- Hvad sker der?! Norsk katastrofe

Norske Kristoffer Brun og Are Strandli fik deres medaljehåb knust, da de kæntrede i semifinalen i letvægts dobbeltsculler

- Hvad sker der?! Norsk katastrofe

Hør de norske kommentatorer gå i selvsving over episoden her.

Norske Kristoffer Brun og Are Strandli, der var et af Norges store medaljehåb, måtte forlade OL på den værst tænkelige måde, da de i den kraftige vind kæntrede i semifinalen i letvægts dobbeltsculler.

Brun og Strandli så ellers ud til at ro sig sikkert videre til finalen på en sikker andenplads, inden det gik helt galt 250 meter før mål, og nordmændene var derfor ude af spillet til en finaleplads.

- Det er helt uvirkeligt. Det er et mareridt, vi ikke kan vågne fra, sagde til Are Strandli til pressen efter uheldet.

Også den norske kommentator er helt i chok over det, han ser ske i vandet.

- Hvad sker der!?, lyder det med både forundring og forbløffelse i stemmen hos kommentatoren.

Strandli måtte efter kæntringen blive hentet op af vandet af en sikkerhedsbåd, imens Brun roede den norske båd alene over målstregen seks minutter efter de andre deltagere.

Kristoffer Brun (på billedet) og Are Strandli kunne ikke klare vinden i Tokyo. Foto: Lise Åserud/Ritzau Scanpix
Kristoffer Brun (på billedet) og Are Strandli kunne ikke klare vinden i Tokyo. Foto: Lise Åserud/Ritzau Scanpix
 

- Bittert, at det slutter sådan
Makkerparret, der tidligere er blevet verdensmestre og tog OL-bronze i Rio de Janeiro i 2016, havde besluttet, at OL i Tokyo skulle være deres sidste løb.

Derfor er det ekstra bittert for makkerparret, at det skal slutte på denne måde, fortæller Kristoffer Brun.

- Det føles helt surrealistisk. Den er svær at sluge. Are og jeg har haft en fantastisk karriere sammen med mange flotte højdepunkter. Så er det jo selvklart utroligt bittert, at det slutter sådan. 

Det norske par skal nu tage stilling til, om de har lyst til at ro i B-finalen, hvor der ikke er meget ud over æren på spil.

- Hvad sker der?! Norsk katastrofe