Medalje-kysset: - Det er vanvittigt

Florent Manaudou fortæller om oplevelsen med medalje til ham selv og kæresten Pernille Blume inden for få minutter

Medalje-kysset: - Det er vanvittigt

Fantastiske billeder: Pernille Blumes kæreste med kys og kram efter sin egen sølvmedalje

En hel verden så med, da Pernille Blume kom op af OL-bassinet med bronze og kort efter fik kys og kram af den franske kæreste Florent Manaudou. Se tv-klippet over artiklen.

Franskmanden konkurrerer ligesom Blume på 50 meter fri, og franskmanden vandt sølv hos mændene efter den suveræne amerikaner Caeleb Dressel.

- Det er utroligt at være i et forhold, hvor det bliver til to medaljer ved samme OL på samme dag på næsten samme tid. Det er vanvittigt, siger Manaudou til Le Figaro.

- Vi bor sammen hele året, og vi har ikke haft det let i år. Hun har været god til at tåle mig, og jeg har nok været lidt mere besværlig end hende, siger Manaudou.

Artiklen fortsætter under billederne

Pernille Blume og Florent Manaudou fik et kærestekys foran alverdens tv-seere lige efter, de begge havde taget OL-medalje. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Pernille Blume og Florent Manaudou fik et kærestekys foran alverdens tv-seere lige efter, de begge havde taget OL-medalje. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Svømmelegenden Sharron Davies mener, at Blume og Manaudou vil kunne få hurtige børn...

Finalerne på 50 meter fri for mænd blev afviklet bare nogle få minutter før kvindernes finale på samme distance.

- Jeg tror, at jeg så lidt mere af hendes løb, end hun gjorde af mit, fordi hun var nødt til at forberede sig, siger Manaudou.

- Vi har vidst i flere måneder, at det ville blive sådan, hvis vi begge kom i finalen.

- Jeg sagde til hende 'se ikke mit løb'. Når man er lidt følelsesladet og forelsket, så er det svært. Jeg tror, at hun så det alligevel, siger Manaudou.

Fotos: ATTILA KISBENEDEK/Ritzau Scanpix

 

Til Reuters fortæller franskmanden, at parret spiste morgenmad sammen og talte om finalerne.

- Det er vildt. Først mig, så dig. Der kommer mange følelser, fortæller franskmanden, at han sagde til morgen.

Artiklen fortsætter under billederne

Fotos: PATRICK B. KRAEMER/Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Guld i Rio og bronze i Tokyo. Blume er nu på to OL-medaljer på 50 meter fri, men hun har også en holdkap-medalje fra Rio. Foto: Patrick B. Kraemer/Ritzau Scanpix
Guld i Rio og bronze i Tokyo. Blume er nu på to OL-medaljer på 50 meter fri, men hun har også en holdkap-medalje fra Rio. Foto: Patrick B. Kraemer/Ritzau Scanpix

 

Spørgsmålet for både 27-årige Pernille Blume og 30-årige Florent Manaudou er nu, om de er med, når der er OL om tre år i Paris.

For franskmanden er sagen klar.

- Jeg vil være med til OL i mit eget land, og så må vi se, om det bliver en medalje, siger Manaudou ifølge France TV.

Manaudou blev med sølvet i Tokyo den blot anden svømmer til at vinde tre medaljer på 50 meter fri. Den første var Gary Hall Junior mellem 1992 og 2000, mens store navne som Matt Biondi og Aleksandr Popov blot lykkedes med medalje på 50 meter ved to Olympiske Lege.

Ekstra Bladet har også spurgt Pernille Blume til hendes og kærestens medalje-oplevelser i Tokyo, og det kan du læse her.