Annonce:
Annonce:

Ellevild Rindom: - Det er for vildt!

Den danske OL-guldvinder Anne-Marie Rindom var i overdådigt humør efter en kæmpestor rutsjebanetur gennem følelsesregistret

Rindom vinder guld til Danmark!

Annonce:

Hun var lykkelig og lettet!

Anne Marie-Rindom, har været igennem en stor følelsesladet rejse i sin Laser Radial-jolle, men da hun søndag eftermiddag lokal tid gik i land, var det som guldvinder.

Danmarks første ved legene i Tokyo.

- Jeg er fuldstændig oppe at køre. Det er for vildt. Det sker efter en femte dag, hvor alt går galt. At jeg holdt hovedet koldt hele vejen og blev ved med at kæmpe. Det er så vigtigt, sagde hun til Ekstra Bladet.

Hun havde netop haft en kort telefonsamtale – af den som man lige bliver nødt til at tage.

- De var kronprinsen, jeg lige snakkede med. Så det er jo casual! Ej, det er helt vildt fedt, at han følger med. Han elsker jo også sejlsport. Det er super at få sådan en kæmpe opbakning fra Danmark. Hold nu op, det er jo vildt!

Annonce:

Sejren i Laser Radial kom i land efter et sindsoprivende drama, hvor Rindom på 10. sejlads fredag smed en kæmpe del af sit forspring. Så meget, at føringen var ved at skifte side undervejs i den afgørende medaljesejlads.

Guldvinderen lagde heller ikke skjul på, at de sidste 48 timer havde været rædselsfulde.

- De har været helt forfærdelige.  Jeg er så lettet nu. Jeg har aldrig haft så ondt i maven før. Det er så dejligt. Endelig!

Medaljesejladsen blev en gyser. Det begyndte godt for Rindom, men pludselig opstod der problemer.

- Efter starten var det rimelig nemt. Men så begyndte det at smuldre lidt under mig. Jeg tabte nærmest det hele ved første medvindsstykke. Og min bailer (systemet, der løbende får vand ud af jollen, red.) virkede ikke, fordi der var så meget søgræs i den.

- Og vi sejler normalt aldrig med så meget søgræs derude. Jeg føler, at så mange ting gik galt, men jeg blev ved med at kæmpe, og det lykkedes.

Stort overblik: Sådan går det Danmark

BLÅ BOG: Den olympiske mester Anne-Marie Rindom

Bliv klogere på den nye olympiske mester i Laser Radial.

* Navn: Anne-Marie Rindom.

* Født 14. juni 1991 (30 år).

* Sejler i Laser Radial-klassen.

Udvalgte resultater i Laser Radial:

* OL-guld i 2021.

* VM-guld i 2015 og 2019.

* VM-bronze i 2016 og 2018.

* OL-bronze i 2016.

Øvrigt:

* I 2019 blev hun kåret til Årets Sejler på tværs af alle discipliner af det internationale sejlsportsforbund, World Sailing.

* Hun læser idræt på Aarhus Universitet ved siden af karrieren på vandet.

* Hun begyndte at sejle i Horsens Sejlklub som syvårig.

* Hun vandt VM-guld i Europajolle i 2009.

Kilder: Team Danmark og Ritzau.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: