Forfærdeligt OL-vejr: Atleterne hoster blod op

Turisterne er slet ikke klar over, hvad der venter dem, siger lokal fisker forud for vinter-legene i Pyeongchang

Som udgangspunkt har dette billede ikke meget med vinter-OL at gøre. Andet end at det foregår i Pyeongchang. Amerikanske og sydkoreanske navy seals træner i sneen...Foto: All Over Press
Som udgangspunkt har dette billede ikke meget med vinter-OL at gøre. Andet end at det foregår i Pyeongchang. Amerikanske og sydkoreanske navy seals træner i sneen...Foto: All Over Press

Når de olympiske vinterlege begynder i weekenden, vil temperaturerne sandsynligvis ligge lige under frysepunktet.

Men en prognose for de kommende dage får meteorologerne til at hæve pegefingeren.

For det bliver koldt i sydkoreanske Pyeongchang. Rrrrrrigtig koldt.

Helt ned til minus 15 grader - måske endda koldere!

Og det er hidsigt - selv for hærdede vintersportsudøvere.

Det fortæller flere af de svenske profiler, der er i færd med de sidste forberedelser inden legene.

- Ved minus 15 grader kan det mærkes. Jeg har hostet blod op ved flere lejligheder. Man bliver træg i halsen og får blodsmag i munden, og så begynder man at hoste bagefter, fortæller langrendsløberen Anna Dyvik.

Den hidtidige rekord ved vinter-OL er minus 11 i Lillehammer i 1994.

- Vi har hørt forskellige prognoser, men som det ser ud lige nu, så bliver det koldt. Og det er alt fra minus 10 til minus 15 grader. Derunder er det koldt, sagde det svenske landsholdslæge Per 'Pliggen' Andersson i en træningslejr i sidste uge til Aftonbladet.

En anderledes kulde
En af forklaringerne er, at Pyeongchang ligger forholdsvis tæt på kysten. Derfor føles det som om, kulden bider sig fast helt inde i marven.

- Turisterne forstår ikke, hvor koldt det her område kan blive. Det er noget helt andet end det, de er vant til. Denne kulde er meget anderledes, er en lokal fisker, Nam Sun-woo, citeret for at sige til nyhedsbureauet AP.

Ifølge det koreanske meteorologiske institut er der generelt møghamrende koldt i Taebaek-bjergkæden, fordi det er ren sibirsk kulde, der strømmer ned over området, hvor Pyeongchang ligger.

Svenske Anna Dyvik. Foto: All Over Press
Svenske Anna Dyvik. Foto: All Over Press
 

I januar måtte seks personer ifølge AP indlægges med hypotermi - nedkøling - i forbindelse med en koncert på det olympiske stadion, hvor åbningsceremonien finder sted fredag.

Per 'Pliggen' Andersson advarer mod risikoen for infektioner, der stiger i takt med lavere og lavere temperaturer.

- Der vil forekomme en slitage på slimhinderne, og slimhinden er en vigtig barriere for infektion, hvilket betyder en vis risikoforøgelse, fortæller han og henviser til de udøvere, der skal i aktion mere end én gang.

- At køre et løb klarer de fleste, men det er langt sværere at gennemføre flere løb, siger han.

Selv canadierne, der kender til kulde, som vi andre kun har forfærdelige mareridt om, er klar over, at der venter en speciel oplevelse.

Stærk kontrast til Sochi og Vancouver
Det fortæller Arianne Jones, der stiller op i kælk, til CTV News.

- Vores frakker er gudskelov meget varme, men ellers håber jeg for folk på stadion, at de har deres canadiske vanter på, så de forhåbentlig kan holde sig varme, siger hun.

Ka' du så få en hue på, makker! Det er simpelthen for koldt andet i Pyeongchang for tiden. Foto: All Over Press
Ka' du så få en hue på, makker! Det er simpelthen for koldt andet i Pyeongchang for tiden. Foto: All Over Press
 

Især er åbnings- og afslutningsceremonien udfordret, da de finder sted på stadions uden tag - og uden central opvarmning. Kombineret med det faktum, at det meget vel kan blive historiens koldeste åbning - og afslutning - har arrangørerne kastet sig over et større nødberedskab.

Det indebærer blandt andet transportable varmeanlæg og tæpper i massevis.

- Alle, der deltager i disse ceremonier, får et velkomst-kit, hvor vi har en hue, et tæppe, nogle varmebrikker til hænderne og fødderne, siger Nancy Park, der er talsmand for Pyeongchang Organizing Committee til CTV News.

En voldsom kontrast til de seneste to åbninger i henholdsvis Vancouver og Sochi. I Rusland var der nærmest lunt for fire år siden, mens det hele smeltede og regnede væk i Canada i 2010.

USA's alpine skidronning Lindsey Vonn oser langt væk af. Hun er bestemt ikke kedelig (Foto: All Over Press) OL - 3. feb. 2018 - kl. 11:01 Lumre lege: OL sætter fræk kondom-rekord

Se også: Angriber OL-badejern: 'Han har fusket sig med til legene'

Se også: Stor mystik om OL-stjernen: Nu er han sensationelt udelukket

26 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere