Adios amigos!
De olympiske mestre er klar til at forsvare titlen fra Rio de Janeiro - og nok engang mod Frankrig. Danmark vandt i et nyt drama mod Spanien OL-semifinalen med 27-23 efter 14-10 ved pausen og er klar til at skovle den niende danske medalje hjem lørdag.
Johan Hansen scorede til 26-23 på en bagvender ind over feltet, og Niklas Landin plukkede det sidste spanske forsøg. Sådan. Mikkel Hansen sømmede den spanske kiste til med et pletskud til 27-23, og spillerne kastede sig ud i en træt jubeldans.
Ren eufori efter en solid gang yoyo i Yoyogi-hallen.
Det SKAL være spændende, når Danmark møder Spanien - specielt i semifinaler som ved VM i Kairo i januar. 35-34 dengang efter en gyser af rang. Væsentligt færre scoringer denne augustaften i Tokyo - men lige så neglebidende spændende.
Perez de Vargas havde besluttet sig for at rive en storkamp ud af ærmerne, og de danske stregspillere brændte utrolige chancer på Barcelona-keeperen, der også lige nappede et Mikkel Hansen-straffe og et par fløjforsøg fra Lasse Svan.
Plus det løse.
Danmark førte flere gange med fire og havde muligheder for at øge til fem. Det så lyst og bekymringsløst ud ved 19-15 ti minutter efter pausen, og pludselig med syv minutter igen havde spanierne hevet sig op på minus én ved 22-21 ...
Lige præcis her rev Niklas Landin en kæmpe redning op på et forsøg fra skarpskytten Alex Dujshebajev, og Danmark Mads Mensah kunne øge til 23-21 - og sekunder senere lå reduceringen i tom boks til 23-22. Fem minutter igen ...
Mathias Gidsel sled sig til endnu et straffe. Fire minutter og 17 sekunder retur. Mikkel Hansen knaldede fra syv meter Danmark på 24-22 med sin 11. scoring!
Derefter hev Niklas Landin endnu en stor parade ud fra et rutineret repertoire, og Danmark var på bolden med tre minutter retur. Mads Mensah hamrede kuglen ind til 25-22 i det danske overtalsspil og noget, der mindede om vild jubel fra en lille dansk koloni i hallen.
To minutter og seks sekunder på bogen. Spansk timeout - men dansk tremålsføring!
Det kan kun blive vildt lørdag i Yoyogi National Stadium, når en storspillende monsieur Hansen byder sine franske venner op til en klistret og heftig cancan i den japanske katedral.
Der har været et lidt ukoncentreret svensk bump på vejen mod finalen, men ellers er det gået den lige vej – også mod de aldrende spaniere, der godt nok er nogle hårde hunde at slippe af med.
Men det lykkedes at køre de spanske tyre så tilpas meget rundt i manegen, at selv de kaglende spanske radioreportere oppe bagved måtte forstumme til sidst – det lød fuldstændig som en hidsig hønsegård i perioder ...
Mikkel Hansen spillede stort. Mega-stort. Og så er der Mathias Gidsel!
22-årig frygtløs vestjyde. En gylden dreng, der nok engang viste, at store spillere spiller stort, når det gælder. Det gjorde han i dén grad mod Spanien.
Han var i en eller anden grad tvivlsom til kampen, indtil han torsdag morgen kunne melde sig klar uden problemer efter den voldsomme hvalfanger-tackling, han røg i mod Sander Sagosen og Norge i forgårs.
Og der skal mere til at jage Mathias Gidsel en skræk i livet. Han fortsatte ufortrødent sine kamikaze-ridt mod et spansk forsvar, der i hvert fald ikke kan beskyldes for manglende rutine.
Men uanset hvilken grad af offensiv eller flad opstilling, de valgte - så fandt Gidsel kontant smutveje eller fik i absolut allersidste øjeblik sendt bolden videre. Få hundrededele af sekunder inden, spanierne - der er verdensmestre i at sætte fælder ud - fik fat i den lille spurv fra Skjern.
Væk var han, væk var bolden. Sendt i blind og spids vinkel ud til Magnus Landin på fløjen - eller til Lasse Svan modsat. Eller i næverne på Mikkel Hansen, der også viste, at han – som Nikolaj Jacobsen sagde dagen inden kampen - er en mand, der tager ansvar, når stillingen er 22-22.
Denne torsdag aften gjorde han det nu fra start og dækkede også en koncentreret fløj. Når Niklas Landin så også begynder at nærme sig 40 procent i målet og leverer de store redninger bag et velfungerende forsvar, så ved man, at det her formentlig ender med at gå godt.
Selv om Spanien altid evner at vende tilbage - og en difference på fire scoringer aldrig er det samme som at have slået et hul.
Det holdt til sidst, og de danske profiler er der.
Nu går vi mod guldet!
