Annonce:
Annonce:

Donerer 50 millioner til danske atleter

En pengeindsprøjtning på 50 millioner til Team Danmark skal give Danmarks bedste atleter et rygstød før OL

Jesper Hansen vandt OL-sølv i skeetskydning denne sommer. I en nichesport som den, Jesper Hansen dyrker, er det nødvendigt med økonomisk støtte for at klare sig internationalt, siger han. (Arkivfoto) Foto: Alex Brandon/Ritzau Scanpix
Jesper Hansen vandt OL-sølv i skeetskydning denne sommer. I en nichesport som den, Jesper Hansen dyrker, er det nødvendigt med økonomisk støtte for at klare sig internationalt, siger han. (Arkivfoto) Foto: Alex Brandon/Ritzau Scanpix
Annonce:

De danske atleter får en økonomisk håndsrækning på 50 millioner kroner forud for OL i Paris i 2024.

Donationen kommer fra Salling Fondene og gives til Team Danmarks arbejde frem mod sommerlegene.

Team Danmark-formand Lars Krarup kalder i en pressemeddelelse midlerne afgørende for, at danske atleter kan være med blandt de bedste i verden.

- Midlerne giver Team Danmark mulighed for at hjælpe dem til at nå højeste niveau, og deres præstationer er med til at samle hele Danmark, som vi senest har oplevet i den imponerende sportssommer, vi har haft i år, siger Lars Krarup.

Det er ikke første gang, at Team Danmark modtager en donation fra Salling Fondene, der er ejere af Salling Group, som står bag kæder som Netto, Bilka og Føtex.

Team Danmark oplyser, at Salling Fondene samlet har doneret 190 millioner kroner siden 2009.

- Det gør Salling Fondene til den suverænt største kommercielle bidragyder til dansk eliteidræt, oplyser Team Danmark.

Donationen skal bruges til at lave målrettede investeringer, ansætte trænere, økonomisk støtte til atleter og til at udvikle metoder og materialer, der kan give atleterne vigtige marginaler i kampen om medaljer.

Donationen blev tirsdag overrakt til Lars Krarup ved et arrangement i Aarhus.

Ved arrangementet deltog også en lang række atleter, som de kommende år får glæde af donationen.

Jesper Hansen, der vandt OL-sølv i skeetskydning ved sommerens lege i Tokyo, takker for støtten.

- I de små nichesportsgrene, som jeg kommer fra, er det vigtigt, at vi får nogle midler ind, så vi kan opretholde vores træning og vores privatøkonomi.

- Uden de penge, så hang der ikke en OL-sølvmedalje hjemme hos mig nu, siger Jesper Hansen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: