- Det var nok sidste OL

Lasse Svan var ærgerlig over finalenederlaget, og det gjorde ekstra ondt, da en guldmedalje havde været en perfekt måde for ham at lukke sin egen OL-fortælling

- Det var nok sidste OL

Sølv til de danske håndbold-drenge: Se medaljeoverrækkelsen fra hallen i Tokyo

Det havde været det perfekte OL-punktum.

At gå ind til turneringen som regerende mestre – og genvinde guldet. Med den gruppe mennesker, han holder så meget af. Vennerne og verdensmestrene.

Men Lasse Svan måtte nøjes med sølv, og der kommer næppe en revanche på tale i olympisk regi. Det fortalte den 37-årige fløj efter nederlaget til Frankrig i finalen.

- Jeg tror godt, jeg kan sige, at det nok var mit sidste OL. Jeg vil være små 41 år, når vi skal Paris næste gang, så det var nok sidste OL for mit vedkommende.

Lasse Svan (nummer tre fra venstre side) mener, at de yngre spillere på holdet, Lasse Andersson og Jacob Holm, kan være stolte, selv om guldet glippede.  VM-guld og OL-sølv i samme år er ikke noget trist udbytte. Foto: Jens Dresling
Lasse Svan (nummer tre fra venstre side) mener, at de yngre spillere på holdet, Lasse Andersson og Jacob Holm, kan være stolte, selv om guldet glippede. VM-guld og OL-sølv i samme år er ikke noget trist udbytte. Foto: Jens Dresling
 

Den danske landsholdsstjerne kan trøste sig med, at han selv var en del af det mandskab, der for fem år siden knuste Frankrig i OL-finalen i Rio.

Sådan går sport op og ned. Stolpe ind og stolpe ud. Det er berusende og ubarmhjertigt. Men både store sejre og smertefulde nederlag giver noget i bagagen.

Som en af de absolut mest rutinerede på landsholdet forsøgte Svan også at sætte tingene i perspektiv for den yngre garde, da guldet var glippet.

Veteranen var bitter over andenpladsen og træt af det ærgerlige OL-farvel. Men midt i det hele glædede han sig over at være en del af et sammenhold, der – når alt kommer til alt – har haft et tæt på perfekt år indtil videre.

Skuffede danske spillere efter nederlaget til Frankrig. Foto: Gregers Tycho
Skuffede danske spillere efter nederlaget til Frankrig. Foto: Gregers Tycho
 

- Det havde været en rigtig god måde at slutte det eventyr af på. Men jeg er stadigvæk rigtig glad for at have været en del af gruppen, og jeg synes, at det er en fantastisk gruppe at være i. Der er så mange, som bidrager, sagde han.

- Når du kigger rundt på Jacob Holm, Mathias Gidsel og Lasse Andersson. Alle de nye, som ikke har været med i særlig lang tid, skal være ekstra stolte over det sidste halve år. At vinde en OL-sølvmedalje og være verdensmester på et halvt års tid. Det er sgu flot. Selv om det er svært, skal vi også være glade.

Men det er naturligvis altid sjovere at forlade en turnering med guld om halsen. Og derfor er det også fristende for Svan at holde døren åben til endnu en slutrunde. Han ville efter finalen hverken lukke porten eller åbne den helt i forhold til endnu en omgang med kliken.

Lasse Svan ramte desværre ikke sit topniveau i kampen mod Frankrig. Foto: Gregers Tycho
Lasse Svan ramte desværre ikke sit topniveau i kampen mod Frankrig. Foto: Gregers Tycho
 

Først skal han nu lige fordøje nederlaget. For midt i al snak om fremtid, er det altså lørdagens brændte chancer i Yoyogi Nationial Stadium, som fylder mest.

Han erkendte, at det ikke havde været godt mod franskmændene. Og på den måde afspejlede indsatsen i finalen ikke præstationerne op til guldkampen.

- Det er vigtigt for folk at vide, at der er ikke nogen enkelte spillere, som skal føle, at de bærer ansvaret for det hele. Det er vi også fælles om.

- Der er er desværre ikke så mange, der kan se sig fri fra fejl i dag (lørdag, red.). Og det er selvfølgelig pisseirriterende at stå med en sølvmedalje, når vi ikke spiller på det niveau, vi gerne vil spille på, og som vi i øvrigt har spillet på i det meste af turneringen.

Lasse Svan Hansen

Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Født 31. august 1983

234 A-landskampe – 553 mål for Danmark

I antal kampe kun overgået af Lars Christiansen (338), Hans Lindberg (270), Bo Spellerberg (245) og Michael V. Knudsen (244). Samme antal som Michael Fenger.

Debut 28. oktober 2003

Klubkarriere:

2002-2008: GOG

2008- : Flensburg-Handewitt

Titler:

Dansk mester 2004 og 2007

Dansk pokalvinder 2002, 2003, 2005

Tysk mester 2018 og 2019

Tysk pokalvinder 2015

Champions League-vinder 2014

Olympisk guld 2016

Olympisk sølv 2021

VM-guld 2019 og 2021

VM-sølv 2011 og 2013

EM-guld 2012

EM-sølv 2014

- Det var nok sidste OL

Danskere i aktion søndag 8. august

Kl. 00.00: Atletik. Abdi Ulad og Thijs Nijhuis, maraton (DR)

Kl. 03.00: Banecykling. Amalie Dideriksen, omnium, scratchløb (Kanal 5)

Kl. 03.45: Banecykling. Amalie Dideriksen, omnium, tempoløb (Kanal 5)

Kl. 04.26: Banecykling. Amalie Dideriksen, omnium, udskilningsløb (Kanal 5)

Kl. 05.25: Banecykling. Amalie Dideriksen, omnium, pointløb (Kanal 5)

Kl. 13.00: Afslutningsceremonien (DR)