Annonce:
Annonce:

Bizar regel rammer OL-sølvvinder

OL-sølvvinderen på kvindernes 200 meter har for højt testosteron-niveau til at løbe favoritdistancen på 400 meter - men må altså gerne være med på den halve distance

Se Mbomas sølvløb på 200 meter her
Annonce:

18-årige Christine Mboma vandt onsdag overraskende sølv på 200 meteren ved OL i Tokyo.

Egentlig er hun bedst på 400 meter, men på grund af bizarre regler hos det internationale atletikforbund må hun ikke stille op her.

Det skyldes, at der i maj 2019 blev indført regler for det maksimale testosteron-niveau for kvinder - men kun på mellemdistancerne 400 meter, 800 meter, 1500 meter, og altså ikke på sprintdistancen 200 meter.

- Det er vanskeligt at forstå, lyder det fra den tidligere verdensstjerne på 800 meter, norske Vebjørn Rodal, til NRK.

Reglen har udover Mboma også ramt landsmandinden fra Namibia Beatrice Masilingi. Begge blev udelukket fra 400 meteren blot få uger før OL.

Annonce:

- Det er en meget vanskelig debat. Det er to 18-årige atleter, der fremstår sympatiske og bare vil dyrke deres sport. Men de er født med en sammensætning i hormonbalancen, der gør, at der bliver sået tvivl om præstationerne, siger Rodal.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Christine Mboma er ramt af absurd regel. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix
Christine Mboma er ramt af absurd regel. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix
 

Mboma og Masilingi har for højt testosteronniveau til 400 meter, men 200 meter må de gerne løbe. Foto: Lucy Nicholson/Ritzau Scanpix
Mboma og Masilingi har for højt testosteronniveau til 400 meter, men 200 meter må de gerne løbe. Foto: Lucy Nicholson/Ritzau Scanpix
 

Reglerne satte en stopper for, at sydafrikanske Caster Semanya kunne løbe den 800 meter ved OL i Tokyo, som hun vandt både i Rio og London. Hun ville i stedet forsøge sig på 200 meter, men droppede det og forsøgte i stedet på 5000 meter, men var til sidst 22 sekunder fra kvalifikationskravet.

På sigt mener eksperter dog, at man bør arbejde for ens regler på alle distancer. Det samme mener nummer fem på 200 meteren, Marie-Josee Ta Lou.

- Jeg kender ikke til reglerne, men hvis du kan løbe 200 meter, så bør du også kunne løbe 400 meter, lyder den logiske vurdering.

18-årige Christine Mboma satte både nationsrekord og juniorverdensrekord med tiden 21,81, der kun blev gjort bedre af Jamaicas Elaine Thompson-Herah i 21,53.

Tidligere under OL brød nogle andre atletik-medaljører coronareglerne i en kamp mod Danmark.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: