Dansk bøn: Udsæt OL!

Både af hensyn til atleter og verdens befolkning bør sommer-OL udsættes, siger DIF-formand Niels Nygaard

Formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Niels Nygaard, opfordrer Den Internationale Olympiske Komité (IOC) til at udsætte OL. Foto: Ritzau Scanpix
Formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Niels Nygaard, opfordrer Den Internationale Olympiske Komité (IOC) til at udsætte OL. Foto: Ritzau Scanpix

Formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Niels Nygaard, opfordrer Den Internationale Olympiske Komité (IOC) til at udsætte OL grundet coronakrisen både af hensyn til atleterne og verdens befolkning.

Se også: IOC udskyder beslutning om OL

Søndag aften udsendte DIF sammen med Team Danmark en pressemeddelelse, hvori de bifalder IOC's udmelding om, at man de kommende fire uger vil overveje, om OL skal udsættes.

Og DIF-formand Niels Nygaard er ikke i tvivl om, hvad beslutningen bør være.

- Det er vores vurdering, at det ikke vil være fremkommeligt at afvikle OL med start 24. juli, siger han.

- Dels er der ret stor risiko for, at coronasituationen på verdensplan er ret uoverskuelig, og dels vil vi have en situation, hvor atleterne vil have haft forskellige forberedelsesmuligheder op til OL.

Derfor vil han sammen med DIF opfordre IOC til at udskyde de olympiske lege i Tokyo.

- Vi kommer til at henvende os til IOC og bakke op om, at man nu kigger meget seriøst på mulighederne for at få udskudt OL, og at vi mener, der er en række forskellige årsager til, at det bør ende med en udsættelse, siger han.

Se også: Forarger med bikini-foto: - Hjernedødt

Se også: Presset stiger: - Ikke som at flytte en fodboldkamp

Se også: Medie: Arbejder med hemmelig nødplan

7 kommentarer
Vis kommentarer