Annonce:
Annonce:

Kæmpe OL-skandale: Nægter at møde israeler

Af politiske årsager nægter judokæmperen Fethi Nourine fra Algeriet at konkurrere mod en israeler

På billedet ses judokæmperen Tohar Butbul (i hvid) fra Israel, som Fethi Nourine fra Algeriet nægter at stille op imod ved OL. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
På billedet ses judokæmperen Tohar Butbul (i hvid) fra Israel, som Fethi Nourine fra Algeriet nægter at stille op imod ved OL. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
Annonce:

Judokæmperen Fethi Nourine fra Algeriet har trukket sig fra OL, inden legene i Tokyo overhovedet er kommet i gang.

Årsagen er, at lodtrækningen betyder, at han muligvis kan stå over for israeleren Tohar Butbul senere i turneringen.

Nourine siger ifølge nyhedsbureauet Reuters til algerisk tv, at hans politiske støtte til palæstinenserne gør det umuligt for ham at konkurrere mod en israeler.

- Vi har arbejdet meget for at nå OL, og nyheden (lodtrækningen, red.) kom som et chok for os, siger han til tv-stationen.

30-årige Nourine siger, at hans beslutning er endelig, fordi han 'ikke vil have beskidte hænder'.

Fethi Nourine har trukket sig, fordi han nægter at møde israeler. Foto: REUTERS FILE PHOTO/Ritzau Scanpix
Fethi Nourine har trukket sig, fordi han nægter at møde israeler. Foto: REUTERS FILE PHOTO/Ritzau Scanpix
 

Han stod ellers over for at skulle kæmpe sin første kamp ved OL i Tokyo på mandag mod Mohamed Abdalrasool fra Sudan i 73-kiloklassen.

Havde han vundet den kamp, stod han til at møde israeleren.

Annonce:

Det er ikke første gang, at Nourine har trukket sig fra en turnering for at undgå en israelsk modstander. Han trak sig også fra VM i 2019 i Tokyo af samme årsag.

- Vi var uheldige med lodtrækningen. Vi fik en israelsk modstander, og det er derfor, at han var nødt til at trække sig, sagde Nourines træner, Amar Ben Yaklif, dengang til algeriske medier.

Konflikten mellem israelere og palæstinensere har stået på i årtier og har også tidligere påvirket OL. Tidligere har atleter fra blandt andet Iran og Egypten nægtet at stille op mod israelske modstandere.

Ved OL i München i 1972 blev 11 israelere dræbt af palæstinensere.

Ved åbningsceremonien i Tokyo fredag blev der afholdt et minuts stilhed til minde om ofrene.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Få Joachim B. Olsens anbefalinger til første dag af De Olympiske Lege her:

FAKTA: 14 OL-atleter er blevet ramt af corona i Tokyo

Coronapandemien tvang OL i Tokyo til at rykke fra sidste år til i år, men smitten hærger stadig.

Flere atleter er færdige ved legene, allerede inden de overhovedet er begyndt, fordi de er blevet testet positive for coronavirus, efter at de er ankommet til Japan.

Her får du et overblik over de 14 atleter, der indtil videre er blevet testet positive:

* OL-arrangørerne oplyste natten til lørdag dansk tid, at en unavngiven atlet havde afleveret en positiv coronatest.

* Den hollandske roer Finn Florijn er blevet testet positiv sent fredag den 24. juli dansk tid. Han er nu ude af OL.

* Den tyske cykelrytter Simon Geschke afleverede fredag den 23. juli en positiv coronatest og misser dermed linjeløbet lørdag den 24. juli.

* Tre unavngivne atleter er blevet testet positive 22. juli. Den ene af de tre boede i OL-byen i Tokyo, mens de to øvrige boede i Tokyo uden for OL-byen. De er alle tre sendt i karantæne i 14 dage. Der er formentlig blandt andre tale om den tjekkiske cykelrytter Michal Schlegel og den tjekkiske beachvolleyballspiller Marketa Slukova-Nausch. Den tjekkiske olympiske komité har meldt ud om positive test for de to.

* Den hollandske skater Candy Jacobs blev testet positiv 21. juli. Hun boede i OL-byen og sidder nu i karantæne i 14 dage.

* Den tjekkiske bordtennisspiller Pavel Sirucek blev testet positiv 21. juli. Han boede i OL-byen og sidder nu i karantæne i 14 dage.

* Den chilenske taekwondokæmper Fernanda Aguirre blev testet positiv 20. juli i Tokyo, men uden for OL-byen og sidder i karantæne i 14 dage.

* Den tjekkiske beachvolleyballspiller Ondrej Perusic blev testet positiv 19. juli. Han boede i OL-byen og sidder nu i karantæne i 14 dage.

* To spillere fra Sydafrikas fodboldlandshold blev testet positive 17. juli. De boede i OL-byen og sidder i karantæne i 14 dage.

* En spiller på det amerikanske hold i beachvolleyball blev testet positiv 17. juli i Tokyo, men uden for OL-byen og sidder i karantæne i 14 dage.

* En unavngiven atlet blev testet positiv 14. juli i Tokyo, men uden for OL-byen, og atleten sidder i karantæne i 14 dage.

* Ritzau har desuden skrevet om den kvindelige amerikanske gymnast Kara Eaker, der var med i Tokyo som reserve, og som angiveligt blev testet positiv 19. juli. Det vides ikke, om hun er talt med i arrangørernes officielle statistik.

Kilder: Arrangørerne af OL i Tokyo, Reuters.

FAKTA: Sådan gik det Danmark ved OL fredag

Sådan gik det danskerne ved OL fredag 23. juli:

* Roning - Singlesculler, indledende heat: Sverri Nielsen.

Sverri Nielsen vandt sit heat og er klar til kvartfinalen, der ros natten til mandag den 26. juli dansk tid.

* Bueskydning - Kvalifikationsskydning, individuelt: Maja Jager.

Jager endte på en 25.-plads i rangeringsrunden, der bruges til at parre skytterne til de kommende knockoutrunder. Maja Jager møder natten til torsdag dansk tid Diananda Choirunisa fra Indonesien.

Kilder: Ritzau, tokyo2020, DIF.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Se beskederne

Kan en energihandler gøre sit arbejde 300 mio. bedre?
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: