Hylder bankdamen efter dansk OL-sølv

Jesper Hansen var en glad mand, da han havde fået overrakt Danmarks første medalje ved OL

Hylder bankdamen efter dansk OL-sølv

Se pressemødet, hvor Jesper Hansen hylder sin bankdame Charlotte Nielsen.

Danmark har fået sin første medalje ved OL, og manden bag var et stort smil, da han mødte pressen på Asaka Shooting Range i Tokyo efter medaljeoverrækkelsen.

Han er ikke i tvivl om, hvor OL-sølvet skal placeres i medaljeskabet, der også tæller VM-guld og EM-guld.

- Denne her er større. Det er en i samlingen, der manglede, lød det fra Jesper Hansen, der kun blev overgået af amerikanske Vincent Hancock.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Hylder bankdamen efter dansk OL-sølv

Se Jesper Hansen tage sølvet i skeetskydning
 

Jesper Hansen med sin sølvmedalje. Foto: Alex Brandin/Ritzau Scanpix
Jesper Hansen med sin sølvmedalje. Foto: Alex Brandin/Ritzau Scanpix
 

Den tidligere verdensmester jublede på sin egen rolige og kontrollerede facon med den danske delegation, der kun blev større, som dagen skred frem.

Før mandagens skydning lignede det således slet ikke en finaleplads til Jesper Hansen, der sensationelt kæmpede sig fra 19.-pladsen og op blandt de seks bedste via en omskydning.

Selvom varmen dagen igennem var nærmest ulidelig på skydebanen, viste Jesper Hansen sig som en af dagens køligste ved at sætte Danmark på medaljekortet.

- Det er fantastisk, at jeg er den første til at sætte skub i det hele. Jeg håber virkelig, det har sat startskuddet til, at vi vinder så mange medaljer, at det er helt uhyggeligt, lød det fra Jesper Hansen, der allerede flyver hjem til Danmark natten til onsdag dansk tid.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Skeetskytte Jesper Hansen sikrer første danske OL-medalje.
Skeetskytte Jesper Hansen sikrer første danske OL-medalje.
 

Sølvmedaljen fik han selv lov at hænge om halsen, men det er ikke sikkert, den bliver hængende ret længe.

- Den er i hvert fald tung, kan jeg fortælle jer, så den kræver noget massage i ryggen, grinede han, inden han sendte en venlig tanke til sin bankdame, der har gjort det muligt for ham at arbejde frem mod OL for tredje gang i træk.

Ligesom økonomien også bliver afgørende for, om vi ser den 40-årige dansker i Paris om tre år, for skeetskydning er ikke en guldgrube.

- Ja, det er økonomisk. Interessen er der (for at fortsætte, red.), men vi skal have et grundlag at arbejde fra. Som jeg også sagde sidste gang i Rio, det er min bankdame, der styrede, om vi fortsatte, og det gør hun også denne gang.

- Har hun også en del af æren for sølvmedaljen?

- Det har hun i hvert fald, lød det fra Jesper Hansen, der kan se frem til fejring mandag aften lokal tid.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hver dag giver Joachim B. Olsen sine anbefalinger til dagens OL-program.