Annonce:
Annonce:

Dansk pine: Tortur i baglokalet

De danske OL-atleter bliver klædt godt på før de kontroversielle lege i Kina, forsikrer forbundene

Kina fik OL i 2015 foran Kazakhstan. Norge trak sig fra afstemningen. Video: SNTV
Annonce:

Ville du spise på en restaurant, hvis du vidste, at de slog opvaskeren ude i baglokalet?

Næppe.

Ikke desto mindre er de danske udøvere til vinter-OL ved at vade ind i en kinesisk restaurant med frygtelige forhold ude bagi.

Protester mod OL i Kina. Foto: Ajeng Dinar Ulfiana/Ritzau Scanpix
Protester mod OL i Kina. Foto: Ajeng Dinar Ulfiana/Ritzau Scanpix

Skal man blive i analogien, så er baglokalet eksempelvis Hong Kong, Tibet og provinsen Xinijang.

Og opvaskerens rolle spilles i virkelighedens verden af henholdsvis demonstranter, undertrykte tibetanere og uighurer, der er internerede i arbejdslejre, hvor de bliver udsat for tortur.

Danmark sender i starten af 2022 sit største hold nogensinde til et vinter-OL, og her vil Kina være i charmeoffensiven og vise sine bedste sider frem.

De imponerende OL-anlæg vil tage sig godt ud på tv. Foto: Koki Kataoka/Ritzau Scanpix
De imponerende OL-anlæg vil tage sig godt ud på tv. Foto: Koki Kataoka/Ritzau Scanpix

Men skal Danmark være en del af Kinas sportswashing, hvor dårligdommene bliver gemt væk til fordel for sport, som de fleste kan lide? Det spørgsmål har Ekstra Bladet sendt videre til forbundene.

OL i Kina

 

Skiforbundet

Kenneth Bøggild, generalsekretær i Danmarks Skiforbund.

- Vi kæmper i Skiforbundet i enhver sammenhæng for, at mesterskaber bliver lagt steder, hvor de overholder menneskerettighederne.

- Vi kan vælge at holde atleter ude af konkurrenceaktiviteter, men vi tror på, at bevægelse sker via dialog.

- Vores holdning er, at sporten ikke må stå over mennekserettigheder.

Stiller I op?

Det gør vi.

Hvordan undgår I, at atleterne bliver brugt i sportswashing?

- Det har jeg ikke svar på.

- Vi vil klæde atleter så godt på som muligt.

- Formodentlig vil det være et OL med meget få mennesker på lægterne og et OL, som vil opnå mindre udbredelse, end vi er vant til.

Og hvad så?

- Ja, jeg ved det ikke. Jeg har ikke svar på det.

I siger, I vil klæde dem godt på. Det bliver vel en svær opgave. Sochi var også svært selvfølgelig...

- Sochi var mere strabadserende, fordi det var så åbenlyst, hvad det var der skete.

Mener du ikke, at det er åbenlyst, hvad der foregår i Kina?

- Jo, afgjort. Men fra et åbent propaganda-perspektiv var det meget tydeligt, hvad den gode Putin ville opnå med det.

Atleterne sendes afsted ved OL af Danmarks Idrætsforbund og ikke specialforbundene.

Hvad forventer I atleterne?

- Vi forventer, at atleterne ikke hopper med på den her propagandavogn.

Kommer de til aktivt at gøre noget?

Nej, der kommer ikke logoer på dragterne eller et statement på et par underbukser.

Hvorfor ikke?

- Vi tror ikke, at en t-shirt med et statement skaber bevægelsen, der skal til. Det skal løses på den store klinge, og atleterne skal ikke tages til gidsler.

Men er de ikke allerede det ved at være der?

- Det har jeg ikke nogen mening om.

Fordi du ikke forstår præmissen, eller er spørgsmålet for svært?

- Jeg har bare ikke nogen løsning på det. Atleterne har en otte-årig forberedelsesperiode, og så udebliver Danmark fra et slamlom-løb. Jeg ved faktisk ikke, hvad det ville gøre.

Det kunne måske give lidt genlyd, hvis man valgte ikke at møde op?

- Det tror jeg faktisk ikke.

- Jeg har utrolig svært ved at se, hvor stor effekt det ville have, i forhold til den effekt det ville have på individet.

- Så kan man sige, at individet står jo ikke over de uhyrligheder, som pågår, siger han og stopper op.

- Det kan jeg ikke svare på.

 

Skøjteunionen

Camilla Lyngsø, formand i Dansk Skøjte Union.

Hvad er dine tanker om det, der foregår derhenne?

- Mine tanker er ikke så meget, forstået på den måde, at det er ikke mine tanker, men den nuværende politik, som vi forholder os til og arbejder inde under.

Hvordan klæder I atleterne på?

- Atleterne har til opgave at gøre det, som atleterne nu engang skal, nemlig at udøve deres sport – uagtet hvor det foregår henne i verden. Det er ikke atleternes opgave at forholde sig det omkring begivenheden. Vi skal selvfølgelig sørge for, at de ikke bliver sat i de situationer.

- De har jo ikke taget et valg om, at de skal det ene eller det andet sted hen. Det har andre, så de har jo ikke mulighed for at påvirke, hvor de skal hen.

Det er vel dem selv, der træder op på flyet, og ingen bliver vel tvunget i konkurrence…

- Det er der ikke. Men som atlet på det niveau, så er det jo ikke deres beslutning. At blande atleterne ind i det politiske ville jo være et virvar, hvor det ville være svært for atleterne at udøve deres sport.

Hvordan forholder I jer til at blive en del af Kinas sportswashing?

- Så længe, Danmark som nation ikke går ud og boykotter noget, så skal vi som sport heller ikke gå ud og boykotte noget. Tværtimod skal vi være til stede og prøve at påvirke rent idrætspolitisk, og det gør vi bedre ved at være der.

- Vi bakker 110% op om Danmarks Idrætsforbunds politik, og vi kan kun ændre på tingene ved at være synlige.

- Vores personlige holdninger er ikke vigtige, for det er ikke det, jeg er valgt til. Jeg er valgt til at føre sporten den rette vej.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: