- Jeg glæder mig til at kunne gå ned og handle med min kæreste, til at besøge mine forældre og familie i Jylland – til at give lidt slip på mig selv.
Simone Tetsche Christensen er jublende lykkelig. Bred smiley fra øre til øre i et svedigt ansigt efter sjettepladsen i BMX-finalen, det i sig selv var en sejr at nå. For fem år siden græd hun nærmest trøstesløst i Rio de Janeiro – denne gang ramte hun målet.
En olympisk triumf i sig selv!
- Det er en kæmpe sejr. Hold kæft det var fedt, det er fand’me en fed ting at skrive på sit cv. En OL-finale… Selvfølgelig ville jeg gerne have været højere oppe, men det er bare svært, når niveauet er så højt. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, siger hun, efter hun er stået af den lille racer.
- Jeg er siiiindssygt stolt over den måde, jeg kører på, for det er godt nok et sygt overskud, jeg kører rundt med. Jeg ved bare, jeg kommer forbi én – eller to. Det er ikke så normalt på dette niveau og på denne bane, og jeg har nærmest ikke kørt løb i halvandet år bortset fra i marts og tre omgange ved EM for nylig. Jeg havde glemt, jeg var god til det.
Finaledagen blev ramt af regnvejr, der efterlod anlægget som var det væksthuset i Botanisk Have. Men solen skinnede på Simone ved middagstid.
- Jeg har drømt om at stå i finalen - også fordi jeg tror, det var mit sidste OL. Det var sidste chance, og jeg har gjort det med en virkelig god ro. Den dag, jeg tog afsted til Tokyo, stod jeg og tudede, fordi jeg tænkte: Hvad nu, hvis jeg ikke kommer i finalen? Du ved… Fear of failure.
- Jeg har i tre år nærmest sat mit liv på pause, så jeg gik med et stort fedt smil op på rampen og prøvede virkelig at suge det hele ind. Det er ikke alle, der får lov til at prøve det.
Glæder du dig til at leve et andet liv uden det pres, du lægger på dig selv?
- Hæ. Ja, det er ikke så meget presset, for jeg har savnet at køre løb, og jeg skal ud i efteråret og køre nogen, jeg egentlig ikke havde tænkt mig. Men efter det her vil jeg godt. Det er sgu mere det, at jeg virkelig er perfektionist med ALT. Det er sengetider, jeg skal ikke gå hen og handle, fordi jeg ikke må blive træt til næste dags træning – og min kæreste elsker at gå…
- Det er da nederen, at man ikke bare kan gå i butikken sammen med sin kæreste, fordi jeg tænker i, at jeg ikke skal stå for meget på mine fødder. De der småting. Jeg har ikke været hjemme ved min familie siden før påske og før det, var det jul, fordi, du ved, det er også for meget at sidde i en bil i fire timer. Det er de ting, jeg savner at kunne gøre uden dårlig samvittighed.
Er OL i Paris helt udelukket?
- Man skal aldrig sige aldrig, men selv om der kun er tre år til, så er det tre lange år. Nu starter jeg næste år på medicinstudiet igen, og det glæder jeg mig også sindssygt meget til. Men… Nu har jeg jo vænnet mig til et professionelle liv, og det bliver ikke nemt at gøre begge dele samtidigt.
Simone Tetsche Christensen forlod en bachelor for tre et halvt år siden og går i gang med kandidaten i Aarhus til februar, så hun engang kan komme i svinge med at reparere andre mennesker frem for selv at lægge krop til det ene kirurgiske indgreb efter det andet…
Trænger du til at slippe tøjlerne i dig selv?
- Ja. Det får jeg også lov til den næste uges tid. Jeg har VM 22. august – den regnbuetrøje kunne jeg også godt tænke mig. Men ellers bliver det på lavere blus end de sidste tre år op til OL. Jeg skal jo også finde ud af, om jeg rent faktisk KAN gå ned og handle sammen med min kæreste – uden at få dårlig samvittighed.
Hvad skal I egentlig ned og købe?
- Åh, jeg skal vist have noget kage!
