Annonce:
Annonce:

Inden kæmpe drama: Kaos i kulissen

Danmark frygtede at blive diskvalificeret allerede inden semifinalen, fortæller elitechef Morten Bennekou

Se højdepunkterne fra den dramatiske semifinale her

Se højdepunkterne fra den dramatiske semifinale her.
Annonce:

Der var voldsom dramatik på Izu Velodrome, da Danmark kørte semifinale mod Storbritannien i 4000 meter holdforfølgesesløb tirsdag formiddag.

I mere end halvanden time var det uklart, om Danmark fik lov at komme i finalen, efter Frederik Rodenberg ramte en britisk rytter mod slutningen af løbet.

Men den danske lejr frygtede helt frem til fire-fem timer før semifinalen, at de ville blive kylet ud af OL.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Årsagen skal findes i det tape, som de danske ryttere kørte med på skinnebenene i kvalifikationen og som skabte furore på især sociale medier.

Den danske lejr mente, de havde fået godkendelse til samtlige fire ryttere, mens UCI kun mente, at de havde givet lov til, at en enkelt rytter kørte med tapen.

- Det er forkert, lød det kontant fra elitechef Morten Bennekou, umiddelbart efter det stod klart, at Danmark er finaleklar.

Annonce:

- Seks timer før start går vi op og spørger, om fire ryttere må køre skadesforebyggende med tape. Jeg er selv med. Det er Lollisgaard (assisterende landstræner Martin Lollisgaard, red.), der fører ordet, men jeg står der. Vi spørger specifikt til fire. Vi har så møde med dem i går aftes efterfølgende, hvor han siger, at han mener kun, det var en. Det er påstand mod påstand. Men jeg ved det.

Skadesforebyggende siger du, kan du ikke lige forklare det?

- Jo vi bruger det skadesforebyggende i forhold til knæskader og skinnebensbetændelse. Tre af vores ryttere har haft knæskader inden for de sidste to-fire måneder, siger Morten Bennekou der ikke afviser, at det har en aerodynamisk effekt, som kritikken er gået på.

- Det kan godt være. Så må vi tage det med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Morten Bennekou (med sort mundbind) bed negle både i går og i dag.  Foto: Tariq Mikkel Khan
Morten Bennekou (med sort mundbind) bed negle både i går og i dag. Foto: Tariq Mikkel Khan

Var I bekymrede over, om I ville blive smidt ud på grund af tapen?

- Ja, det var vi bekymrede over hele dagen i går. Det er vi først blevet klar over i dag. Ved middagstid, siger Morten Bennekou, der understreger, at Danmark ikke kører med tape i finalen.

Annonce:

- Det er et no-go, og det gjorde vi heller ikke i dag. Vi har hele tiden sagt til dem, at vi ikke prøver at snyde med det tape. Det er jo åbenlyst, at vi kører med det tape. Vi kan jo ikke snyde nogen. Så vi har været i god tro. Også fordi vi spurgte i går og fik tilladelse, siger Morten Bennekou.

Artiklen fortsætter under biledet ...

Han undrer sig gevaldigt over, at UCI ikke sagde noget ved start i kvalifikationen, da de kunne se, at alle fire havde tapen på.

Ud over tapen nedlagde flere hold protest mod en særlig svedtrøje, som danskerne kørte med i går. Ifølge bl.a. Storbritannien var den type svedtrøje ikke i fri handel 1. januar, som det ellers er krav med udstyr.

Derfor måtte Danmark i al hast droppe de nye dragter og hoppe i den gamle dragt, som man satte verdensrekord i sidste år i Berlin.

Morten Bennekou giver dog ikke meget for protesten.

- Det er ikke rigtigt. Vi har fremlagt bevis for UCI i dag, siger han.

Den britiske lejr gav over for de britiske journalister udtryk for, at nogen har været inde og fifle med beviserne, så det nu ser ud som om, svedtrøjen kunne købes i fri handel 1. januar.

- Det er en ren påstand.

- Som du afviser?

- Ja fuldstændig. Leverandøren af denne her svedtrøje har på et tidspunkt sendt os, hvad vi har brug for. En bekræftelse på, at den har været commercial available siden 18. september, siger Morten Bennekou.

Det er endnu uklart, om Danmark kan køre i svedtrøjen i finalen onsdag, men Danmark kommer ikke til at tage nogen chance, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: