Annonce:
Annonce:

Legenden lover: - Hun kommer op at svæve

Legenden Jesper Bank hylder Anne-Marie Rindom, der søndag blev Danmarks første guldvinder ved OL i Tokyo. Han har også et bud på, hvilken klasse vi ser hende i, når det bliver Paris 2024

Anne-Marie Rindom kommer til at svæve det næste stykker tid, mener Jesper Bank. Foto: Tariq Mikkel Khan
Anne-Marie Rindom kommer til at svæve det næste stykker tid, mener Jesper Bank. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:

Da 30-årige Anne-Marie Rindom fra Horsens søndag vandt Danmarks første guldmedalje ved OL i Tokyo, så var der også jubel hos den danske sejlsportslegende Jesper Bank, der selv vandt guld i 1992 og 2000 og var træner for Jonas Warrer/Martin Kirketerp, da Danmark senest vandt OL-guld i sejlsport i 2008.

Bank sender et stort tillykke i retning af Rindom.

- Det var dejligt endelig at få revet den guldmedalje til Danmark. Vi er jo en nation, der skal have sådan én engang imellem, så var dejligt at se hende gøre arbejdet færdigt, siger Bank til Ekstra Bladet.

- Hvis nogen fortjente det, så var det godt nok hende så flot, som hun har sejlet den serie. Det blev lidt kringlet til sidst, men hun viste meget høj klasse, siger Bank.

Jesper Bank er i dag kommerciel direktør i Elvstrøm Sails. Foto: Ernst van Norde/Polfoto
Jesper Bank er i dag kommerciel direktør i Elvstrøm Sails. Foto: Ernst van Norde/Polfoto

I artiklen her er Ekstra Bladet på besøg hos Jesper Bank

Annonce:

Undervejs i det spændende Medal Race i Laser Radial var Rindom kortvarigt netop de fire placeringer efter Marit Bouwmeester, der ville sende guldet til Holland, og selv Jesper Bank var nervøs.

- Ja, fandme. Hvem var ikke det, og det inkluderer også hende selv. Men det er endnu værre, når man sidder hjemme og ikke har indflydelse på, hvad der sker.

- Men jeg kunne bare sidde og betragte et rimelig køligt comeback, efter det var gledet hende af hænderne.

- Det viser også stor styrke, at hun ikke er bange for at indrømme, at hun var nervøs. Hun står ikke og puster sig op til noget, hun ikke er.

Highlights: Anne-Marie Rindom sejler første danske guldmedalje hjem efter sand gyser på bølgerne

''En lang vandring'
- Hun er virkelig så dygtig og talentfuld, og hvis ikke hun trækker folk til sejlsport, så ved jeg ikke, hvad der gør, siger Bank.

Du har selv vundet guldet to gange, hvordan bliver den næste tid for hende?

Annonce:

- Det bliver én lang vandring blandt folk, der er lige så glade som hende selv. Det er en fantastisk tid, hvor hun kan glæde sig sammen med støtter og folk, der er blevet hendes støtter. Det er måneder, hvor hun virkelig kommer op at svæve.

- Og det er så fortjent, for hun har brugt 10-12 år på det her, og nu bliver det kronet på den helt rigtige måde.

Rindom jubler over guldet. Foto: Tariq Mikkel Khan
Rindom jubler over guldet. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Rindom lå til et sikkert guld allerede fredag, men på grund af to gule flag blev det hele meget tæt og blev først afgjort søndag.

- Fordi det blev så spændende, så trækker det nok en masse tilskuere til. Havde hun vundet inden medalrace, så var det gået mere stille for sig. Så det er egentlig fint for Anne-Marie, at det får så meget opmærksomhed, siger 64-årige Bank, der også har 12 VM-guld på sit cv.

Ved de seneste to Olympiske Lege har Danmark ikke vundet guld i sejlsport, så guldet faldt på et vigtigt tidspunkt for sporten.

- Jeg er sikker på, der er mange derude, der i Anne-Marie kan se en, de kan spejle sig i og gerne vil være ligesom.

Annonce:

- Folk har også fået lejlighed til at følge en sport, der er fysisk og teknisk krævende og med en masse regler. Jeg tror på, at folk synes, det er en attraktiv sport, når de får lejlighed til at betragte det, siger Bank.

- Normalt lever sejlsporten jo ret anonymt, fordi der ikke er levende billeder fra det, men det her trækker folk til, siger Bank.

Det var en rørt Anne-Marie Rindom, der talte efter modtagelsen af sin OL-guldmedalje.

Nacra kunne være en mulighed
Selvom Rindom netop har vundet OL-guldet, så er der på grund af coronaudsættelsen kun tre år til næste OL.

Det spændende er, om Rindom også er med i Paris i 2024.

- Jeg tør ikke sige det. Sidst jeg talte med hende var på træningslejren på Lanzarote, og der var ikke taget nogen beslutning.

- Nu kan jeg så høre på hendes far, at der er lukket lidt op for ventilen, så mon ikke der har været diskuteret lidt.

Annonce:

- De snakker om en anden bådtype, og der tror jeg, at hun går efter noget, der kan foile (hurtige både, der bliver løftet fri af vandet), og hvis hun vil den vej, så kan Nacra godt være det oplagte bud, men jeg skal understrege, at det bare er mig, der spekulerer, siger Bank.

Artiklen fortsætter under billederne

Sådan så det ud, da Jesper Bank vandt OL-guld i 2000 i Sydney - i øvrigt sammen med Thomas Jacobsen, der i dag er sportschef i Dansk Sejlunion. Foto: Morten Bjørn Jensen/Polfoto
Sådan så det ud, da Jesper Bank vandt OL-guld i 2000 i Sydney - i øvrigt sammen med Thomas Jacobsen, der i dag er sportschef i Dansk Sejlunion. Foto: Morten Bjørn Jensen/Polfoto

Og sådan fejrede Bank OL-guld i 1992 i Barcelona. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Og sådan fejrede Bank OL-guld i 1992 i Barcelona. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
 

Hvis hun vinder guld én gang mere, så har hun to guld og en bronze ligesom dig - hvordan vil du have det med at få sådan en kvinde op på siden af dig?

- Haha, jamen det vil jeg håbe sker, og så er jeg blevet så gammel, at jeg vil sætte mig ved stambordet og fortælle røverhistorier og bare håbe, at det sker, siger Bank, der igen understreger, at han sender et stort tillykke i retning af Danmarks første guldvinder ved OL i Tokyo.

Anne-Marie Rindom er allerede en del af teamet i Danish SailGp, og her bliver hun nu endnu sværere at komme udenom. Fredag talte Ekstra Bladet med en anden af deltagerne i Danish SailGp, Martin Kirketerp, og han var også helt vild med Anne-Marie Rindom.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: