Lagt for had efter protest i OL-finalen

Den amerikanske hammerkaster Gwen Berry demonstrerede igen mod social ulighed og racisme ved OL

Gwen Berry i aktion i OL-finalen. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
Gwen Berry i aktion i OL-finalen. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix

Rent sportsligt endte OL-finalen i hammerkast slet ikke, som Gwen Berry havde håbet på.

Amerikaneren sendte sin hammer ud på 71,35 meter, og det rakte kun til en 11. plads af de 12 finalister. Et godt stykke fra hendes personlige rekord på 77,78 meter.

Alligevel var det Gwen Berry, der blev talt om efterfølgende.

For hun havde set sit snit til at markere sig, nu alle øjne og kameraer var rettet mod netop hende og finalen ved OL. Og derfor hævede hun sin knytnæve før finalen.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Lagt for had efter protest i OL-finalen

Highlights: Polske Wojciech Nowicki tog overlegent guldmedaljen i mændenes hammerkast 

Et stærkt symbol, der har rødder i netop den olympiske historie og som samtidig står som et signal om, at Berry foragter den måde, tingene bliver forvaltet på i hjemlandet.

- Jeg kender mange mennesker som jeg, en masse atleter som jeg, en masse mennesker, der er bange for at lykkes og for at sige deres ærlige mening. Så længe jeg kan repræsentere disse mennesker, har jeg det godt, sagde hun til CNN efter finalen.

Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Foto: Pawel Kopczynski/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Pawel Kopczynski/Reuters/Ritzau Scanpix

Den knyttede næve skal ses som en utilfredshed med de sociale uligheder og racismen i det amerikanske samfund. Noget der trækker tydelige spor til både Colin Kaepernicks demonstration mod den amerikanske nationalmelodi og de utallige konsekvenser, det siden har haft, samt Black Lives Matter-bølgen, der fortsat lever i USA og andre steder i verden.

For Gwen Berry har det allerede haft konsekvenser. For det er ikke første gang, hun har vist sin utilfredshed. I 2019 kom knytnæven i vejret på sejrspodiet i Peru ved de panamerikanske mesterskaber.

Det skabte så meget røre, at hun blev idømt 12 måneders såkaldt betinget karantæne med en løftet pegefinger. Hvis hun gentog sin aktion, ville der være langt hårdere straffe, der regnede ned over hende. Det kostede hende også flere sponsoraftaler, som hun selv har hævdet, har kostet hende store summer siden hen.

Det fik hende dog ikke til at stoppe.

Ved det amerikanske udtagelsesstævne i juni i år. Hun hævede ikke sine næver, hun vendte sig bare væk fra det amerikanske flag, da nationalmelodien blev spillet ved medaljeceremonien, mens hun viste en t-shirt med skriften ’activist athlete’.

Foto: Patrick Smith/Getty Images/Ritzau Scanpix
Foto: Patrick Smith/Getty Images/Ritzau Scanpix
 

Det vakte opsigt og sikrede hende en storm af kritik – blandt andet fra de to republikanske toppolitikere Ted Cruz og Dan Crenshaw.

Det har alle dage været forbudt at protestere i forbindelse med olympiske og paralympiske begivenheder. Lige indtil juli i år, hvor man rettede regelbogen til fra IOC’s side og tilføjede, at udøvere nu har ret til at udtrykke deres holdninger i mixed zones, på pressemøder, i interviews OG forud for konkurrencestart.

- Vi forsøger at respektere alle udøveres holdninger; vi har givet dem større mulighed for at udtrykke sig, og vi har skabt mulighed for, at de kan udtrykke sig og protestere forud for konkurrencer, sagde IOC-talsmand Mark Adams mandag.

Efter finalen tirsdag var Gwen Berry træt. Bare træt.

- Jeg føler mig udmattet. Jeg er held smadret. Jeg har det, som om min krop slet ikke fungerede, og jeg lukkede bare helt ned. Da det blev min tur, var der ikke mere i tanken. Jeg er ikke gal på mig selv. Jeg overvandt en masse frygt i dag, kom det.

De sociale medier flyder over med amerikanere i alle afskygninger, der tager skarp afstand fra Gwen Berrys ord og handlinger.

Efter OL-finalen forsøgte Gwen Berry at tage til genmæle på Twitter.

- Folk hader mig, når jeg har succes. Folk udtrykker had, når det ikke lykkes for mig. Uanset hvad står mit budskab fast. Jeg vil stadig advokere for forandring og social lighed, skrev hun.

Om karrieren rækker til OL i Paris om tre år er endnu uvist, for lige her og nu har Gwen Berry besluttet sig for at gøre mere end bare at vise sin utilfredshed.

Hun vil arbejde med mennesker, der har brug for hjælp.

- Jeg tager min master, og jeg fortsætter træningen. Jeg fortsætter lidt endnu, og så er jeg klar til at gå på arbejde, man. Jeg er klar på at få skabt nogle forandringer. For real!

- Jeg er træt af at være væk fra min familie, træt af at ofre så meget for en sport, der ikke belønner os. Men jeg vil hjælpe mit folk, det gør jeg først. Jeg er mere end en atlet, sagde hun.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lagt for had efter protest i OL-finalen

Danskere i aktion søndag 8. august

Kl. 00.00: Atletik. Abdi Ulad og Thijs Nijhuis, maraton (DR)

Kl. 03.00: Banecykling. Amalie Dideriksen, omnium, scratchløb (Kanal 5)

Kl. 03.45: Banecykling. Amalie Dideriksen, omnium, tempoløb (Kanal 5)

Kl. 04.26: Banecykling. Amalie Dideriksen, omnium, udskilningsløb (Kanal 5)

Kl. 05.25: Banecykling. Amalie Dideriksen, omnium, pointløb (Kanal 5)

Kl. 13.00: Afslutningsceremonien (DR)