Denne slemme skade havde lægen aldrig set før

Lægen har aldrig set en skade mage til den, Lasse Andersson fik - og så har københavneren i øvrigt også sprængt trommehinden

Denne slemme skade havde lægen aldrig set før

Jacob Holm rockede. Lasse Andersson var urokkelig – han rullede nordmændene!

Rock-guitaristen fra Esbjerg og det store jern fra Valby spiller til hverdag sammen i Füchse Berlin.

I kvartfinalen mod Norge spillede de fremtrædende roller i hver sin ende af banen – Jacob Holm fordelte spil og plaffede selv otte scoringer ind på ti forsøg, Lasse Andersson styrkede forsvaret og fik stor ros af landstræneren efter indtoget i OL-semifinalen.

Danmark slog Norge 31-25 på en stærk anden halvleg og skal nu møde Spanien i semifinalen torsdag. En genudsendelse af VM-semifinalen fra januar – og gerne med samme udgang ...

Magnus Jøndal forsøger at bremse Mathias Gidsel, der senere blev sendt i kanvassen af Sander Sagosen. Foto. Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Magnus Jøndal forsøger at bremse Mathias Gidsel, der senere blev sendt i kanvassen af Sander Sagosen. Foto. Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
 

Men ikke alt er godt!

Mathias Gidsel, der ifølge Nikolaj Jacobsen er OL’s bedste spiller hidtil, blev jordet voldsomt af Sander Sagosen. Nordmanden så rødt. Den groggy GOG-spiller måtte under behandling og blev tilset af lægen, der dekreterede mørke, ro og holder spilleren under observation.

- Mathias fik én på låget, konstaterer en diskussionslysten landstræner lige efter opgøret.

Nikolaj Jacobsen føler sig uretfærdigt håndteret i pressen efter det pauvre nederlag på tre mål til Sverige.

- Jeg synes bare, at holdet har præsteret så meget, at det havde fortjent forståelse for en kamp, hvor vi næsten ikke kunne andet ... Var jeg gået ind og havde spillet med fuld knald, og vi havde tabt i dag, så havde det været for dårligt.

- Nu valgte vi en anden tilgang og spillede ikke særlig godt mod Sverige, men nu vinder vi så og går videre. Hvem havde ret, haha?

Og så kom kragegrinet trods alt, inden han blev sendt ud mod tv-mikrofonerne.

Jacob Holm til behandling. Knæet er ømt, men han spillede videre. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jacob Holm til behandling. Knæet er ømt, men han spillede videre. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

Jacob Holm gjorde det igen godt:

- Jeg er glad og stolt. Vi står i en OL-semifinale, og det bliver jo næsten ikke større.

- Det kan godt blive en kamp større ...

-Ha, ja selvfølgelig. Men vi har på holdet været gode til at holde fokus på én kamp ad gangen, og lige nu gælder det 100 procent Spanien på torsdag. Jeg har svært ved at sige, hvad nøglen til at slå Spanien bliver. Vi mødte dem i semifinalen ved VM, men da var jeg ikke på banen, siger manden, der presset af en dårlig Mikkel Hansen-aktion måtte halte ud til tjek ved bænken.

- Jeg har et knæ, som har været gennem en meniskoperation for to år siden. Jeg kan ikke bøje det helt, og der er nogle positioner, som ikke er så rare. Det skete lige der, men jeg ved, det gør ondt i et par minutter, og så er det videre, siger Jacob Holm.

Han er i dén grad inde i OL-varmen og var ustoppelig for de stedse mere og mere møre nordmænd.

- Det betyder så meget. Jeg er superglad for at have fået tilliden i denne turnering, og så er det virkelig dejligt at kvittere med noget godt spil, siger bagspilleren.

Jacob Holm spillede forrygende og scorede otte gang mod Norge. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanix
Jacob Holm spillede forrygende og scorede otte gang mod Norge. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanix

Lasse Andersson snupper bolden for snuden af Magnus Rød. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lasse Andersson snupper bolden for snuden af Magnus Rød. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

Lasse Andersson vred voldsomt rundt i kamp tre mod Bahrain og leverede et stabilt comeback. Han har været ufatteligt heldig, fortæller han.

- Den var hård. Jeg vred rundt i anklen og forstrakte ankelmusklen, der går op ad benet her, siger han og demonstrerer.

- Den nederste del af den har fået et ordentligt tryk. Vores læge har aldrig oplevet dén skade før. Der er andre ting, der plejer at gå i stykker, og det var så rigtigt heldigt for mig, at jeg slap med en forstrækning.

- Hvad burde være gået i stykker?

- Knoglen plejer at ryge før musklen, så det var jo godt, det ikke skete. Det er lidt nemmere at bide smerten i sig, når man ved, at musklen kunne være revet over. De første to dage var dårlige, og jeg humpede rundt på krykker, men det er gået hurtigt fremad dag for dag, siger han.

- Jeg har hele tiden haft denne kvartfinale i hovedet. Det gør ondt nu, men anklen er stabil, så kan man sagtens bide smerten i sig, bare man kan bevæge sig, som man skal.

- Hvorfor hører du ikke så godt?

- Jeg sprængte trommehinden, lige inden vi skulle afsted. Jeg fik en albue i øret, fire dage inden,vi rejste til Tokyo.

OLsen anbefaler, at du ser finalen i banecykling onsdag formiddag

Danskere i aktion onsdag 4. august

Kl. 00:30: Golf. Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen, runde 1 (af 4) (Discovery)

Kl. 03.40-04.01: Kajak. Emma Aastrand Jørgensen, k1 500m (DR1)

(Kl. 04.00: Brydning. Frederik Bjerrehus, græsk-romersk 67 kilo, mulig opsamlingsturnering)

(Kl. 05.50: Kajak. Emma Aastrand Jørgensen, k1 500m, mulig kvartfinale)

Kl. 10.55: Banecykling. Frederik Rodenberg, Julius Johansen, Niklas Larsen, Rasmus Lund, Lasse Norman Hansen, 4000-meter holdløb, finale (Discovery)

Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix
 

(Kl. 11.15-: Brydning. Frederik Bjerrehus, græsk-romersk 67 kilo, mulige medaljekampe)

Kilde: Danmarks Idrætsforbund