Svenske Armand Duplantis er storfavorit til at vinde mændenes stangspringskonkurrence ved OL, der indledes lørdag.
Men faktisk kunne den 21-årige svensker have været ude af OL, hvis det ikke havde været for hans 19-årige modelkæreste Desiré Inglander.
Hun holdt ham nemlig fra at møde amerikanske Sam Kendricks, der viste sig smittet med corona.
- Jeg var på vej til at møde Sam. Han spurgte, om vi skulle ses og tage en kop kaffe. Jeg havde planer om at gøre det, men så ringede min kæreste, siger Duplantis til Aftonbladet.
- Vi talte så længe, at det endte med, at jeg ikke nåede at mødes med Sam. Det reddede formentlig mit OL, siger Duplantis.
Allerede da nyheden om Sam Kendricks coronasmitte kom frem, fortalte Duplantis, at han var i chok over at miste en af sine værste rivaler til OL-guldet.
Sam Kendricks har vundet VM to gange og fik bronze ved OL i Rio og var regnet som en af få, der kunne true den svenske storfavorit.
Amerikanerens coronasmitte har sendt samtlige deltagere på en anden nations landshold i isolation...
Hvornår skal de danske atleter i aktion lørdag? Få overblikket her