lille, fastslår ARD.

Alligevel konkluderer IOC og WADA altså uden rettergang og bevisførelse, at de positive prøver må skyldes madforurening. Mængden af Clenbuterol i prøverne var desuden så beskeden, at WADA anså det for udsigtsløst at indlede disciplinærsager.

- Naturligvis er dette ikke optimalt, erkender WADA-direktør Olivier Niggli over for ARD.

Annonce:

- Hvis man snyder, så snyder man, og man har en perfekt undskyldning i forurenet kød, hvis man bliver taget i en kontrol. Men det er nu engang der, vi står, siger Niggli.

Dopingens mørke skygge

De dopede danskere: Sådan blev de afsløret

De 15 vigtigste ting, du skal vide om doping-rapporten

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: