Sveden piblede af hende og gjorde det enorme pres, hun havde lagt på sig selv, følgeskab.
Emma Aastrand Jørgensen var en glad og lettet kajakroer.
Den 25-årige lollik havde kort forinden modtaget sin bronzemedalje - den anden ved dette OL og den tredje i karrieren.
Hun lod paraderne falde, da det fine metal var kommet i land, og fortalte åbent om det pres, hun havde placeret på egne skuldre.
EM-guldet i juni havde konfirmeret hende i, at formen var, hvor den skulle være, men det kunne omgivelserne også observere.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Den cocktail giver både et indre og et ydre pres, som Aastrand har tøjlet med succes Tokyo.
Men derfor kan man selvfølgelig altid drømme om mere….
- På en måde har jeg følt, at det var min tur. Det var min tur til at skulle stå øverst på skamlen, siger Aastrand.
- Men jeg tager også til takke med to bronzemedaljer, fordi jeg ved, at dem, som bliver nummer et og to, har så trænet så meget, har så meget erfaring og er nogle dygtige roere. Jeg er meget tilfreds med mine tredjepladser.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hun måtte fejre succesen med familien på afstand.
Der var videoopkald langs vandkanten, men ærgrelsen over ikke at kunne dele oplevelsen med dem på tætteste hold, var alligevel en bet.
- De havde købt billetter og det hele og var klar til at tage af sted i 2020, så det er superhårdt, at de ikke er her.
- Det er nogle af de krammere, jeg rigtig gerne vil have, når jeg kommer over målstregen. Men at de andre (den danske delegation, red.), var her, og at der er så stor opmærksomhed med kram og lykønskninger ved målstregen, dulmer lidt den lille hjemve, der pludselig opstår, når man står her og har gjort noget så godt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Succesen i Tokyo har også spredt sig som ringe i vandet helt hjem til Danmarks kyster.
Kajakidræt er en lille fisk i det store danske sportshav, men Aastrand gør - som hun siger - sit til at ændre på det.
Og lige nu mærker OL-helten enorm opbakning hjemme fra Danmark.
- Helt vildt! Jeg har fået så mange beskeder om folk, der har postet noget omkring mig. De har skrevet, at det her (kajak, red.) er værd at sidde op om natten for. Og det har været folk, jeg slet ikke kender.
- Det betyder så meget, og jeg håber selvfølgelig, at det her er med til at skubbe sporten i den rigtige retning til at få lidt mere opmærksomhed.
