Annonce:
Annonce:

Kammeraten før knockout: Sander kan tirres

Den norske stjerne er hjertet på holdet -men han er slidt

i Herning i januar 2019 var der ikke så meget tvivl om, hvem der var verdens bedste. Mikkel overstrålede klart Sander, og Danmark vandt VM-finalen 31-22. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
i Herning i januar 2019 var der ikke så meget tvivl om, hvem der var verdens bedste. Mikkel overstrålede klart Sander, og Danmark vandt VM-finalen 31-22. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Annonce:

Danmark mod Norge – Mikkel Hansen mod Sander Sagosen!

Manden fra Helsingør leverede en miserabel indsats mod Sverige, og knøsen fra Trondheim så slidt ud mod Frankrig, hvor han var ved at komme i klammeri til sidst.

Nikola Karabatic var rasende over, at Norge tog timeout 20 sekunder før tid – Sander Sagosen var ved at eksplodere, da han formentlig som ’straf’ blev tacklet hårdt i gulvet kort efter.

Sander Sagosen har spillet fire timer samlet af de fem, Norge har været i aktion hidtil. Her fyrer nordmanden af mod Frankrig, Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
Sander Sagosen har spillet fire timer samlet af de fem, Norge har været i aktion hidtil. Her fyrer nordmanden af mod Frankrig, Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
 

Den 25-årige stjerne kan tirres, siger klubkammeraten fra Kiel, Magnus Landin, før tirsdagens OL-kvartfinale.

- Ja, det er klart, at han har en smule temperament, og det kan være både godt og dårligt. Men ja, man kan måske godt tirre ham lidt. Det kan man da forsøge at gøre – men nogle gange kan det også ende med at blive til hans fordel, advarer lille Landin og tilføjer:

- Alle ved, hvor vigtig han er for Norge. Han har ret ofte næstsidste hånd på bolden.

Mikkel Hansen vs. Sander Sagosen under OL

                                                         MIKKEL                      SANDER

Mål/forsøg                                          32/56                        35/70

Scoringsprocent                                  57 pct.                       50 pct.

6 meter                                              8/16                          12/20

Fløj                                                    0/0                             0/1

9 meter                                              4/17                           9/27

Straffe                                               18/21                          7/14

Gennembrud                                       2/2                             6/7

Scoring i tomt mål                               0/0                             1/1

Assists                                                24                              23

Spilletid                                              2 timer 45 min.           4 timer                  

Annonce:

Danmark har Lasse Andersson tilbage på holdkortet. Norge må formentlig undvære Christian O’Sullivan, der ødelagde en tommelfinger mod Frankrig og ikke spiller, hvis der ud over leddet er tale om en ’skjelettskade’. Han har mandag været gennem et mindre kirurgisk indgreb og bliver testet tæt op til kampen.

- Nu må vi se. Hvis de mangler ham, er det selvfølgelig et stort tab. Han er en fantastisk balancespiller, der lukker mange huller for dem, siger Nikolaj Jacobsen dagen inden knockout-kampen.

Sander Sagosen er i fokus, og det er den norske kontrafase også. Respekten er stor, men det gælder også den anden vej.

- Norge er et af verdens bedste kontrahold. Vi skal være dygtige specielt i vores angrebsspil og minimere fejlene, for giver man Norge mulighed for at løbe kontra, så straffer de én. De må under ingen omstændigheder få lov til at lave for mange mål på første- og andenbølge kontraer, advarer Nikolaj Jacobsen.

Sander Sagosen har kun scoret på hvert andet flæk i OL, han har brændt et hav af straffekast – syv af 14 ifølge statistikken. Norge har i alt bummet 11 af 24!

Sander Sagosen har slidt 80 pct. af spilletiden, men han er et kraftværk.

Annonce:

- Han er en af verdens bedste håndboldspillere, som har mange aktioner for dem. Vi sidder selvfølgelig og kigger på løsninger, så vi får ham bremset bedst muligt, men man kan ikke stoppe ham fuldstændig - det er han for dygtig til. Men vi vil forsøge at lukke ham så meget ude, vi kan, proklamerer Nikolaj Jacobsen.

Du må også kunne se, at han er mærket?

- Det kan jeg jo ikke sige så meget om, jeg tror alle er mærket af en lang sæson. Men vi står i en kvartfinale til OL, og det er ikke så tit, man får den chance. De fire hold, der går til semifinalerne, er dem, der er bedst til at finde de ekstra ressourcer, siger landstræneren.

Danmark møder Norge kl. 10 dansk tid.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: