Dansk boss ikke i tvivl: OL bliver udsat

Danmarks Idrætsforbunds formand vil ikke skrue op for retorikken og true med boykot, men han er 99 procent sikker på, at OL bliver udsat

Niels Nygaard er 99 procent sikker på, at OL bliver flyttet. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Nygaard er 99 procent sikker på, at OL bliver flyttet. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Presset på Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og de japanske arrangører stiger dag for dag.

Søndag fulgte Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark i fodsporene på flere andre lande og udsendte en officiel opfordring til, at man udsætter OL hurtigst muligt.

Det er både frygten for yderligere spredning af coronavirus og atleternes dårlige muligheder for at forberede og kvalificere sig, der får de danske forbund på banen.

Natten til mandag dansk tid valgte Canada så at tage det ultimative skridt. De canadiske atleter kommer ikke, hvis OL afholdes som planlagt fra 24. juli til 9. august.

Ifølge formanden for DIF, Niels Nygaard, viser det, hvor alvorlig situationen er.

- Det er i den grad det, vi sætter vores lid til nu. At IOC og de japanske værter finder et andet tidspunkt at afholde OL, siger han til Ekstra Bladet.

Hvorfor valgte I ikke samme løsning som canadierne og meldte helt klart ud?

- Vi synes, at det vigtige er, at fokusere på årsagerne til, hvorfor OL skal udsættes. At begynde at tale boykot, som vi havde så dårlige eksempler på i 1976, 1980 og 1984, er en retorik, vi helst ikke vil ind i.

- Vi mener, det må være muligt gennem ordentlig argumentation at overbevise dem om, at legene skal udsættes.

For få dage siden troede DIF på muligheden for at afholde OL som planlagt, men ifølge Niels Nygaard er det især virussens udvikling i USA og Sydamerika, der endegyldigt har dræbt troen på et OL om fire måneder. Ligesom de afrikanske lande også forventes at blive hårdt ramt den kommende tid.

Deadline er fire uger
IOC's præsident, Thomas Bach, udbad sig i weekenden fire uger til at træffe den endelige beslutning

Se også: IOC udskyder beslutning om OL

Så længe håber Niels Nygaard ikke, at det tager, for afgørelsen ligger lige for.

- Jeg er 99 procent sikker på, at vi kommer til at se en udsættelse, siger han uden at ville svare helt skråsikkert på, om danske atleter stiller op, hvis OL afvikles som planlagt.

- Skulle det usandsynlige ske, så må vi jo se på det. Men jeg tror ikke på, at vi kommer i den situation. Vores vurdering er, at det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt for atleter og tilskuere at afvikle det i juli måned. Og det er unfair over for atleterne, at de har så forskellige forberedelsesmuligheder, siger han med henvisning til at et hav af kvalifikationsturneringer er aflyst som følge af coronavirussens hærgen i Asien og Europa.

Artiklen fortsætter under billedet..

Thomas Bach har givet sig selv, IOC og arrangørerne fire uger til at tage den endelige beslutning. Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Bach har givet sig selv, IOC og arrangørerne fire uger til at tage den endelige beslutning. Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Se også: Bombe under OL-beslutning: Første land har meldt fra

2021 er mest sandsynligt
Flere idrætsforbund har allerede opfordret til udsættelse. Senest Det Internationale Atletikforbund (IAAF). Og natten til mandag dansk tid åbnede Japans premierminister, Shinzo Abe, også for første gang for muligheden for at skubbe legene.

Dermed tyder alt på, at coronavirussen også får lagt OL ned, og ifølge Niels Nygaard er der tre mulige løsninger.

- Jeg tror, det mest sandsynlige er, at vi kommer til 2021. Men jeg vil ikke afvise, at det kan blive senere i år. Ligesom der er overvejelser om, at man skulle gå helt hen til 2022 for at få kalenderne til at passe sammen, siger han og understreger, at der venter IOC og arrangørerne et stort analysearbejde for at finde et tidspunkt, der passer sammen med alle de forskellige idrætsforbunds kalendere.

Sommeren 2022 er i spil, fordi VM i fodbold helt utraditionelt er flyttet til vinteren på grund af de voldsomt høje temperaturer i Qatar i sommermånederne.

EM i fodbold er allerede flyttet til sommeren 2021, men OL og EM afholdes altid samme år, så det burde ikke være en forhindring for IOC og arrangørerne.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Atleter i uvished

 

Morten Mølholm kan ikke svare på, om de allerede kvalificerede danske atleter risikerer at blive siet fra, hvis OL flyttes. Foto: Jens Dresling
Morten Mølholm kan ikke svare på, om de allerede kvalificerede danske atleter risikerer at blive siet fra, hvis OL flyttes. Foto: Jens Dresling
 

En udsættelse af OL kan potentielt få store konsekvenser for nogle danske atleter. Afvikles OL først til næste sommer kan der således ikke gives garanti om, at de allerede kvalificerede atleter stiller op ved legene.

Det siger DIF's sportschef, Morten Mølholm, der ganske enkelt ikke har et svar på, hvordan man vil bære sig ad endnu.

- Vi bliver nødt til at danne os et overblik over det og se, hvad de gør internationalt i forhold til dem, der allerede er kvalificeret, siger han til Ekstra Bladet.

Kan falde i niveau
Udfordringen er, at atleter på 12 måneder risikerer at falde i niveau eller ramme ind i dårlig form, og derfor er det langt fra sikkert, at den bedste udøvere er de samme til næste år.

- Det mest sandsynlige og logiske er 2021, og der kan jeg ikke helt vurdere, hvad der er rimeligt og ikke rimeligt i forhold til, om man skal om igen i forhold til kvalifikationerne.

- Vi har en situation, hvor lidt over halvdelen er kvalificeret, og lidt under halvdelen ikke er endnu. Det er for tidligt at sige - også i forhold til hvad der er sportsligt forsvarligt.

Morten Mølholm forstår godt, hvis nogle af de allerede kvalificerede danskere har uro i maven, mens de afventer IOC's beslutning om, hvornår OL skal afholdes.

- Vi kan ikke give svaret endnu, og det tror jeg ikke, der er nogen, der kan. Jeg ved godt, at der er en masse atleter, der føler det er meget ærgerligt, når de nu er kvalificeret.

- Jeg er helt med på, at fornemmelsen må være super ubehagelig, men jeg kan ikke gøre så meget ved det lige i øjeblikket, siger han.

Se også: Dansk bøn: Udsæt OL!

Iuel i aktion. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Billedskønne Amalie: Derfor valgte hun Danmark fra

7 kommentarer
Vis kommentarer